Dato: 28. juni 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 28 Juni 1831.

Kjære Hr: Professor!

I Søndags kom jeg hjem fra min lille Udflugt i Udlandet; jeg havde et herligt Veir, især paa Harzen. Jeg saae Solen staae op paa Brocken og Skyerne dybt under mig. Dahl og Tieck i Dresden viiste mig megen Gjæstfrihed og Venskab, det bedrøvede mig at forlade disse to kjære Mennesker, jeg har mange Hilsener til Dem, fra dem begge, Tieck især bad mig ved Afskeden bevidne Dem sit inderlige Venskab. Jeg hørte ham læse Hendrick IV af Schackspear og "megen Larm for ingenting". - I det saxsiske Schweits regnede det af og til, men dette gav en smuk afvexlende Belysning, hvorved det hele Landskab tog sig bedre ud, end det vistnok kan i smukt Solskin, thi det er mig for isolerede Fjeldmasser; fra Bastey og alle de Punkter hvorfra jeg kunde oversee det Hele, saae det mig ud som kolosalsk Konditorværk, Kager paa et Bord, nei Harzen er langt smukkere, naar jeg undtager Udsigten fra "Prebischthor" ind i Bøhmen, der er atter de kjære, store Bjerge!

Der var ellers intet der fraperde mig, men jeg var tilfreds, jeg følte mig hjemme, noget jeg her i Kjøbenhavn, nu slet ikke gjør, her er saa fladt, og dog saa snævert; Berliin behagede mig slet ikke! / det var mig som Theater-Decorationer, og jeg hører ogsaa at den tager sig bedst ud om Vinteren, (altsaa ved Lys). Jeg var her med Chamisso i en Dichter-Kreis i Thiergarten, Gud hvor der var mange Poeter! og alle udmærkede (?) sagde man. Man var ellers meget bange for Cholera; og i Hamborg blevet stort Læs Uld overgivet Flammerne, eftersom det var mistænkt; ja man satte endogsaa fire Soldater, der vare bevæbnede, ovenpaa Ulden, da den blev ført ud, for at den ikke skulde udsende Smitten. (Det er en sandfærdig Historie). - Da jeg kom til Lübeck vilde Captainen paa Dampskibet ikke tage mig med hjem, eftersom jeg havde været i Berlin, hvor der ingen Cholera er, jeg maatte da løbe til vor Gesandt og havde flere Plager, til jeg fik et Sundheds Pas, og slap da med. - Paa min Reise har jeg ikke skrevet et eneste Digt, men de slumre alle sammen ved mit Hjerte, og jeg tænker at Vingerne snart voxe ud, den hele Flok har jeg da i Sinde at pakke ind i mellem noget Prosa, og, saaledes som en "Hjertets Laternamagica", overgive Verden; Jeg længes ret inderlig efter at tale med Dem og Deres gode Kone, naar kan jeg dog faae Dem at see? - O skriv mig snart / til! ret snart! selvom det kun bliver nogle Ord. Nu maa jeg ellers lade Pennen hvile, jeg har saa meget at bestille i disse første Dage, derfor Lev vel!

glem mig ikke!

Deres af Hjertet hengivne Andersen

min Ad:

store kongensgade

33. 3 Sal

[udskr:]ST

Hr Professor Ingemann

i Sorø

ved Godhed!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 43-46)