Den 24. December 1835
Jeg beder Dem meget at undskylde, at jeg ikke for længe siden har besvaret Deres tidligere venlige Brev; men min Tid er virkelig ofte saa optaget, at jeg næsten er nødt til at begaa Synder af dette Slags. Forestil Dem, at jeg har to store, vigtige Videnskaber, hvor jeg dog maa læse alat Nyt og følge med Tiderne, og at jeg ved Siden heraf hverken kan eller vil opgive min poetiske Virksomhed. Dette er sikkert en vanskelig Opgave, der undertiden forekommer mig selv at grændse til det Uendelige, og jeg kan ikke Andet end prise Dem lykkelig, der kan opofre Deres hele Tid til de poetiske Muser alene.
Inderlig Tak for den anden Del af Deres Eventyr, som jeg med megen Fornøielse har læst. Det første Eventyr forekommer mig at være baade smukt og betydningsfuldt, og Reisekammeraten anseer jeg for at være endnu bedre. At der den Døde, der saaledes belønner og gjengjælder den stakkels Johannes velgjerning, er en god Opfindelse. Iæsr er den Dødes natlige Tog med Pirndsessen til Troldens Bolig fantastik skjøn. Jeg havde kun ønsket, at man endnu havde faaet Noget at vide om, hvorledes Prindsessen uden sin Skyld var faldet under Fortryllelsen, derved vilde man have faaet større Interesse for hende. I den mindre Fortælling har De heldig løst den Opgave at fortælle Noget, der kan more og tilfredsstille Børn, uagtet den egenlige Betydning først skal og kan forstaaes af den Voxne. Jeg sætter rigtignok disse tre Eventyr betydelig over dem, der staa i første Del. Jeg glæder mig meget til Deres Roman, hvori jeg ikke tvivler paa at finde et godt og smukt Digt, hvori hverken savnes Fantasi eller Følelse. Dise besidder Di i eminent Grad, som mig synes; gaa derfor kjæk frem paa den Vei, hvorpaa De nu er; se til organisk at udvikle Alt, hvad der ligger i Stoffet, medens De med ægte Kunstnerhaand bortskærer alt Overflødigt, der, hvor smukt det ellers kunde være, dog formørker Hovedtanken, og jeg tvivler ikke paa,a t De vil skrive ikke blot for de nærværende, men for mange tilkommende Slægter. De vil saaledes paa naa en Fuldkommenhed ogsaa i Formen, hvorom de af vore Versifikatorer og Recensenter, der gjøre en ængstelig Korrekthed til deres Afgud, aldig have viist, at de havde noget Begreb.
Om Hertz har jeg rigtignok ikke store Tanker; jeg mener, at man paa ham kan anvende, hvad von Arnim siger: "Es ist unendlich leicht recht künstlich zu scheinen, wenn man das leichte schwer und das Schwere leicht nimmt. Doch was ist dieser Schein?"
Min Roman kommer vel ikke ud før i Midtan af Januar Maaned, thi Trykningen gaaer langsomt. Det gjør mig ondt at høre, at Socrates ikke omtales vel, mig synes dog, at Hovedpersonen (rigtignok ved Platos Hjælp) og Hovedforholdet er godt skildret; mod Aristofanes' Forelskelse lader der sig derimod vel en Del sige. - Jeg længes meget efter Holsts Nytaarsgave; den fra forrige Aar indeholdt flere smukke Digte, ved Siden af hvilke jeg gjerne tilstaaer, at mine smaa Bidrag temmelig faldt igjennem. Det er og let for dem, der kunne anvende deres største Kraft paa slige mindre Digte alene, at kæmpe med dem, der blive borkaldte fra andre Planer og kun ere i Stand til at anvende en liden Del af deres kraft i hin Retning; ja naar man fordrer, at vi dog skulle overgaa de Første, da er det ligesom man fordrede, at vi i en eneste Finger skulde have lige saa megen Styrke som Andre i begge deres Arme.-
Kommer De til Julen i det italienske Selskab, saa hils endelig Freund, Bissen, L. Bødtcher fra mig. Det skulde ret glæse os snart at se Dem i Sorø. Deres Bog har William faaet, der forsikrer, at han holder meget af Dem derfor. Han er det af vore Børn, der røber mest Fantasi og har i stor Spænding hørt paa alle tre Eventyr. Min Kone hilser Dem venligst.
Deres Dem hjertelig hengivne
C. Hauch
P.S. En glædelig Jul!
