Dato: 5. juli 1874
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 5te Juni [Juli] 1874

Min kjere Conferentsraad Andersen!

Gjerne havde jeg alt igaar takket Dem for Deres hurtige Meddelelse om den heldig overstaaede Jernbanetur, men paa Grund af at jeg maatte til Byen blev jeg forhindret deri. Jeg var virkelig ængstelig for Udfaldet, og bebreidede mig at jeg ikke havde overtalt Dem til at udsætte Reisen en Dag, til det Onde De led af var overstaaet; jeg trøstede mig imidlertid med at min Mand havde gjort det og tillige fandt jeg ud at det maaskee var lidt Reisefeber og i det Tilfælde, vilde det være det Samme, næste Dag. I denne Morgenstund har jeg nu atter havt den Glæde at høre fra Dem og da De ikke omtaler Deres Befindende, er det et kjert Bevis for at det ikke er daarligt. Samtidig med Deres Brev, bragte Postbudet mig et velsignet rart Brev fra Grevinde Holstein. Hun gjør mig aldeles skamfuld med sin Taknemlighed for de ubetydelige og værdiløse Smaating jeg sendte hende til hendes Bazar; hendes Tak var noget langt bedre værdig. Hun er saa bekymret over den uhyggelige Situation, som Excellencen, som Conseils President nu befinder sig i, at hun har bestemt sig til at komme herind igjen og blive saa meget som muligt, sammen med ham. Det kan jeg saa godt begribe og vilde gjøre det Samme i hendes Sted. - Ligeledes havde jeg et rart Brev fra Excellencen Moltke Hvidtfeldt; han siger at han jo ikke kunde gjøre Krav paa at jeg skulde mindes hans 10de Juni, men da jeg havde forvænt ham ved at skrive til ham i flere Aar, saa havde det været en stor Skuffelse for ham, da min Gratulation udeblev iaar. Det gjorde mig i Sandhed ondt, da jeg smigrer mig med at han virkelig sætter Priis paa enhver lille Opmærksomhed. - Nu vil jeg spørge Dem kjere Andersen om De maaskee troer at De alene paa Bregentved har havt herligt varmt Sommerveir, saa tager De feil, thi igaar var det en af de skjønneste Dage; ingen Vind rørte sig, vi havde 17, Varme, men jeg nød den ikke ubetinget, thi jeg var bedrøvet over at De netop skulle være borte efter de mange blæsende og ustadige Dage, De iaar har truffet paa Rolighed. Selv Roserne i Haven have udfoldet sig til en Pragt, som De aldeles ikke har nogen Idee om, thi saadanne Roser som jeg igaar skar af, har De endnu ikke seet en eneste af herude. Nu smiler De vist i Deres stille Sind og tænker: at det er let nok at prale nu da De ikke er tilstede og selv kan see med egne Øine; men "det er sandt", som en vis Herre saa ofte siger. - Samme Dag De tog herfra havde vi Besøg af Herr Jørgensen fra Genève med sin Datter og Datter-Datter. De bo paa Klampenborg og blive 14 Dage endnu her. De beklagede meget at de ikke traf Dem. Den unge Pige ligner paafaldende Kronprindsessen, alle Mennesker sige hende det og jeg troer at det smigrer hende meget, især fordi hun bliver betragtet som voxen Dame, skjøndt hun kun er 14 Aar gammel. - Der blev en almindelig Morskab, da jeg spurgte Jørgensen om hans Barnebarn var gift. Jeg antog hende for at være 18 Aar. Fru Topsøe, som paa Deres Anbefaling har besøgt dem længere Tid i Genève, var med dem her og var, som sædvanlig nydelig og kvindelig. - Idag var her stor Glæde paa Gaarden, da alle Folkene havde faaet Lov at gjøre en Skovtour, tillige med en Deel af deres Venner, som de skulde mødes med, det begyndte med Regn imorges, men nu Klokken 3 er det deiligt; om et Øieblik skal jeg afsted; vi have lovet at komme paa Teglgaarden til Middag; kun Emil vil ikke tage med, han maa nu anstrenge sig til den endelige Afgjørelse imorgen, da [overstreget: han] har han Historie og det er hans svage Side. Han fik mg? igaar i Physik, saa han kan endnu, dersom han ikke faaer en meget daarlig Characteer i Historie faa 1ste Characteer. Han er G v l ikke meget ængstelig, thi ellers kunde han ikke, som han nu gjør, sidde ved Claveret og more sig med at spille. Mine Tanker og min hele Opmærksomhed er lige saa meget henvendt paa den deilige Musik af "Barberen" som lyder herind, saa jeg griber mig selv lyttende dertil med Pennen dyppet i Haanden. Det har moret mig meget idag at læse i Dags Telegraphen et Uddrag af Fru Jerichaus Beskrivelse over hendes Ophold i Tyrkiet, i Haremmet; det er taget fra "Ueber Land og Meer." og er særdeles livligt og beskueligt skreven; jeg vil anbefale Dem at læse det, dersom Bladet holdes derude. - Deres venlige Hilsner skulle blive besørgede. "Det gode Humeur" naaede sit Høidepunkt, da jeg i Aftes da jeg kjørte forbi hendes lille beskedne Villa, standsede for at bringe hende en stor Kurv med en Deel af Havens gode Frembringelser, saasom Asparges, Jordbær etc etc, samt nogle af de alt berømmede Roser. Hun bad mig endelig "komme snart igjen". Louise og [overskrevet: Carl] der var til Fødselsdag paa Bagergaarden, hentede vi derfra i Aftes efter først at have aflagt et lille Besøg paa Elyseum. Poul sov allerede men Charlotte, der var kommet tilkøis var endnu mageløs livlig og morsom. Det første hun spurgte om efter at have udtalt sin Glæde over mit Besøg i et hjerteligt Kys, "hvorfor er Hector død?" paa mit Svar at han var saa gammel, spurgte hun atter "Naar skal Du da dø? "Er Du gammel? Jeg trøstede hende men især mig selv med at jeg havde endnu lidt tilbage. Vognen holder for Døren. I Hast Lev vel, venlig Hilsen til Student Oxen men især til Dem selv fra Deres hengivne

D. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad