Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Harriet Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 14 Mai 1871

Kjære Frøken Harriet. Senest da jeg skrev til Deres Søster Frøken Anna, sagde jeg, mit næste Brev er til Frøken Harriet; der er allerede gaaet lang Tid siden, men De faaer saa jævnligt Breve fra mange Venner og Veninder, og stadigt fra Deres Moder og Fader, De hører fra Hjemmet om Stemninger og Tilstande, saa der ikke kan være tale om at De savner en Skrivelse fra mig, men for min egen Skyld, for min egen Glæde, skriver jeg og haaber at dette Brev endnu kan naae Dem før De, rimeligviis, reiser fra Vestindien. Jeg veed slet intet om Deres Reiseplan, om De bliver endnu længereTid hvor De er, eller om De søger til Madera, helst saae jeg at De kom hjem til os, om ikke til Sølvbryllupet saa dog i vor varme Sommertid, men det vil jo aldeles beroe paa hvad der er meest tjenligt for den kjære Anna! hils hende kjærligt og hjerteligt. Tak hende for det Brev hun glædede mig med, ligesom jeg takker Dem og Fru Hanschel for de venlige Ord De hver føiede til. Jeg har været lidt klynkende i denne Vinter, Kulden var umaadelig stræng, min Bopæl forfærdelig kold, jeg paadrog mig Rheumatisme og en slem Hoste; nu kom hertil den mørke [overstreget: tunge] Tid vi gjennemlevede, de tunge blodige Krigsbegivenheder. Hvor jeg har længtes efter Foraaret, endeligt begynder det at aande og i Dag otte Dage, forrige Søndag, tog jeg med Banetoget til Korsøer hvor jeg blev afhentet til det smukke Herresæde Espe, som tilhører Enkegrevinde Moltke. Veiret var deiligt og vedbliver at være det, paa nogen kold Blæst nær, men flere Bøgetræer i Skoven ere udsprungne, og hele Skovbunden frisk og deilig, der er en Duft, en Farvepragt af Violer, Anemoner, Skovmærker, Gjøgeurter og gule Smørblomster, saa det er en Lyst. I Torsdags kom jeg her til Basnæs hos Fru Scavenius, født Komtesse Moltke, hos hvem, jeg i dette smukke hyggelige Hjem altid føler mig saa vel. Fra mine to store Stuer har jeg en viid Udsigt over Haven og Østersøen. I mit Eventyr: "Løgtemændene ere i Byen" har jeg omtalt Stedet. Her bliver jeg til de første Dage af Juni for da at flyve ud til Deres Forældre og tilbringe en Tid paa "Rolighed". O hvor deiligt, om vi da mødtes, og Alle i Sundhed og Glæde! jeg hørte af eet Brev fra Dem at De efter at have seet Hr Häggs Portræt fandt at han maatte ligne Hr Trier fra Altona, men jeg maa oplyse Dem om at de to ere aldeles forskjellige i Udseende, jeg kan ikke finde Spor af Lighed, om denne findes i aandelig Henseende veed jeg ikke, Hr Trier, som jeg synes meget godt om, kjender jeg saare lidt; Hr Hägg mere! han er aaben og en rigtig genial Barnenatur med Mandens Tanke i al Musik, ham har jeg i Vinter seet dagligt og kjender saaledes bedst. Jeg vilde nok ønske at De og Deres Søster kom til at kjende ham, høre ham spille, see ham "fundere" og derpaa skabe! jeg haaber og troer, at han har, hvad man kalder en Fremtid for sig og at han skal indskrive sit Navn mellem de Dygtiges i Nord. Gud bevare ham i Sundhed og

blivende Ungdom! Men der tog Hr Hägg hele det sidste Blad! nu er her kun Plads til et hjerteligt Haandtryk for Dem, Frøken Anna og Fru Hänschel fra Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad