Dato: 8. juni 1874
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 8de Juni 1874

Min kjere Andersen!

Med et Par Ord vil jeg sende Dem min bedste Tak for de henrivende deilige Roser, som De med Deres kjerlige Opmærksomhed sendte mig. De kom netop som vi sadde ved Frokostbordet og opvakte almindelig Beundring. Jeg bandt smaa Træpinde til Stilkene for at Roserne kunde hæve sig efter den ubekvemme Stilling, som de havde indtaget paa Reisen, skjøndt de jo rigtignok vare svøbt i Bomuld. Den kjere Grevinde maa jeg jo ogsaa takke derfor, da jeg er sikker paa at det var med hendes Samtykke at De sendte dem. Jeg har idag læst Ildfluen, som jeg synes meget godt om. Noget Betydeligt er det jo ikke, men derimod finder jeg det meget lovende for en Begynder. Sproget forekommer mig at være kjønt, men derimod finder jeg Slutningen af Fortællingen ikke smukt gjennemført, den er noget for hurtig afbrudt. Min Svigerinde Henriette er kjørt til Byen med Harriet, Anna og Thea, Hägg er paa Pedershøi, saa jeg er for Øieblikket alene og har benyttet Tiden til at skrive til Fru van Herwerden i Utrecht, som har faaet en lille Datter, og til Fru Marcus i Altona. Klokken er lige paa Slaget 5, saa jeg maa sende mit Brev afsted, naar det skal komme Dem ihænde imorgen. Jeg haaber at De ret nyder det velsignede Veir og at Nætterne have været bedre. Lev vel, kjere Andersen, og modtag disse Linier, med venlig Tak og Hilsen til Dem fra Deres stedse hengivne Veninde

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad