Dato: 11. december 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Otto Frederik Müller
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 11 Decemb 1832.

[på skrå over øverste venstre hjørne:] Til Otto Müller

Kjære Ven!

Hjertelig Tak for Deres velsignede Brev, det glædede mig saa grumme meget; jeg var just den Dag det kom, i et daarlig Humeur, men da jeg let kan blive dette, kan jeg ogsaa meget hurtig bringes tilbage til det Bedre igjen, og det blev jeg ved Dem. Tak for Buxbommet fra Göthes Have, jeg gjemmer det som en Skat, med Ludvig vilde jeg dele det, men han havde ikke Interesse derfor. - Dette er igrunden intet Brev, men kun en lille Hilsen som jeg sender Dem med min nye Bog ; vil De bringe Chamisso den, som et Tegn paa min Høiagtelse og Hengivenhed; jeg troer det er det heldigste jeg har skrevet, i det mindste gjælder det derfor. Jeg vilde ikke lige addressere den til Chamisso, eftersom jeg tænkte, at det vilde more Dem, at læse den først, De faaer vist ikke Leilighed at læse mange danske Bøger?

Skjær den op og læs; bring den siden til Chamisso! - I "Julimaaned" finder De Deres Broder Ludvig og Eduard Collin omtalt, bare det havde været lidt mere levende! mere saaledes at alle Folk kunde holde af dem som jeg; det er formelig en Art Kjærlighed, en reen, aandelig Følelse, der klynger mig til dem. - Gid Ludvig maatte indsee det! dog, jeg brugte jo over Aar og Dag, før jeg ganske vandt Eduard, den kjære Ludvig vil ogsaa engang nok begribe mig. / I Bispegaarden staaer Alt vel, men de har i tre Uger ikke hørt fra Dem. Ludvig beder mig at jeg endelig maa sige dette, og at De snart, ret snart maa skrive. - Hils Chamisso ret hjertelig fra mig, det baade smigrer og glæder mig, at han har Interesse for mine Digter Arbeider; jeg gad have hørt hvad han sagde om mig og disse ved Foredraget i Selskab for fremmed Litteratur. Skaf mig dog en Afskrift af hans Oversættelser og siig mig hvad han siger om Maanederne, hvilken han foretrækker o s v, men giv mig ogsaa Deres Mening kjære Ven; jeg længes ret derefter: Januar og Juni gjør mest Lykke, men jeg forudseer at De foretrækker August, og Chamisso November. Jeg selv - ja, jeg holder af dem allesammen, de smaae Stakler! Siig mig ellers hvorledes De bestemmer Deres Reise! Kommer De til Italien? Jeg har dediceret Kongen min Bog, var derfor hos ham og efter Collins faderlige Raad, yttrede ham min Lyst til at reise, om det kun var paa eet Aar, han tog mod min Ansøgning, der er altsaa Muelighed i at jeg kommer afsted, skjøndt der reiser een Poet (Gjengangeren) - Er jeg saa lykkelig, da flyver jeg ud, sidst i Mai, jager hen over Berlin, Dresden, Prag og Wien til Salzburg og Venedig hvor jeg siden om Efteraaret gaaer til Rom og Neapel! Kan vi ikke mødes? Kjære, kjære Ven! hvor det var deiligt! Jeg troer jeg kyssede Dem / af Glæde! O Gud, kan vi da ikke træffe sammen? Siig mig det! Siig det tydeligt. Maaskee kommer jeg ikke afsted, men saa sees vi her hjemme, thi enten reiser jeg nu til Mai, eller først om 2 Aar. - Jeg glemmer ellers at takke for »der alte Feldherre«. Bring Chamisso min Tak. - Nu begynder jeg ellers at studere den franske og italienske Grammatik medens jeg, i æsthetisk Henseende, arbeider paa en rørende Vaudeville: "Spanierne i Odense«. "Dronningen paa 16 Aar" indstuderes, den kommer snart paa Scenen. - Lotte og Phister leve godt, de boe nydeligt, og Folk tale nu saare lidet om dem - Lunding, veed De, er borte; han har lovet mig en smuk Tegning forestillende »Barnehimlen«; den bliver vist saftig! - Hans ivrigste Bestræbelse er, siger han, at fordærve mig, han vil vedblive sin begyndte Underviisning i Breve. Det er dog en Rad! - De skulde høre hvilke Historier han phantaserer om Dem og Ludvig; Til Kongens Fødselsdag faae vi en nye Vaudeville af Heiberg: »De Danske i Paris«. Samt en lille, original Balet af Bournonville: »Gjæstfrihedens Tag«. De veed da at mit Stykke: "Ravnen" gik til Dronningens Fødselsdag? - En Søn af Secretairen Printzlau er gaaet til Theatret, han skal have meget Talent. En Lieutenant Sax har ogsaa deputeret for Directionen. Af Forlovelser veed jeg kun - Frøken Rothe og Kammerjunker Leth. Lietenant [sic] Sax (vide supra) og en Choristinde Jomf Lund, der er blevet for feed. - Laura Lythans og Cand: Jensen en Broder til Maleren, siger man. - Bredal componerer en nye Opera for Overskou. Harttmann componerer een for Gjengangeren. Weyse for mig. / De siger Chamisso kalder mine Digte »Malerier«, han kan have Ret; eet lille Stykke, en Bjerg Situation, der staaer i min Harzreise er dette især; jeg har afskrevet det, vil De lade det følge med Bogen til ham. - Glæd mig endelig i Vinter engang med et Brev endnu, og svar mig paa alt hvad jeg her har opgivet Dem. Undskyld at det hele er temmeligt afjasket, men jeg var i Dag hos Boghandlerne for at forhøre om Leilighed til at afsende dette Brev og Bogen, og hører da, at hos alle, ere de Pakker afsendte der komme afsted paa denne Side Nytaar. Den gyldendalske Boglade var den eneste som endnu sendte, men det skulde alt afsted denne Eftermiddag, jeg har altsaa maatte jage Brevet sammen. Tilgiv mig og mine Skrive-Synder. Gid De nyde en ret behagelig Juul og et glædeligt Nytaar! Tænk imellem lidt paa mig og glem ikke at bringe Dr:Haring min venlige Hilsen, kunde han forstaae dansk, skulde han faae mine Digte, men han forstaaer det jo ikke. - Gid jeg dog, naar Træerne springe ud ogsaa kunde springe ud i Verden. Hvilken Glæde om vi maaskee mødes paa Italiens Bjerge, men det skeer vist ikke, det er alfor stor en Glæde, til at den kan finde Sted! Men nu lev vel kjære, kjære Ven! jeg holder ret inderlig meget af Dem, vi maa mere kjende hinanden naar vi engang samles, Deres oprigtige Ven

Andersen.

i største hast!

[Udskrift:]

Monsieur

Monsieur

Otto Müller

fr:

Hotel Vivienne

rue Vivienne N 14

Paris

[Udskrift

Tekst fra: Solveig Brunholm (også lig med microfilmscan 78, 262-66)