Dato: 13. november 1872
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Victoria & Alberts Hotel den 13nde November 1872.

Kjære Etatsraad Andersen! Tusind Tak for Deres mageløs venlige Brev, som det morede os meget at modtage, kun gjorde det mig ondt at høre, at De ikke befandt Dem rigtig vel, dog haaber jeg, at Deres Ildebefindende kun var forbigaaende ligesom Efteraarsstormene og at de smaae Skyer, som for en kort Tid hvilede over Deres ellers saa sunde og stærke Legeme og glade fornøjede Sind nu atter have veget Pladsen for det Solskin De har inden i Dem, og forstaaer at udbrede omkring Dem. Hvor det var en smuk Ide af Dem at tilegne Deres nye Bog til "Rolighed" og hvor kjønt og hjertelig var Digtet, som skal følge de nye Børn ud i Verden. Vel veed jeg, at jeg er en ringe lille Plante blandt de mange, som trivedes ude paa Rolighed, men jeg har heller ikke glemt, at De altid tog Dem saa kjærligt af de "smaae og uanseete", og gjorde dem gjældende, ved at sætte dem blandt de større og mere anseete og paa den Maade farvelagde dem; som en saadan lille Plante har jeg da ogsaa Ret til at takke Dem for Deres venlige Sindelag, og tillige sige Dem, at Roligheds Blomster haabe endnu i mange mange Aar at kunne beholde iblandt dem deres Blomsterkonge, være stolte af Digteren, som besang dem, og glade ved Vennen, som fredede og med Guds Hjælp endnu længe vil frede om dem. De vil af vore Breve til Hjemmet see at vi føre et meget stille Liv herovre, og jeg har derfor ej noget af Interesse at fortælle Dem herovrefra. Vi faae hver Dag Aviserne sendt hjemmefra og kunne paa denne Maade følge lidt med, hvad der foregaaer i Verden. Nu vil da ogsaa den sørgelige Begivenhed om den store Ildebrand i Boston være naaet til Hjemmet; jeg har læst en Artikkel derom i Times, og den har jo, efter alt hvad man læser derom, anrettet forfærdelige Ulykker, og colosale Formuer skal fuldkommen være gaaet tilgrunde. Man kan næsten ikke rumme saa megen Ulykke og Elendighed, naar man ikke har været Vidne til den, eller mærker noget til dens Følger. Jeg har læst de forskjellige Artikler om Bjørnstjerne Bjørnson i Dagbladet. Det er Skade at han har den forkerte polittiske Anskuelse, thi derved skaffer han sig vist mange Uvenner, skjøndt han jo dog altid forbliver den store Digter, hvis Frembringelser man er glad ved at læse. Jeg læser for Øjeblikket "Kritiske Skizzer om danske Digtere og Digterværker" af P. L. Møller, som De laante mig, før jeg rejste, og den morer mig meget, skjøndt jeg paa mange Steder kunde ønske, at den var lidt mindre kortfattet. Jeg glæder mig rigtig til min Vifte, naar jeg engang kommer hjem, og takker Dem forud for al den Ulejlighed, De har haft med den. Jeg har laant Mrs Bush Oversættelsen af Deres Eventyr, som hun er meget henrykt over, da der vare mange iblandt, hun ikke kjendte. "Historien om en Moder" tiltalte hende især meget. Mr Buck, den gamle Herre, som var her ifjor, spørger altid med megen Interesse til Dem - , han hører til en af Deres mange Beundrere. Da Anna vil tilføje en Hilsen vil jeg slutte for denne Gang med mange venlige Hilsner, og i det Haab at disse Linier ville treffe Dem fuldkommen rask forbliver jeg Deres Dem hengivne

Louise Melchior.

Torquay d. 14de November 72.

Kjære Etatsraad Andersen! Modtag en hjertelig Tak for Deres kjære Brev det gjorde mig ondt at see, at De ej havde været rask, men haaber jeg De igjen er fuldstændig vel. Det var rigtig smukt at tilegne Deres nye Samling af Fortællinger til Rolighed. Det morede os meget at gjennemlæse de smukke Linier, som skal danne Indledningen til Bogen. Vi komme lige hjem fra en Tour; det er rigtig koldt idag, og gjør det godt at see Ilden i Kaminen, thi man trænger dertil for at blive varm. For denne Gang vil jeg sige Dem Farvel; det skulde kun være en venlig Hilsen fra Deres Dem hengivne

Anna A. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad