Dato: 24. november 1831
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 24 Nobr 1831.

Kjære Andersen!

Det er mig meget kjært, at den Deeltagelse, der er vakt for Bredahl, viser sig saa virksom, og især at Conferentsraad Collin tager sig af Sagen; ved hans Medvirkning og Indflydelse vil vist det Bedste være at haabe med Hensyn paa en rigtig Anvendelse af Sammenskuddene til en ikke blot interimistisk Hjelp. Opfordringen i Dagen, (som Nogle her urigtigen have tillagt mig), formoder jeg næsten Collin har Deel i. At Concerten gik overstyr, var maaskee ret godt; med en Cantate, der berørte Anledningen, vilde Digterens Person udstilles alt for aabenbart som Gjenstand for den offentlige Medlidenhed. En urigtig Beretning i mit sidste Brev maa jeg her berigtige. Manuskriptet til den sidste Deel af de dramatiske Scener har rigtignok været indsendt til Kiøbenhavn for at trykkes men det er blevet sendt Digteren tilbage. Jeg har ikke talt med ham siden og veed ikke Grunden dertil eller hans nærværende Bestemmelse med dette Haandskrift. Med Fornøielse skal jeg modtage og paa bedste Maade besørge ham tilstillet hvad den unge Collin har samlet til ham.

Det glæder mig, at det gaaer rask og heldigt frem med Deres større poetiske Arbeide. Den Friskhed i Sindet og den vedholdende Stemning, der udfordres til at fuldende en saadan Digtning, forstyrres desværre kun alt for let i Conflicten med den store antipoetiske Verden, og jeg anseer det næsten for et Lykketræf, naar en Digter faaer Ro til at gjøre [et Arbeide af Be]tydenhed og Omfang færdigt. Af ta [..] vi være glade ved at kunne faae udtalt en [..] Selv paa det frugtbareste Træ falde de fleste Blomster jo af uden at sætte Frugt og en eneste Regn eller Storm tager tidt et heelt Aars Afgrøde med sig. Det er smukt og kjærligt, at De har villet give en Billedrække af danske Digtere, alene opfattet gjennem Begeistringens og den poetiske Deeltagelses Blik; at man selv fra dette enkelte Standpunkt, og uden kritisk at udhæve Skyggesiderne, er istand til at opfatte den eiendommelige Livsidee hos enhver poetisk Natur, troer jeg vel er et Problem, der kan opløses; men det er maaskee ikke saa let som De troer. I en concentret epigrammatisk Form, maatte det vel kunne skee, men saa maatte hvert Ord være saa aldeles individuelt betegnende, at det næsten udelukkede alt Universelt. Dette synes mig mindst er lykkedes Dem i de 4 Linier over Øhlenschlæger, hvoraf især den sidste Linie kan passe paa enhver god Digter. Deres kjærlige Yttring om mit Digterliv vil jeg kun venligst takke Dem for men ikke recensere. De 4 Linier om Baggesen siger os smukt og poetisk, at han var en stor Digter, men hans Eiendommelighed og Character betegne de dog ikke; ved undertiden at forlade den epigrammatiske Form, vilde De vist være istand til at give Portraiter istedet for Underskrifter til Portraiter. Jeg har ofte tænkt paa en saadan Portrait-Samling; enhver Digter burde levere sin; det Træk den ene da udelod, kunde den Anden opfatte. Digtere har desuden mangfoldige Ansigter og enhver Aand afspeiler sig forsIgelligt i enhver Digtersjæl; hvis De fuldfører disse poetiske Characteristiker glemmer De dog vel ikke Holberg, Kingo Schack Staffeldt og Grundtvig, hvis glimrende Lyssider ere charakteristiske og eiendommelige.

Min Kone takker for Hilsenen hun befinder sig ret vel og beder Dem venligst hilset. Lev vel og lykkelig i Poesie og alt sandt og skjønt Liv, og lad høre fra Dem ved Leilighed!

Deres hengivne

Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost