H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra August Bournonville til H.C. Andersen 18. november 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. november 1844
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Ven!

Kbhvn d: 18 Novbr 1844.

Saasnart jeg modtager Musiken skal jeg sætte Alfedandsen i stand og fra denne Side skal Du nok blive fornøiet, men jeg maa imod min Villie bedrøve Dig ved at erklære Liden Kirstens Ihjeldands for aldeles upracticable i det Mindste for mig. Jeg har førend jeg besluttede mig til at skrive Dig denne Hjobspost adspurgt Jf Ryge for hvem denne Opgave er ligesaa mørk som for mig og vi traf sammen i den Mening at Saadant kan vel skrives og maaskee tænkes men i Virkeligheden er det ligesaa physisk umuligt som historisk usandt.

Jeg vil overlade til Dig selv at forsvare Din Fremfærd mod Danmarks største Konge, men det kan jeg forsikkre Dig at et Par døende Been skal nok lade være at dandse. Jeg sætter at jeg kunde fremkunstle en saadan dandsende Voldtægt med synkende Knæ, udslukt Aandedræt, hængende Hoved og bristende Øine. - Dette Billede vilde vække den høieste Grad af Modbydelighed, sætter jeg det derimod paa denne Side af Rædselslinien vil det give Anledning til Munterhed. Begge lige knusende for Din Idee og min Smag.

Dit Ønske ligger derfor udenfor den Kreds som Kunsten har anviist mig, og Du maa derfor ikke trænge ind paa mig: Vi blive lige gode Venner. Alfedandsen skal jeg gjøre, men Ihjeldandsen vil jeg hverken arrangere, indstudere eller overvære.

Din med bestandig Høiagtelse og Erkjendelse hengivne Ven

Auguste Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter