H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Jonas Collin til H.C. Andersen 22. juli 1875

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juli 1875
Fra: Jonas Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nykjøbing p. Morsø 22.7.75.

Kjære Andersen!

Det er underligt for mig slet ikke at vide, hvorledes Du har det. Lige siden jeg reiste har jeg ikke hørt et Ord fra noget Menneske om Dit Befindende, og om jeg end udlægger denne Taushed som et Bevis for, at Du vedblivende føler Dig raskere, vilde det dog glæde mig at høre dette bekræftet. Troer Du, at vi komme til at reise, og kan Du nogenlunde bestemme Tidspunktet? Har Du taget nogen Beslutning med Hensyn til, om der skal en Tjener med eller ei? Hvis det ikke anstrænger Dig eller kjeder Dig, kunde Du med et Par Ord dictere et Svar paa disse Spørgsmaal, men først og fremmest paa, hvorledes Du har det. Jeg lever i min gamle Limfjords-Tummerum. Seilen og Skraben, Kiggen i Vandkikkert og Sidden paa Kneiper udgjør Livet for mig heroppe, i alt Fald ud ad til; mine Tanker ere andetsteds. Frk. Andersen blev meget glad over Din Hilsen. Hun er tilsyneladende stærk, men Lægen har erklæret, at dersom hun ikke kommer til Syden i Vinter, vil hun neppe leve længe. De stakkels brave Forældre have ikke Raad til at sende hende derned, og nu søger hun en Plads hos En eller Anden, som skal reise. Jeg veed endnu ikke bestemt, hvornaar jeg kan blive færdig med min Undersøgelse, men jeg antager, at det vil blive midt i næste Uge; derefter reiser jeg til Frederikshavn og Læsø. Min Adresse er da Frederikshavn. Poste restante; indtil den Tid blot Thisted. Glæd mig saa med et Par Ord, helst med Efterretningen om, at det gaaer fremad.

Din Ven Jonas

Til alle Melchiors sender jeg ærbødige og hjertelige Hilsener.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer