H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Bernhard Severin Ingemann til H.C. Andersen 20. februar 1841

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 20. februar 1841
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d: 20: Febr 1841.

Kjære Andersen!

Deres kjære Brev fra Rom af 27: Jan modtog jeg igaar med hjertelig Glæde. Paa den Tandpine nær, som jeg haaber for længe siden har forladt Dem, var De jo et lyksaligt Menneske som kunde være anden Gang i Rom og Neapel og maaskee komme til det hellige Land og see hiin Herlighed, som selv Moses kun paa sin sidste Dag fik at skimte i Frastand. Jeg vil ret Ønske det maa lykkes Dem at sætte hiin større Reiseplan i Værk og faae den "Ahasverus"-Plan udført, som De med saa megen Begeistring tænker paa. Foretagendet er collossalt og kunde være et heelt Digterliv værd, naar det med sin store Rigdom og Fylde kunde lade sig bringe i en Form, der med sand konstnerisk Eenhed og Heelhed kunde anskueliggjøre Ideen uden at sprænges af det næsten alt for grændseløse Stof. - Deres "Maurerpige" har jeg kun læst, men ikke seet paa Scenen, og da den fornemmelig var beregnet paa Fremstillingen, kan jeg ingen ret Forestilling gjøre mig om dens Virkning. Naar man blot læser den, forekommer den os naturligviis for let skizzeret og Handlingens indre Motiver for løseligt udviklede, omtrent som i Syngestykker og andre meest sceniske Productioner; dog ogsaa ved Læsningen beholde Naturskildringerne og en stor Deel af de første Acter deres poetiske Interesse. Den venlige Deeltagelse og Opmuntring De har fundet paa Veien gjennem Tydskland, under jeg Dem af Hjertet, saavelsom alt det Skjønne og Herlige, De ved denne Reise vil vide at tilegne Dem. Naar De nu kommer tilbage haaber jeg, De kan slaae Dem til Ro idetmindste i nogle Aar. Bliver De ikke alt for længe borte og kunde De ved Hjemkomsten have Lyst til at beklæde min Post her i Sorøe, vil der maaskee blive Leilighed dertil; thi jeg tænker nu for Alvor paa at ombytte det stille klosterlige Sorøe-Liv med en mulig Ansættelse i Kjøbenhavn. Skulde det skee inden De kommer hjem og De virkelig kunde beqvemme Dem til at blive en stille indgetogen Soraner, var det vel ikke af Veien om De yttrede dette Ønske for Kongen, som da vist vilde tage Hensyn derpaa. Pal. Müller & Chr. Winther og Flere vilde vist gjerne, hvis jeg kom herfra, succedere mig og med dem kom De da til at concurrere. Mit Ønske om at skifte Plads er forresten en Hemmelighed, som De er den Eneste jeg endnu har betroet, paa Kongen selv nær, som veed det. Til Andre vil jeg ikke gjerne have talt derom, og hvorledes det kan skee, er endnu aldeles uklart. For en halv Snees Aar eller noget længer (jeg har nu været her i 19 Aar) er Sorøe-Livet vist i mange Henseender ønskeligt for en productiv Digter, der har tumlet sig forud om i Verden og samlet poetisk Stof ind til at leve af, uden at behøve Stort af den øvrige Verden. I en saadan Stilhed og Eensomhed kan Meget udfolde sig, som ellers let bortdunster og adspredes; men naar man begynder at blive gammel, kan man atter trænge til nyt Stof af Livet og den store bevægede Verden. Dette er nu Tilfældet med mig. Hvad der i den senere Tid har gjort mig træt og kjed af det her, er de langvarige og besværlige Director-Forretninger, jeg nu fra October Maaned har maattet besørge i Waages Fraværelse og som jeg, som ældste Lector, aldrig er sikker for. Derved berøves mig al videnskabelig og litterair Ro og Tid og det tager svært paa mig i alle Henseender; dog derfor er den yngre Lector her aldeles fri! Fra min Kone skal jeg bringe Dem den hjerteligste Hilsen. Hendes Helbred er endnu kun svagt men jeg haaber med Guds Hjelp, det skal blive bedre. Vi tænke ofte med venlig Deeltagelse paa Dem og ønske Dem de heldigste Frugter af Deres Reise. Hauch har jeg meddeelt Deres Brev. Han vil glæde sig ved det Brev, De har tiltænkt ham, og tager med Hjertelighed Deel i Alt hvad der angaaer Dem. Han har nylig skrevet en Tragoedie der dreier sig om Blodgildet i Roeskilde (Svend Grathe) den er indleveret og bliver nok opført i Vinter. Jeg har, som sagt hverken havt Tid eller Ro til at tænke paa nogen poetisk Production i de sidste 4 Maaneder. Og nu Gud velsigne Dem! Hils Landsmændene i Rom og gode Venner hvis De træffes paa Veien! Tak fordi De saa venlig erindrer mig, kom sund og glad tilbage og meddeel os al den Poesie, De oplever!

Deres hjerteligst hengivne Ingemann

[Udskrift:] Al Signor H: C: Andersen Poeta danese a Napoli Poste restante franco final frontiere italiana

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter