Dato: 20. juni 1861
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 20 Juni 1861.

Kjære Andersen!

Allerede i lang Tid har jeg været ifærd med at begynde et Brev til Dem, ikke blot til Tak for Deres Skr. fra Rom, men fordi jeg troede, at det mueligt ogsaa kunde interessere Dem at høre lidt herfra, fra mit Standpunkt; men saavel en Reise til Christinelund, som allehaande andre Forstyrrelser ere hidtil traadte hindrende i Veien. Igaar er jeg imidlertid kommet til at tænke saa alvorligt paa Dem, idet min Svigerfaders Tilstand er bleven mindre god, at jeg under den Bevægelse, der er her i Dag, idet vi i denne Morgen ere komne til Vished om, at Tilstanden er betænkelig, føler Trang til at skrive til Dem. Gjennem Jonas veed De vist, at han i de sidste Dage har havt Besværinger med Mælet, saa at han kun med Vanskelighed kunde udtrykke sig, stundom ganske manglede Ord; men med Undtagelse af dette var han ganske som sædvanlig, og gik endnu igaar ved Caffetid i Haven, saa at det, der mest pinede os, var, at hans Besværinger ved Talen pinede ham. - I Morges blev Ingeborg kaldt derned, fordi han slet ikke kunde udtale sig forstaaeligt; og denne Tilstand vedbliver endnu, men han forstaaer, hvad der siges til ham, og naar man seer ham sidde overende i Sengen, med sit gamle milde velsignede Ansigt, skulde man ikke troe, han feilede Noget. - Men det er altfor vist, at han er i en betænkelig Tilstand; det kan trække længe ud endnu, men kan ogsaa være hurtigt forbi; saa vi ere nu beredte paa det Slag, der vil ramme os alle saa føleligt. - Louise Lind er paa Christinelund, til hende bliver der telegrapheret, medens jeg skriver dette. De andre Børn ere her, undtagen Edvard, der idag sidder som Censor ved den statsvidenskabelige Examen, som han ikke kan forlade; og han vil, efter den Overveielse vi have havt med Jette, nok ikke blive underrettet om den idag indtraadte Forandring, før Examen er forbi. - - Da De reiste herfra, kjære Andersen, var De jo beredt paa den Muelighed; at De ikke skulde gjensee ham, som De med saa megen Ret kan kalde Deres Fader; det bliver nu til Virkelighed, saavidt menneskelige Beregninger slaae til.

- Her er Rolighed; hvor tungt et Tab, dette end bliver for os alle, kunne vi ikke egenkjærligt ønske et Liv forlænget, som nu maatte blive til Plage for den bedste Fader. Det, der feiler ham, er at de 85 Aar tynge paa Hjernen; det er en Hjerne Atrophi. -

- Paa Christinelund, hvorfra jeg kom i Mandags, stod alt, Gud være lovet, godt til; Gud holde sin Haand over dem, over Jonna, med det Haab, hvori hun gaaer om Erstatning for de Tab, hun aldrig glemmer.

- Paa Nysøe staaer det derimod sørgeligt til, idet Jeanninas Sygdom er taget saaledes til, at der ikke er stort Haab, troer jeg; det er nok Brystsyge; de ere der naturligviis ikke opfyldt af Andet; Jonna kan og maa slet ikke komme til hende; hun og Henrik ere meget bedrøvede, de Gamle paa Nysøe ligesaa. -

- Naar jeg skriver til Dem, kjære Andersen, den saalænge Langtfraværende, bør jeg tænke, ikke blot paa, hvad der hu bevæger os saa stærkt i dette Huus, hvor De selv har havt saa mange Glæder, og adskillige Sorger, men ogsaa paa, at De har billigt Krav paa at erfare, hvad der kan interessere Dem udenfor dette; men her staae mine. Tanker næsten stille; thi Nanna Wanschers Forlovelse med Videbech er naturligviis allerede meldt Jonas; og Valgbevægelserne, der i en ganske usædvanlig Grad dennegang har opfyldt hele det danske Folk, og hvorom jeg under andre Omsth: kunde have havt Lyst at underholde mig med Dem, erfarer De vel af et eller andet Blad, som falder Dem i Hænde. Kun saameget, at det er lykkedes at bringe endeel dygtige Mænd ind i Thinget og at faae udsondret endeel slet Stof, saasom Reinholdt Jensen, Zahle, Gomard, Ludvig etc. - - Valdemar har været her i nogle Dage, og reiste i Løverdags tilbage til Norge; hans Kone og søde Børn ere paa Rungsted.-

Fra Fr. Mathilde Ørsted har jeg en, rigtignok noget gammel, Hilsen til Dem; hun omtalte, hvis jeg ei feiler, at hun havde skrevet til Dem, og at hun ei havde havt Brev fra Dem; men det er saa længe siden, at der kan være vexlet Breve efter den Tid.

- Jette Collin har nu været oppe paa Universitetet, hvor hun fik kaldt Edvard ud, og han kommer nok her, naar der er en Pause i Examen. Jeg skriver dette Brev i stumpeviis, med mange Afbrydelser, som De nok vil see af Indholdet.

Eftermiddag Kl. 5. - Min Svigerfader befinder sig i Eftermiddag saameget bedre, at han er staaet op, og nu, da jeg var dernede, sad han i Sophaen og talede med Edvard; Hovedet er nu ikke omtaaget, som det var i Morges og tildeels i Formiddags; - imidlertid kan deraf ikke hentes noget Haab; Emil H. sagde i Formiddags, at det vel vilde gaae som sædvanligt, nemlig at han gjerne kunde leve en 8 til 10 Dage endnu, ja komme saavidt, at han stod op; men det kunde ogsaa pludseligt være forbi. Forandringen mellem i Morges og nu er imidlertid stor. - Vil De hilse Jonas mange Gange fra

Deres hengivne

A. Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost