H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Caspar Holten Grevencop-Castenschiold 26. april 1846

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Caspar Holten Grevencop-Castenschiold
Sprog: dansk.

Rom 26 April 1846

Kjære Ven!

Min hjerteligste Tak for Deres venlige Brev! Det glædede mig særdeles; tak fordi De lod det Brev der var indtruffet fra Kjøbenhavn følge med; men hvorledes forklarer jeg det? De har sendt Deres fra Wien den 30 Martz og jeg fik det i Rom først den 24 April, det er hele 24 Dage fra Wien, medens et Brev mellem Kjøbenhavn og Rom bruger kun 13 Dage. Tak for de hyggelige Morgentimer vi havde! tak for al den Hjertelighed de viiste mig under mit Ophold i Wien. Reisen til Triest gik fortræffelig; kun har jeg forestilt mig Jernbanen til Gratz endnu mere storartet end den er. hvad som forekom mig interessantest og som var mig ganske nyt var de dristige Svingninger denne Bane gjør! jeg begriber ikke hvorledes vort lange Tog kunde blive paa Skinnnerne i en saadan Flugt. Hvert Øieblik ventede jeg at vi alle skulde blive kastede i svimlende Fart ned i Floden! Foraaret sad i alle Steiermarksdale, der saae ganske søndagsagtigt ud med Solskin og blomstrende Træer; ved Triest var det ikke engang saa vidt fremme. Vor danske Konsul Øesterreicher som ogsaa den oldenborgske Konsul tage sig særdeles af mig, jeg var hos hver til store festlige Middage, fulgte dem i deres Loge i Operaen og paa Lystfart ud af Byen, men mine andre Breve aabnedemig strax en Mængde Huuse, selv Gouverneuren var saa høflig at indbyde mig til sin Soiree. Jeg / fandt ogsaa i Triest elskværdige Beundrerinder - ! ja bliver jeg ikke fordærvet saa er jeg et godt Exemplar. Agenten for de østerigske Dampskibe blev min Ven og saa fik jeg naturligvis den bedste Køie i Skibet; her var unge muntre Officerer, Veiret var mildt, Stjernerne saae paa os og vi saae paa dem - næste Morgen vare vi i Arcona. Her sluttede jeg mig til en ung ungarsk Adelsmand Bogdanovitsch med en fortræffelig, elskværdig Mand fra Wien, Grev Paar, som har været i Kjøbenhavn, Stockholm &, vi tre toge en Veturin og ville da see opad Appeninerne og ned af dem igjen paa den anden Side, forbi gamle Byer, der laae som Sphinxer paa Bjergene og spurgte: veed I hvad Navn vi have? Veed i vor Historie?" Men vi svarede ikke derpaa. Klokken slog paa St Maria Magiora da vi den sidste Martz om Formiddagen rullede ind i Rom, som jeg altsaa hilsede for tredie Gang. Men Rom er ikke hvad den var, da jeg første Gang kom her 1833 havde Alt et mere eiendommeligt Præg; Menneskene, ja selv Ruinerne, de vare alle blve pyntede, jeg ved ikke selv og ved Paaskefesten faldt Folk ikke engang paa Knæ uden for Kirken, selv Hyrderne bleve staaende; hvor er dog den kjedelige Forstandighed kommet selv til Kampanien / men smukke ere Romerinderne, som før, det er Juno og Aphrodite, som endnu leve under Forklædning. Bjegekonturerne ere saa herlige og St. Peterskirken en Stadt, en Verden kunde jeg sige. Roserne blomstre, som Gaaseurterne hjemme for os! Ak hvilket herligt Land. Du har vel af Algemeine Zeitung seet min høie Ankomst til Rom, jeg blev virkelig meget overrasket ved at see mig nævnt, mellem de tre der forleden stode udpegede af Massen her rørte sig denne Paaske. Kappelbelysningen foretrækker jeg for Girandola uagtet dette er det meest storartede Fyrværkeri jeg kjender; strax efter blev jeg syg jeg har ligget til Sengs, lidt en Deel, af en Byld - det var Satans hvor det kan gjøre ondt, jeg skreeg! - nu er jeg oppe igjen og reiser den sidste April til Neapel, her bliver jeg ganske vist en Maaned og tillader Heden det, saa seiler jeg til Spanien! Skal jeg hilse! - jeg formoder at nu er Justitsraad Eduard Collin kommet med sin Kone og Svigermoder til Wien eller rettere til Baden, hvor de ville være en Maaned hos den unge Thyberg, jeg har derfor i denne Brevpakke lagt Brev til ham, som jeg haaber, da De selv har været saa god at sige at De vilde besørge Alt Sligt for mig, da sender med nyt Omslag og forseglet til ham, der hvor De veed han er, eller sikkert til Thyberg; vil De ikke ogsaa nok, i den første Sending til Kjøbenhavn, lægge det medfølgende Brev til Ørsted; jeg skal da ikke , haaber jeg, i Aar /

og Dag, plage Dem med Lignende! skulde Brev, hvad jeg rigtignok ikke troer, indtrræffe til mig, Vil De da sende det til Neapel adresseret til vor danske Konsul Fleischer. Bring General Løwenstern og hans aandrige Frue min ærbødigste, hjerteligste Hilsen, det samme beder jeg ogsaa om til mine andre Venner, f.eks. Gotschalck &. Nu har De da vel hørt Jenny Lind? Hvad siger De til de Wiener, de skrev til mig om, der skulde have hørt hende og sagt at hendes Sjæl og Sang ikke talte til Følelsen. Gud veed hvem i Verden der da taler til Følelsen naar ikke Jenny Lind gjør det. Jeg stoler paa ale Vennernes naturlige Gemyt og paa Jenny Linds Sandhed og Storhed og da vil al Kabale, Smaalighed og Lyst til at agere aparte smelte som Snee i Solen, men hvad skrever jeg alt dette. De har vel nu hørt hende; hørt hende f.Ex i Søvngjængersken. Det falder mig ind, jeg kjender ikke et Menneske i Marseille, kan De skaffe mig et Anbefalings Brev der kan gavne mig, som man siger, et Brev til Nogen i Marseille, da var det fortræffeligt. Dog ikke uden et særdeles Brev, skal de ikke have Uleiligheden. - Og nu mit hele Hjertes Tak for al Deres Godhed, for Deres Venskab! Flyv lykkelig mod Norden, min rene Ven og tænk paa mig, min Flugt og min Lykke, jeg haaber der springer et heelt Girandola fra min Pen naar jeg atter er i det gode Norden. Deres meget hengivne trofaste H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm