Dato: 2. august 1860
Fra: Otto Frederik Müller   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Frederiksberg Allee, d. 2den August 1860.

Min kjære fortræffelige Andersen!

Jeg har to Breve liggende foran mig.

Det ene, som er dateret le Locle den 26de August 1833 [Brev], begynder saaledes: "Kjære Ven!

Nu sidder jeg da midt imellem Bjergene eller rettere oppe paa et af dem. Igaar Middags kom jeg her til Locle, der ligger i en Dal oppe paa Jura, rundt om ere grønne Græsgange, hvor Køerne bruge Grøncuur og ringe evigt til Middag. Iaftes var jeg alt ude at spadsere, hu hvor her er koldt!"

Det slutter saaledes:

"Lev ret vel og vær mig en trofast Ven som jeg vil være det.

Din H.C. Andersen."

Det andet Brev er dateret sammestedsfra den 13de Sept.1833 [Brev] og begynder saaledes:

"Kjære kjære Ven!

Du er ved Gud en sød Unge og skal komme i min Barneverden! Saaledes at kunne skjære et Stykke ud af Broderens og Moderens Breve; nei, det kunde jeg ikke have gjort! Jeg vil gjemme det som et smukt Træk, klippet ud af Dit danske I-ljerte. Din smigrende Lignelse om Agnete: et skjønt Aftryk af en skjøn Form - er jo ganske poetisk ..."

Slutter med:

"Lev nu ret vel, min kjære kjære Otto, og hils dem hjemme fra

Din Andersen!"

Det er ikke for Ingenting at jeg opripper gamle Historier - det er en Slags Politik, hvad Du snart vil see.

Den 10de d.M. reiser jeg herfra over Frankfurt til Sveits og venter at indtræffe i Basel den 14de eller 15de. Efter 4-6 Dages Ophold i Sveits agter jeg mig over Genf til Norditalien (gjennem Chamonixdalen til Nizza, eller over Turin til Genua), saaledes at jeg omtrent den 25de kan være i Genua. Herfra med Dampskib til Neapel - fra Neapel til Rom - fra Rom til Florents - fra Florents over Munchen hjem; senest den 20 Octbr skal jeg være hjemme. Jeg anseer det imidlertid for meget uvist, om jeg kommer til Neapel, paa Grund af Urolighederne der; men med hensyn til Rom vil det neppe være forbundet med Fare at komme der.

Nu har jeg hørt, at Du min kjære fortræffelige Andersen, min gode gamle kjøbenhavnske og parisiske Ven - agtede Dig til Italien fra Sveits, og som det formodes, netop ved den Tid og ad den Vei, jeg agter at reise. Min Plan er i Detaillen slet ikke bestemt; men da jeg kun har i det Hele 10 Uger til min lange Reise, kan jeg ikke gjøre nogen stor Forandring. Det er altsaa mit venskabelige Spørgsmaal til Dig, om vi kunne træffes for til fælleds Bedste at reise et Stykke sammen - nemlig fra Sveits til Italien. Reflecterer Du herpaa, beder jeg Dig sende et Brev poste restante til Basel, som kan være der den 15de August [Justits]rath O. Müller, Assessor im hochsten Gericht zu Kopenhagen). Det bedste var naturligviis, til Basel. Kan vi ikke reise til Italien, kunde Du maas og opgive et Sted, hvor jeg underveis kunde finde Dig. Du kan vel tænke, gode Andersen, hvad der hos mig har fremkaldt Beslutningen om denne Reise. Jeg føler mig endnu saa nedtrykt ved Tabet af min Charlotte, at jeg troede at burde foretage Forsøget med at reise - det at reise er at gjennemgaae et Igjenfødelsens Bad, har en Digter sagt (maaske H. C. Andersen?) - i al Fald er det en Sindets Forfriskelse. . ..

Jeg er ganske henrykt ved Tanken om den Mulighed at kunne reise en 14 Dages Tid med Dig; skriv nu blot ret tydeligt! - Men hvad enten der bliver Noget af eller ikke, beder jeg Dig med Venlighed mindes

Din oprigtig hengivne

Otto Müller

Udskrift:

An den Herrn Professor H.C. Andersen

Addr. dem Herr Uhrmacher Jurgensen Le Locle in den Schweitz

frey

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 463-66)