Dato: 10. februar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Rom den 10 Februar 1841.

I Dag fik jeg Deres Brev, Gud velsigne Dem derfor! jeg skriver stram i det mindste Begyndelsen af et nyt Epistel for saaledes nogle Minutter ret at kunne være hos Dem; tro ikke at jeg faaer mange Brev; Deres og et eneste fra Eduard ere de eneste paa Reisen og saa de min kjære, gode, sandeste Ven, Faderen Collin skriver; han har mindst Tid og dog skriver han oftere!1123 - De beder mig skrive »ikke paa Stads«, men ret hvorledes jeg har det »i Virkelighed«. Nu vel da! jeg har det ikke godt!1124 og dog er jeg i Rom, er i den By, som nu ved mit andet Ophold er blevet mig dobbelt kjær, den By, som ved hver Dag der gaaer fængsler mig fastere. Jeg var sjælesyg da jeg forlod Danmark, Reisen gjorte mig godt, men jeg kom til Ro igjen i Rom; Vinteren har været usædvanlig slet, megen Sygdom har hersket, jeg har levet saa ene, hvær Aften fra 5, siddet i en kold uhyggelig Stue, ene i det hele Huus; jeg har faaet Tid til at tænke paa meget jeg skulde glemme, nu kom Gigt i Hals og Tænder, der berøvede mig mange Nætters Søvn; og under disse Prøvelser, fik jeg Efterretningen at Maurerpigen »ei har gjort Lykke, ei giver Huus og er henlagt«,1125 samt at jeg neppe for de 3 Aftener faaer Betalning, som for et heelt Stykke, da det mangle nogle Minutter i Alenmaalet, jeg har faaet at vide at ingen Blade have skaanet mig1126 og den Trøst dog at mit sidste Arbeide skal være blevet glemt for Heibergs interessante nye Digte.1127 Hvad min Ansøgning til Kongen1128 angaaer har jeg heller ikke stort Haab og Resultatet er at jeg maaskee ikke engang faaer Sicilien at see men kan paa min høie Fødselsdag begynde min Hjemreise; saa begynder jeg jo dog det ny Leveaar med saa svag en Fortrøstning og Glæde, at de andre Dage, som komme ikke kunne blive meget sørgeligere. - Deres Brev dufter af Bifald for Maurerpigen, ja De vil endogsaa ved Stykkets Slutning have hørt et tre Gange gjentaget Bifald for Forfatteren. Stakkels kjære Søster, der mener mig det saa godt og har ønsket det saa levende, saa De troer at have hørt det. En Gang maaskee, skal jeg til Tak ogsaa fortælle Dem et Eventyr. - Min Sjæl har en stor Elasticitet, men i den sidste Tid er den blevet temmelig forstemt. Gid jeg kunde skrive, digte noget, det vilde hjælpe, men jeg har bragt det saa vidt, at jeg kan ikke, ja jeg synes det er som jeg vilde male i Sandet, det trampes kun ned eller skylles bort! De spørger mig om intet nyt Arbeide beskjæftiger mig og jeg vil svare Dem, der har opfyldt mig en heel Verden; jeg har de første 14 Dage jeg var her i Rom levet for min Ahasverus;1129 Stedet her stemte mig saa ganske for dette store Værk, som De veed jeg meer end Aar og Dag har tænkt paa. Altid naar jeg troede at have hævet denne Skat, sank den pludselig dybere og jeg fortvivlede over ikke ret at kunne magte den; men endelig her i Rom, bragte jeg den reen og klar, skizzeret ned paa Papiret; men nu føler jeg aldeles ingen Kraft til udføre den, jeg har en Ulyst, en Lede for den, for Alt hvad der kan kaldes Poesi i min Sjæl, der maa Solskin til for at Blomsten ret skal blive til Frugt og hvor finder jeg Solskin? Selv drives jeg, som hiin usalige Ahasverus; ingen Ro og ingen Glæde har jeg! Jeg begriber mig selv og min Fremtid bedre end nogen anden Dødelig, jeg kjender mit Hjem: Danmark saa godt at jeg vandrer hjem, som den Fordømte til sin Straffe-Anstalt. Dog det var ingen ny Jeremiade De skulde have, men »lidt Confetti i Form af Bogstaver«, som