H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior til H.C. Andersen 18. december 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. december 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjere gode Andersen!

Det gjør mig rigtig ondt at jeg ikke skal see Dem her tilmiddag, men trøster mig med at det er det daarlige Veir og ikke Deres Befindende der er Skylden deri. Var det nu ikke pudsigt at jeg lige havde skrevet til Frøken Heincke, idet Deres Brev kom. "Heute Mittag habe ich das Vergnügen dass der liebe Andersen hier essen wird." ja Sætningen staaer endnu ufuldendt. -

Hvor det dog er sørgeligt med den prægtige Oxen, det gjør mig hjerteligt ondt. Jeg vilde idag have sendt ham en Indbydelse til næste Torsdag, med GH bliver han rask til den Tid. Naar De seer Veber vil De da sige ham at jeg ønskede at han skulde komme her, dersom han er i Byen i Julen; i det Tilfælde at han ikke reiser sender jeg ham en skriftlig Indbydelse. Tak paa Pouls Vegne! - Alle Børnene sende Hilsner som og Elise og især hilses De hjerteligst af Deres

hengivne Veninde

Dorothea Melchior

D. 18. Dec. 73

Tekst fra: Niels Oxenvad