Dato: 4. oktober 1832
Fra: Henrik Ascanius   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vejlby Præstegaard den 4. October 1832

Høistærede Hr. Andersen!

Langt længere end jeg ønskede, har jeg ladet Deres venskabelige og fortrolige Brev af 25. Juli ubesvaret, men Aarsagen er den, at tvende Familier, hos hvem jeg haabede at faae Deres gamle Moder anbragt, først nu ved aldrende Frænders Død have faaet Leilighed til hendes Modtagelse, og at den ene af disse, med hvem jeg var traadt i Underhandling, trak sig tilbage, da jeg meente, at vi allerede vare komne Afgjørelsen nær. Jeg har derfor henvendt mig til den anden Familie, et Par midaldrende, men meget skikkelige Folk, der beboe et jordløst Huus, og som ere blandt mine nærmeste Naboer, ikke hundrede Skridt fra Præstegaarden. Deres Kaar gjør dem en tarvelig Levemaade til Nødvendighed, og Brændeviin og Kaffe ere blandt dem ukjendte Luxusartikler; men troer De, at Deres Moder kan finde sig i en saadan Levemaade, saa vil hun faae det, ligesom det have det selv; de ville yde hende Underholdning ved deres Bord, Varme i deres Stude, Vadsk og Tilsyn, som de og ville aflevere hen des Klædnings-Stykker i samme Stand, som de befindes ved Modtagelsen, imod herfor aarligen at erholde 45 Rbd. Skulde andre Behageligheder tilsikkres deres Moder, maatte disse særskilt betales. Kan og vil de nu erlægge denne aarlige Sum, saa vær af den Godhed at tilmelde mig det med et par ord, da vi saa nok ved Hjælp af vor fællds gode Ven, Guldberg, finde Leilighed til at faae Mutter med sin Seng og øvrige Sager bragt hertil. Rigtigen at kjende Folk er en vanskelig Sag; dog anseer med med Grund den Familie, med hvilken jeg har talt, for saa retskaffen, at den stedse vil yde hende en kjærlig Behandling,som den ei heller er saa fattig, at det daglige, skjøndt tarvelige Udkomme skulde mangle den. Med megen Behagelighed, Kjære Hr. Andersen, og ærende Deres sønlige Følelse har jeg i Deres Brev læst Skildringen af Deres Moders Forfatning, dog beer jeg Dem ret meget, lad ei Kjærligheden, men den nøgne Sandhed laane Farverne, og siig os det oprigtigt, om hun uden Tvang er at afholde fra Excursioner, om hendes Tøi kan overleveres hende selv til vartægt o.s.v. Vel er der ikke her i Byen eller Sognet noget Udsalgssted for Drikkevarer, ligesom jeg og næppe troer, at der vil findes Nogen nedrig nok til at gjøre sig Fordeel paa hendes Svagheds Bekostning; men det lille Sladdrehul, med alskens Pak fyldte Middelfart, er ei langt, kun 3/4 Miil borte, og saare ubehageligt vildet være for os Alle, om vi her skulde see det fortsat, som vi i Odense søge at afværge.

Jeg har saaledes efter Evne opfyldt min Commission og sagt min Mening om denne Sag, her derfor Intet at tilføie uden de hjerteligste ønsker for Deres Sinds muntre og rolige Stemning og Deres Muses lykkelige Frugtbarhed, til hvilke Ønsker jeg endnu føier de venskabeligste Hilsener fra min desværre stedse skrantende Hustru og hendes i Langhed og Tyndhed visse andre Folk lignende Mand,

Deres hengivne

H. Ascanius

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost