Dato: 13. september 1869
Fra: Martin Henriques   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 13 Septb 1869

Kjære Ven!

Tak for Brevet fra Basnæs til mig og til Comiteen hvilket sidste jeg har besørget videre. Det var jo en smuk Modtagelse paa Basnæs, men ikke mere end billigt som Vederlag for Udeblivenhed fra Deres Fest. Om denne sidste tales der endnu bestandigt med Glæde og Fornøielse af Deeltagerne, som Alle uden Undtagelse, troer jeg, er tilfredse med den, et Særsyn, jeg endnu aldrig har oplevet. Indtil igaaer har Veiret været godt, men nu blæser og regner det saa at Efteraaret lader til at indfinde sig lidt brat. Muligen faaer vi endnu smukke Septemberdage. Igaar havde vi Besøg af Fru Wiehe, Frøken Lønborg, Tolderlund og Professor Høedt og tilbragte vi en meget behagelig Søndag Eftermiddag, dog inden 4 Vægge. Fra Marie har jeg en hjertelig Taksigelse for de kongelige Druer, som med Begjærlighed fortæredes af hendes lille / borgerlige Mave. Min Kone og mine Børn sende 1000 Hilsener og Ønsker om en lykkelig Reise. I dag begynde vi paa at gjøre reent i Værelserne paa Kongens Nytorv, hvor vi til Vinter vil komme til at savne Dem, men maa tage tiltakke med Dem in effigie. Her er ellers stille og roligt efter det Røre, som Congressen foraarsagede. Fru Suhr beklagede meget, at hun var forhindret fra at være tilstede ved Deres Fest, hun bad om mange Hilsener til Dem. Vil De fremføre min Compliment til gamle Grev Moltke paa Glorup, saa takker jeg Dem. Forleden Dag fik jeg sendt fra Frederik Treschow fra Brahesborg 1 Dyr og 2 Agerhøns, som han selv havde skudt. Broderen Christian er kommet hertil. Fra Billes kan jeg hilse, jeg saae Fruen igaaer en passant. Bille har kjøbt et lille Huus i Hellebæk, hvor han vil boe i Sommerferien. Det ligger i Nærheden af Odinshøi. Vær saa god at hilse den vide Verden fra mig og siig den, at jeg gjerne ønskede at gjøre dens nærmere Bekjendtskab. Lev nu vel! og tænk imellem paa

Deres hengivne

Martin R. Henriques

PS Dette er skrevet den 13 Formiddag, som at min Kone endnu ikke har læst Deres Brev til mig.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 91, 476-78)