H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 22. januar 1841

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. januar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Rom den 22 Jan 1841.

Det var mig en kjær og stor Overraskelse igaar at finde et Brev fra Dem; jeg faaer nu ikke mange Breve og de jeg senest have erholdte mældte mig at Maurerpigen ei tog sig ud, ei gjorte Lykke, og efter 3die Forestilling var lagt hen 668 . Deres Efterretninger klinge aldeles modsatte, ja De har endogsaa, efter Kjøbenhavnsposten at Stykket skal have gjort megen Lykke; mine kjøbenhavnske Venner skrive derimod at jeg ikke i noget Blad bliver skaanet. – Jeg troer nu paa det Onde, men takker Dem for Deres milde Efterretninger, som jeg i Forening med at mine andre Landsmænd i deres Breve fra Hjemmet intet høre om nogen Udpibning, og sligt interessant Nyt vilde nok fortælles, bringer mig til den Addition, at om jeg ikke har Glæde, har jeg dog heller ingen Skjændsel af min seneste Digtning. Men jeg vil indtil videre forlade denne Historie og mælde Dem i Korthed hvad Dagene have bragt mig siden jeg sendte Dem mit sidste Brev fra Florents. Jeg forlod denne By, den 14de December og tog med Veturin. Den sex Dage lange Reise til Rom over Perugia, slet Veir og ubehageligt Selskab ledsagede mig. Jeg havde en Engelænder der var i en Grad tølperagtig og utaalelig at jeg føler Salt i Blodet ved endnu at tænke paa ham, men han var tillige saa original, at han i en Roman vil være ligesaa morsom for Læseren, som han var en Plage i Virkeligheden. Han tog altid den bedste Plads, generede altid, tog Maden af vore Tallerkner, naar han saae et godt Stykke vi havde faaet; plyndrede Kjøkkenet i hvert Vertshuus, saa vi altid havde Klammerie og forlangte en Opvartning, som jeg de to første Dage af taablig Godmodighed føiede ham i, men siden viste ham Vinterveien669. Foruden ham var en romersk Donna med sin Mand og en skikkelig ung Præst; een Nat var vi i det uhyggelige Vertshuus jeg har beskrevet Dem i "Lykkens Kalosker", og det var uforandret, som sidst670 ; en steil Steentrappe gaaer gjennem de to Etager, det øverste Trin var belagt med nogle visse Dele, der ikke i andre Huse komme saa nær Trappen; jeg traadte heri og rutschede nu ned af alle Trapperne, dog uden at slaae mig sønderlig, men jeg kunde godt have brækket Halsen. Aldrig naaede vi Logie om Aftenen før det blev bælmørkt og vi maatte derfor skiftes til at gaae bag efter Vognen at ingen Kjeltringer skulde skjære os Tøiet løst. I Terni kom vi saa seent at det var umueligt at komme ud til Vandfaldet, men vor Engelænder vilde og var saa original at forlange Løgte. Dagen efter, netop den Dag Maurerpigen gik første Gang, – jeg tænkte da den var spillet for mange Tider siden – netop den Dag var mig den ubehageligste og mod Aften erklærede Veturinen Veien saa usikker at han ikke i Mørke turde kjøre længer end til Civitta Castelane, her maatte vi altsaa ind, i et uhyggeligt Vertshuus, Bygningen var et gammelt ophævet Kloster, ikke en Dør sluttede, jeg fik Værelse med den utaalelige Engelænder, men vilde ikke modtage det, han blev grov derover, da han ei turde være alene, jeg valgte at ligge paa to Stole i et usselt Skuur og laae der allerede Klokken 9. Altsaa da mit Stykkes Skjæbne skulde bestemmes. Næste Morgen maatte vi leie Eskorte, fire Soldater ledsagede os til Nepi, en Vei der i den sidste Tid har været Vidne til flere Overfald. Dagen efter, henpaa Eftermiddagen rullede vi ind i Rom. Jeg boer her i Via purificatione , og beboer saa godt som ene hele Huset. Her er i Aar ei mange Fremmede i Rom. Frygt for Kopper og den megen Sygdom her er, har drevet Folk til Neapel og Florents. Holst havde bedet mig tage saa stor Leilighed at han strax kunde fløtte ind naar han kom; jeg har altsaa tre Værelser og har dem særdeles billig; men da jeg er ene og det er høie, tomme Stuer, med Muursteens Gulv, store Kaminer og revnede Døre er her uhyggeligt. Jeg har nu iforgaårs været her en heel Maaned uden at Holst er indtruffet, ja, uden at jeg har hørt et eneste Ord fra ham. De har vel i Algemeine Zeitung læst at her hver Aften skeer Mord i Rom, men jeg kan forsikkre Dem at vi her intet see af Sligt; dog holder Ingen af at gaae i de eensomme Gader om Aftenen; min hører ikke til de større og her er derfor meget stille. Ingen, uden en Enke med to Børn, boe i samme Huus, som jeg; de ligge høit under Taget. Jeg har første Etage og lukker da efter bedste Evne godt for mig hver Nat. Landsmændene komme ikke noget Steds sammen om Aftenen; i Theatret gives altid den samme Opera, altsaa bliver man hjemme, og det er lidt haardt saaledes hver Aften at sidde ganske ene i et stort uhyggeligt Kammer. Vinteren er daarlig iaar; Ilden i Kaminen kan kun varme mig paa den ene Side, jeg maa da sidde med Kappen over den anden Skulder og læse eller – tænke. Fra Nytaars Aften til omtrent for 3 a 4 Dage siden har jeg været syg og lidende, men dog ikke holdt Sengen; jeg fik de sidste Dage den frygteligste Tandpine og Halssmerter, som jeg aldrig har prøvet det, under disse Lidelser kom Underretningen om at Maurerpigen ingen Lykke havde gjort. – I mange Dage har her været Skylregn og om Natten Lyn og Torden; flere have mærket til et Jordskjælv og Tiberen stod to Dage over sine Bredder ind i Husene der. Imidlertid kommer der imellem Solskins Dage og disse ere, som vore smukke Juni Dage, Solen brænder ganske varm. Jeg er nu de sidste Dage meget, meget bedre, ja næsten rask; een af Landsmændene ligger af Kopper, en anden har overstaaet dem, sundt er her ikke! dog reise herfra – som De skriver – det har jeg ikke isinde. Min Afreise til Neapel bliver ved Karnevalets Slutning den 23 Februar671 . Jeg har været og hørt Sjælemesse over Prindsesse Borghese ! Der er udkommen mange Sørgedigte om hende, det jeg finder smukkest har jeg oversat og De kan vist læse det i Portefeuillen, thi jeg har sendt en Afskrift til Borgaard672 . Nytaarsdag var jeg i det sextinske Kapel og her saae jeg Dronning Maria af Spanien673 ; (der har en paafaldende Lighed med Komponisten Hartmanns Kone). Hun sad paa et ophøiet Sted og kun ved et tyndt Silke?Forhæng skildt fra Don Miguel674 (der har et blegt, noget fyldigt, men høist lidenskabeligt Ansigt ) . De vare her i Kapellet blevet Naboer, som før i den politiske Verden. Jeg saae meget paa dem, tilsidst laante Don Miguel mig et Par sorte Øine og saae, som om jeg skulde stødes ned med dem, men jeg saae ufortrøden paa ham. Nytaarsaften havde de tydsk munter Aften i Osteriet Fiano, der blev fremviist et ypperligt gyldent Alphabet, hvortil de morsomme vers var af den, som Maler og Digter bekjendte Reinek675 , samt givet en Comedie Jason og Medea. Juleaften var derimod stille; alle Boutikker og selv Restaurationer lukkes den Aften her i Rom Klokken 7. De Danske havde intet arangeret og saaledes sad jeg den Aften hjemme og spiste lidt Ost, Brød og Druer, jeg havde købt mig for dog at faae nogen Aftensmad. Hellig tre Kongers Dag var jeg i propaganda fide, hvor Børn og unge Mennesker fra Verdens forskjellige Lande opdrages til Missjonærer; hver læste i sit Lands Sprog et Digt op; man hørte saaledes 44 Sprog hvoribandt dog hverken var skandinavisk eller russisk, to smaa Drenge fra Pegu talte meget komikt, det lød som kakkuk, tiksihaksik ! En ung Fyr, der for 6 Aar siden var kommet herhid fra Californien sang en af de Vildes Sange og spillede derved paa et Træ Instrument, de vilde ledsage deres Sange med. To Chinesere i deres national Dragt holdt en chinesisk Dialog og sang virkelig noget der lød som "tsingtsing!" – der var ogsaa en Æthioper, der var sort baade i Skind og i Klæder, det eneste Hvide jeg saae var det han vendte ud af Øinene. – Den eneste Opera det største Theater her giver er Donnizettis: Marino Falieri, jeg var der den første Aften, deres Bassister er udmærket, men prima donna var daarlig, derfor raabte ogsaa det livfulde Publicum, i det hun døde: Lykke paa Reisen ! I Balletten var man ikke fornøiet med Figurantinderne og hele Huset pegede Fingre og skreg æ!

– Da Tæppet faldt brølede de: uh! uh!

– Der er Munterhed i Folket skal De vide. Tak for de Efterretninger De give mig om det odenseiske Theater; tak for de mange Ting De skrev og bring Tante A mit bedste Haandtryk for den lille Sæddel, som fulgte med Deres Brev. Det glæder mig at Christian Søeborg er saa godt anbragt, jeg er vis paa hun faaer Glæde af ham. Hils paa det venligste hos Schønheiders, og siig den lille Bertha og hendes Sødskende at jeg vilde have ønsket at hun med mig kunde have seet Bambino Festen i Kirken Ara Celi, hvor Piger, ikke større end hun, løste hinanden af og prædikede til Folket (noget, jeg dog i Grunden aldeles ikke synes om). Hils deres kjære Moder, hun er oftere i min Tanke, end hun maaskee troer. Deres Søster Caroline tror jeg glæder sig mere til at komme til Odense, end jeg for Øieblikket til at flyve til Neapel ! Al Lykke i denne Verden ligger dog i Begrebet hos os selv. Deres høifornemme Frøken Søster Louise sendes min ærbødigste Compliment! Jane, Thea og Augusta maa De fortælle lidt hvorledes jeg tumler mig og naar De selv halv misunder Broderen hans Flugt, saa husk paa min Ensomhed, mit uhyggelige Hjem og Reise?Plager ! – dog disse blive rigtignok værre kommer jeg til Grækenland, da vil jeg mangen Nat ei faae Tag over Hovedet, maa sove med min Fører i store Skove! – Dog ønsker jeg det vil skee ! hvilket Udbytte vil jeg ikke bringe hjem! – nu maa mit næste Arbeide være et halvt Mesterværk skal jeg kunde udholde at leve !–Naar De har faaet dette Brev skriv da til mig: Neapel post restante. Et Brev vil rimeligviis bruge omtrent 20 Dage, De kan altsaa beregne naar De senest tør sende det bort, thi det er ei sikkert at jeg bliver i Neapel længer end til den 14 Marts, dog mueligt ogsaa til den 20de, men det skal De just ikke stole paa. Endnu kan jeg aldeles intet skrive om min videre Reise; jeg veed ei om jeg kommer længer end til Sicilien, eller om jeg skal see Grækenland og Constantinopel; Udsigterne ere meget slette! fra Neapel skal De høre derom. Vil De sende en venlig Hilsen til Thomsen og hans Frue; siig at det bedrøver mig at høre, han ikke er vel ! – Skriv mig lidt om Ideen eller om Charactererne i Deres nye Novelle, siig mig hvad der har staaet i Fædrelandet om mig og Maurerpigen, thi den Kritik, hører jeg skal være den "sandeste". Seer De Ida Hansen, Fru Guldbrand eller nogen af mine odenseiske Veninder saa hils dem ret meget. De glemmer ikke Fru Knudsen ! – Min Læsning her i Rom er Bibelen, Beckers Verdenshistorie676 og Gøthes Faust; De seer det er classisk Føde, ja det tager sig næsten affecteert ud, saa udsøgt er det, men i Tiden skal De see, haaber jeg, at det er ganske fornuftigt valgt, især da her ikke er saa særdeles meget at vælge imellem. Hofjægermester Bruun med Kone677 (Fru Bügels Datter) og to voxne Børn ere ankomne hertil fra Neapel. Edelin, Kückler og Adam Müller male alle tre Altertavler. Maleren Meyer reiser til Danmark i Aar. Thorvaldsens Svigersøn Poulsen678 tager med sin Kone og Søn en Tour paa nogle Maaneder til Danmark.

Fortæl mig endelig hvad De synes om Heibergs nye Digte679 , Eduard hæver dem meget. Herts har jo ogsaa givet et Bind Digte ud680 . – Seer De Hansen da siig ham det fornøier mig at høre at han er godt stemt for Maurerpigen. Jeg synes ellers ei at have Lokke med mine Døttre. Maurerpigen og Agnete har kun enkelte Venner, derimod mine Sønner gaaer det godt. Improvisatoren, Svinedrengen, Mulatten og Spillemanden. Ja de kunde sagtens ! Seer De Line Faaborg, da siig hende at jeg forleden, og det er sandt, saae et Malerie med Grazierne, og den ene havde meget af hendes Aasyn, det var malet af en ung fransk Maler. Men nu maa jeg slutte da Papiret ikke længer strækker til. Gid jeg kunde sende Dem en italiensk Solstraale; uagtet Vinteren ikke er god blomstre dog Violerne stærkt; een har jeg klæbet her i Brevet. Hold Dem nu rask ! stakkels Søster Jette! fire Uger har De været syg! – ja, jeg døde skulde jeg saa længe ligge hen ! – dog De har jo et Hjem, i et Hjem kan man kun halvt føle Sygdom. Nu lev vel ! jeg slutter med Hilsen til Dem og Moderen, Deres broderlige

H. C.A.

Hils Frøken Schleppegrell.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus