H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 25. februar 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. februar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 25 Feb: 1874.

Kjære Fru Melchior! I denne Morgen fik jeg Deres venlige Skrivelse med Indbydelse til Middag hos Fru Johanne. Jeg kom saa gjerne vil De og hun kunne vide, men jeg vover det ikke. Jeg tog igaar allerede lidt efter Klokken 6 hjem fra Collins, jeg følte mig ikke vel og lider i Dag af en stor Træthed og nogen Smerte, vil jeg tænke paa at komme paa Høibroplads imorgen og paa Fredag ikke svigte Fru Koch, maa jeg tilvisse blive i Stilhed hjemme i Dag thi ellers var jeg jo hver Dag ude i denne Uge og dertil har jeg endnu ikke Kræfter. De og Deres Fru Datter ville forstaae og vide hvor gjerne jeg mødte men at jeg maa i Forsigtighed opgive Meget jeg ellers glædede mig til. Imorgen, om Gud vil at jeg kommer paa Høibroplads og der seer Fru Johanne, skal jeg selv udtale min Lykønskning til hendes ny Livsaar; vil De i Dag udtale den for mig, med de bedste Ønsker og den hjerteligste Hilsen.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad