H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 16. maj 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. maj 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 16 Mai 1874.

Kjære Fru Melchior! Da jeg frygter at mit Brev igaar ikke er naaet til Dem, skriver jeg igjen. Deres Svigerinde sagde mig iaftes, at De imorgen Søndag vilde see mig og Frøkernerne Heinke og ventede os til Middag, men De vil vide enten af mit Brev, om De har modtaget det, eller af Deres Mand, at det er ikke er to Damer, men hele tre jeg kommer med. Jeg veed ikke paa hvilken Tid vi tør komme, men jeg tænker mig saaledes mellem tre og fire, at de kunne see sig lidt om paa det smukke Rolighed, henimod Kl 8 vil jeg gjerne være hjemme, jeg taaler som De veed ikke at blive længer ud paa Aftenen. Nu skriver jeg herom til Frøken Heinke et Brev, og mælder hende Deres store Venlighed med Indbydelse. Brevet sender jeg hen i Hotellet saa at hun straks imorgen ved Ankomsten kan læse samme. Jeg stævner hende da til at besøge mig Kl 12 1/2, giver hende Billetter til Udstillingen hvor de tre Damer nok kunne bevæge sig uden Ledsagelse. Jeg vil da Kl 3 tage en Vogn og kjøre en lille Omvei til Rolighed, f.Ex. ud af Nørreport. Jeg antager, at naar vi skulle hjem fra Rolighed, man sikkert paa Østerbro kan faae en Vogn. -

Jeg har slet ikke følt mig vel i de sidste Dage og frygter for at det bliver en kold Pintse saa at jeg ikke faaer Lov for Hornemann at tage paa Landet. Imidlertid har jeg dog allerede mældt min Ankomst til Holsteinborg, Lørdag den 23de. Vil De paa det hjerteligste hilse Deres Mand og Børn. Jeg beklagede Dem Alle igaar da Sneen faldt og vi kun havde 2 1/2 Grad Varme herinde i Byen. - Lev vel til vi snart sees.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad