Dato: 10. februar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

86. Til Jonas Collin. Rom den 10 Februar 1841

Min kjære gode Fader!

I dette Øieblik fik jeg Deres Brev af 22 Januar, og seer der af, at jeg ikke kan have stort Haab om at erholde nogen Reise-Understøttelse af Konge[n], eller i det mindste vil den komme saa seent at den ikke kan fremme min Reise,jeg skriver derfor nu i Minuttet for at sige Dem at jeg den 24. i denne Maaned, altsaa før De erholder dette mit Brev, reiser til Neapel, jeg bliver der til Slutningen af Marts, men har da ikke flere Penge, end at jeg kani reise lige hjem; det gjør jeg da strax dersom jeg ikke til den Tid i Neapel post restante har faaet et Brev med en Vexel, jeg beder kun om 100 Species, eller derunder, hvad mi t Stykke vel, i Overskud fra Skrædder­Regningen har indbragt; med disse kan jeg dog naaeSicilien, vil De lade. dette Creditiv lyde paa Neapel, Florents, Triest og Vien, saa kan jeg hæve hvor jeg trænger meest. Gid De maa erholde dette Brev og kunde svare mig Postdagen efter dets Modtagelse. Takke Dem for al Deres faderlige Omhu for mig kan jeg ikke, og lønne Dem, der til staaer ikke min Lykke­stjerne i Verden. Med Bitterhed og Smerte forlodjeg mit Fædreland, hvor kun De og Deres Hjem, samt meget faae, holde mig fast, med en større Liden vender jeg tilbage, men lover Dem at De ikke skal tydeligt see det naar vi atter samles. Gid jeg havde lidt mere Selv-Følelse af hvad der kan være godt hos mig, den vilde holde mig meget i Veiret, men man maae jo beholde sin Natur. Jeg har havdt to haarde Maaneder her i Rom, dog smerter det mig at forlade denne høist interesante By. Hr Holst behagede at indtræffe i forgaars; jeg mødte ham pyntet paa Spadseretouren to Timer efter hans Ankomst, han har været meget heldig med Reiseselskab, moret sig særdeles og fortæller at han i Verona har skrevet Brev til mig, men leveret det til sin Leietjener, en Ting vi andre, mindre geniale Folk, ikke gjør, vi besørge sligt selv, og hans Brev er da gaaet tabt. Jeg har taget høfligt mod ham, han er fløttet ind hos mig og jeg viser ham om efter bedste Evne. - Fra Fyen fik jeg da, naturligviis, en meget lovende Meddelelse om Maurerpigen, angaaende gunstige Anmældelser i Avisen (Kjøben­havnsposten), jeg vidste nok at det ei forholdt sig saa og har derfor i hast bedet min Correspondent ikke oftere at lave mig behagelige Historier; den gode Jette Wulff skriver ogsaa om et glimrende Bifald første Aften, men siden daarlig Huus, da man ei ynder Tragedier; slige Efterretninger, hvor jeg Behandles, som Barn, sætter kun Bitterhed i mit Blod; af Dem veed jeg det sandere Resultat og Eduard har skrevet at alle Bladene tage haardt fat paa mig. -.:.. Men jeg maa slutte; Posthuset lukker i denne Time!

Gud glæde Dem og Deres mere, end jeg er blevet glædet i mit Liv! - Hils Deres Kone, Jonna, Alle der oven paa! snart se es vi jo; vær saa mild mod mig, som Deres Hjerte kan; nogen Frugt haaber jeg dog De skal see af min Reise; i det mindste den, at De det første Aar ikke skal høre noget ondt om et nyt Digterarbeide af mig. - Hils den gode Gusta Collin, gid hun maa være sund og glad naar De bringer hende min Hilsen. Lev vel!

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

E.S Erholder jeg, mod Forventning Penge fra Kongen vil De da, med Hensyn til Creditivet, lade dette lyde, som jeg i et tidlige(re] Brev har skrevet; er det over 200, da paa Athen, Triest og Vien, er det under 200, 20 da paa Neapel, Florents Triest og Wien.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost