Odense d 25 Juni 1868
Kjære Hr Ven!
Efterat have modtaget Deres Brev idag, sender jeg nu her den endmere forøgede Samling som Deres paatænkte Besøg har draget hertil: hvormeget maa da ikke Deres virkelige Besøg, naar det indtræder, samle Vennetanker og Vennesind her til Huset. Gid det snart maa skee! - Dog - fremfor Alt, gid det maa skee godt og glædeligt r og derfor tør vi ikke beklage os over Lægernes strænge Bud. Vi opgive nu Tanken om at see Dem de første Dage og ville speide efter Telegrammet hver Dag i næste Uge. Hver Dag er De velkommen; jo før jo hellere, sige vi kun - dog Fornuften tilføier: sat cito, si sat bene.
Efterat have skrevet dette, seer jeg imidlertid, at Deres Brev gaaer ud paa, at jeg ikke maa sende de opsamlede Breve; men da jeg engang havde forstaaet Deres Brev anderledes og ved Efterforskning paa Posthuset erfarede, at jeg kunde paa lovlig Maade gjøre det saa billigt som De seer, og jeg desuden kan gjøre det med Sikkerhed eftersom jeg veed Adressen - saa sender jeg dem alligevel, for at De i Ro og Ensomhed kan glæde Dem ved de mange vistnok vennekjære Tanker, som de indeholdt - og jeg tilstaaer, at jeg ikke anseer det for nogen Risico i Relation til Deres Reise, thi imorgen kommer De vist ikke afsted.
Lev nu vel, vor kjære Gjæst! og gid De maa gjensee Fædreland og Venner fuldelig restitueret og "gangbar", saa at De kan gaae igjen blandt os som Den, der spreder Glæde og Liv, hvor De færdes. Min Kone og Børn hilse kjærligst. Den nye Candidat kommer imorgen, og Alt her er Glæde udenfor det ene Punct den gjentagne Skuffelse, der dog kun bør betragtes som en Udsættelse.
Deres hengivne
C. T. Engelstoft
S.T.
Hr. Etatsraad Andersen.