De skriver! Jeg vil derfor tale lidt om Verden uden om mig. - Siden jeg sidst var i Rom er Vaticanets Kunstskatte1130 blevne endnu bedre opstillede, jeg veed ikke om Arangementet er nyere end Deres Ophold; nu følger Alt i een Flugt, først naturligviis den lange Gang med Inskriptjoner og sønderlemmede Gudebilleder; saa Buen med Kunstværker af større Værd og den skjønne Sal med mosaik Gulvene og Niilgruppen; derpaa Værelset med den berømte Torso og herfra, som De husker, ind i Gaarden med de aabne Loger hvori staaer Laokeon, Perseus, Apollo, etc. - gjennem de to Rotondaer med Muserne, Jupiter tonans etc ind i Vestibulen med de to prægtige Sarkophager; her er tæt ved de ægyptiske Sale blevne malede, som det lndvendige i en ægyptisk Pyramide med en stjerne Himmel der gjør en sær Efect; forbi Værelset med Triumphvognen, og forbi prægtige Statuer kommer nu i en lang Gang alle de gobelinske Tapeter Raphael har givet Tegning til; derfra maa man hele denne Fløi af Vaticanet følge en phantastisk Buegang med colosale Landkort ind i flere store Værelser til Malerierne Madonna del Foligno, Transfigurationen, Hjeronimus o s v ind i Raphaels Stanzer og fra disse ind i Logerne. Saaledes er nu Veien. Udsigten her til Bjergene, De mindes den fra Logerne, er i Vinter sjælden god Bjergene ere i Skyer, Regnen skyller ned; meget ofte har Nætterne bragt Lynild og Torden; ved Jordrystelsen i Calabrien mærkede vi her Stødene1131 og Tiberen har staaet op i Ripetta;1132 Getto var under Vand ligesom ogsaa Pantheon; Kuppelen her speilede sig deiligt i Vandet derinde; jeg stod paa Alteret og saae ned. Dog have vi ogsaa enkelte skjønne Dage; smukkere end vore Sommerdage. Da er jeg meest i Villa Mils1133 hvor Roser, Receda og Levkoier blomstre[,] alle Træer ere grønne og jeg føler: her er Italien. Theatret har jeg kun besøgt en eneste Gang;1134 jeg har ingen interesse for den Art for Øieblikket; den bedste Sang hører jeg i Santa Maria supra Minerva, 11101135 hvor Munkene synge overordenlig deilig. Hver Søndag hører jeg Nonnerne i den franske Kirke1136 og hver Middag sidder jeg i del' Apostoli1137 for at høre paa Orgelet, der spilles smukt, men det er som om det var en bedrøvet Aand der græd i disse Toner; det er Melodier, som Bellini havde følt dem. Carstenskjold1138 er her veed De, det vil sige Broderen til vor fælleds Ven, vi omgaaes meget, men i den senere Tid er han oftest hos Bruuns, bare han ikke seer for meget paa Emy.1139 Hos Bruuns selv har jeg været en Middag1140 og de have oftere indbudet mig, men jeg har ikke følt mig lystig nok og hvorfor skal man hænge sin Sorg uden paa at Folk kan sige: Poeten er forknøt for hans Stykke ikke duede! Stykket er og bliver dog kun een af Draaberne i mit Bæger! men det var ikke den Vei vi skulde! jeg vil fortælle igjen. Rørby bragte jeg strax i Dag Deres Hilsen,1141 han blev meget glad ved den og sagde: »ja, jeg skal sgu snart skrive hende til! men hvorfor hilser Peter mig ikke?« han talte nu med megen Kjærlighed om Dem begge; bad mig ogsaa sige Dem at Vinteren her var slem, og at han idelig var sygelig! Hans Kone1142 ønskede meget at De og Deres Broder var her, samt Jensens! Datteren, den lille Romerinde1143 opløftede et Brøl, som jeg lovede at meddele Dem, som hendes Hilsen og ønske at De vilde indtræffe. Jeg kan godt lide den Familie! Her er endnu en Dansk, en Hr Eriksen fra Bordaux,1144 Broder til Fru Siboni i Kjøbenhavn. Meyer1145 reiser hjem i dette Foraar, Kückler snakker ogsaa om saadant noget, men det er nok ikke afgjort.-

Rom den 15 Februar.

Siden jeg skrev ovenstaaende har jeg igjen lidt meget i mine Tænder1146 og hvad her altid følger efter, noget jeg ikke kjendte hjemme, er en stærk Feber af Smerte. For et Par Dage siden tog jeg til Tivoli1147 og der har jeg, ved om Aftenen at stige ned i Grotterne for at see disse oplyses ved Blus forkjølet mig; jeg har i to Nætter lidt skrækkeligt og i Løverdags gik jeg saaledes den første Carnevals Dag meget lidende. Jeg kunde ikke holde ud at være paa Gaden for Vunde-Feber, gik derfor op i Prindsessens Værelser, Dem De vist kjende og saae der fra Balconen den brogede, glade Mængde, men der var ikke mange Masker den Dag; interesantest forekom mig et lille Tog af Børn paa 5 a 6 Aar, alle klædte i gammeldags Costume med Fiskebeens Skjørt etc. Dronningen af Spanien havde leiet Altanen lige ved Siden af os. I alle Breve der komme til de Danske hjemme fra, bestaae Nyhederne sædvanligviis i »nye Forlovelser«, noget vi ikke kunne opvarte med, dog endelig have vi een. Igaar kom Carstenskiold og fortalte mig at han nu var blevet forlovet med Emy Bruun; de have kjendt hinanden i atten Dage. De synes begge lykkelige! Digteren Holst,1148 som jeg over en Maaned havde ventet paa, indtraf først i forrige Uge, han er meget godmodig, men jeg troer dog, at jeg før jeg kom til at kjende ham som nu, har sat mig selv for lavt til ham, i aandelig Henseende. Han opfatter ikke hurtigt og uagtet jeg godt veed at hele Kjøbenhavn ubetinget vil erklære sig for ham og ikke for mig, naar [der spø]rges om et practisk Menneske, vil jeg dog nok beholde min Natur i det jeg Dag for Dag kommer til at føle hvor gal den almindelige Dom (i det mindste Hjemme) er over Menneskene. Ham vil det vist ellers gaae meget godt i Verden og jeg ønsker ham det. Kun et Par Mennesker i Hjemmet hænger min Tanke ved, og De, kjære Frøken, som jeg virkelig holder af, som en Søster, De staaer mellem disse. Ved Afreisen og nu ude, føler jeg ret at Faderen Collin er min første, min bedste Ven, Gud lad mig ikke miste ham, jeg har en Angest derfor, thi det er min Lod at miste Alt, selv mit Haab paa Gud! I Verden gaaer Alt efter Love, som i [en] engelsk Dampmaskine. Den kjære Ingeborg hører jeg ligger syg; det er Benet igjen, det hun stødte for to Aar siden; vil De ret hilse hende og desuden strax slaae en Convelut om indlagte lille Sæddel og sende hende. Det glædede mig at høre at Deres Fader tænker mildt paa mig, dersom jeg tør tro hvad De skriver og det ikke hører under samme Rubrik, som det tredobbelte Bifald jeg fik i Theatret for Maurerpigen. Naa, see ikke vredt, i det De læser dette, husk at man lider meget før man opgiver sine sande Venners gode, milde Ord. Det gjør mig ondt at der har været saa megen Sygdom i Deres Søsters Huus, hils hende, Mand og Børn. I Hjemmet selv trykker De Deres Broders Haand og hilser ham ret hjerteligt fra mig og de Landsmænd han her har levet med. Møller, der maler en smuk Altertavle, har paalagt mig at hilse Dem, ligeledes Rod, han copierer et af Stykkerne i Vaticanet, det med Madonnas Grav der blomstrer.1149 - Naar De modtager dette Brev har jeg rimeligviis faaet fra Collin en bestemt Afgjørelse om hvor mange Penge jeg har at reise for, faaer jeg slet ingen da reiser jeg den sidste Marts hjemad, har jeg derimod 200 Species da tager jeg til Sicilien og skeer det Umuelige at der bringes 400 tilveie da tager jeg til Grækenland, Smyrna og Constantinopel; jeg haaber af Dem, at De strax ved Modtagelsen af dette Brev skriver mig til; jeg vil da faae det den 24 Marts i Neapel, hvor jeg beder Dem at adressere det til mig post restante. Fortæl mig noget om Dem selv og Deres! siig mig om De har besøgt Louise!1150 hvorledes tager det nye: »gamle Huus« sig ud. Jeg sendte hende 1 lille Digt fra Mantua,1151 men har aldrig hørt om hun har faaet det; Digtet blev skrevet hendes Bryllups Dag. Brev har hun derimod ikke faaet fra mig! det er rigtignok ikke broderligt. Vil De hilse den originale, fortræffelige Weyse! jeg ønsker tidt ved Kirkemusikken her, han hørte disse udføre. Siig ham at han maa heller miste 2 Roeskilde-Reiser,1152 end een til Rom.Men han troer mig ikke! Hils Frøken Jessen, Tante Mine,1153 men især nok en Gang Faderen, siig ham jeg har i Rom i to Maaneder kun brugt to Par Handsker og slet ikke siddet paa Minister-Bænken i Theatret. Jeg maa smile ved Tanken om hans Skjænden paa mig! og jeg takker ham for denne, længe har jeg ikke havdt en munter Tanke. Broderen.

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff

Søcadetacademiet i Bredgaden.

Copenhague in Danimarka

via Hamburgo

franco frontieres.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus