Dato: 26. februar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Vertshuset i Terazina den 26 Februar 1841.

Kun et Par Timer er jeg her, men jeg vil dog benytte en af disse til at begynde mit Brev, seer De engang Fra Diavolo691 , da vil det maaskee more Dem at have et Epistel der er begyndt i Vertshuset i Terrazina. Jeg vil nu løselig skizzere Dem Hovedmomenterne i mit Liv fra jeg sidst skrev fra Rom, som nok var den 23 Januar. Næsten under hele den følgende Tid vedvarede min Tandpine der altid endte ligesom en Slags Feber. Holst indtraf først til Rom den 7 Februar, i al den Tid var jeg saa godt som ene, han, og en Søn af Præsten Rothe692 og jeg gjorte en smuk Tour til Tivoli, een af de første Februar Dage, det var aldeles Sommerveir, vi steeg om Aftenen, med Fakler ned i Fjeldkløften (Neptun og Sirene Grotten) hvor Vandet knuses til Støv; vi lod Føreren tænde flere Knipper Hue og saae ved disse de vilde Kløfter med de brusende Strømme blive oplyst; Nedgangen i den mørke Aften, mellem duftende Myrthe?Hække tæt ved frygtelige Afgrunde havde en Virkning, som jeg aldrig glemmer; vi boede i et Verts-Huus bygget ind i det gamle Cybele Tempel, hele Aftenen hørte vi de brusende Vande; jeg fik imidlertid min voldsomme Tandpine, den fulgte mig til Rom og varede forbi de to første Carnevalsdag[e], jeg var fortvivlet derover; Fru Lessøe fik jeg et Brev fra og hørte deri at jeg var latterliggjort og ilde behandlet af Heiberg i hans nye Bog693 , et Par andre Breve fra Hjemmet virkede haardt paa mit Sind; man fandt i Almindelighed at jeg led af Roms Klimat iaar, at det maatte være det, som virkede paa Tænder og paa mit forunderlige hæftige Sind; Holst, som levede med mig sagde mig forleden Dag at han aldeles ikke kjendte mig igjen saa heftig, saa haard og bitter forekom jeg ham, nu haaber jeg det er forbi; de sidste Dage have bragt Sommerveir, Karnevalet selv overgik næsten alle tidligere, varm Luft, ypperlige Masker, og en Noblesse, om jeg saa kan sige, var der udbredt over det Hele, hvorom man i Norden ei har Begreb; de anstændigste Damer kunne her uden Maske, men i ethvert Kostume frit vise sig i Gaderne. – Tænk Dem nu Hovedgaden il corso, meer end dobbelt saa lang som Kjøbenhavns Bredgade draperet ved hvert Vindue med brogede Silketøier; alle Balkoner med udklædte Mennesker; nede paa Gaden to Rækker Vogne med Folk og mellem disse en Vrimmel af Gaaende. Flere af de Danske vare udklædte, Holst gik, uden Maske, som Hyrde, Maleren Roed694 var Harlequin, jeg var kun een Dag i Kostume, men med en rød Silke Maske og forøvrigt Polichinel, jeg skal have skildt mig godt ved min Rolle, sagde Landsmændene; virkelig blev jeg lagt Mærke til og havde flere morsomme Samtaler med Damer; een af disse, en fransk, vilde endelig kjende mig og paastod jeg var en Spanier og saa nævnede hun et Navn ! – Dronning Christina viiste sig ogsaa i Corso, Don Miguel kom til Fods i en blaa Frakke og ingen Maske. Den gamle Enkedronning af Sardinien695 saa til fra et Vindue. – Jeg gik ellers i mine sædvanlige Klæder og kastet Blomster paa Folk. Napoleons Broder (Lucians) Datter, som har været gift med en Stuart696 kastede jeg et Par Gange Violer til, en af de følgende Dage kjendte hun mig og rakte mig en Bouquet, som jeg for hendes Onkels Skyld gjemmer. Af eiendommelige Masker var en Vogn fuld af Digtere. Harpen stod fast, men Lykkehjulet under den dreiede efter Vinden. En colosal Violin, hvor der paa hver Streng reed een der sang Strængens Tone. Hver Dag endte med Hesteløbet, (som De kjender fra Improvisatoren) den tredie Dag blev et Menneske traadt ihjel af een af de løbende Heste. I Theatrene var det den hele Carnevals Tid morsomt med Publicum, thi det var for største Delen i Costume, saaledes saae jeg til en Tragedie i Teatro Alibert en heel Loge i første Etage med qvindelige Pjeroer, lutter unge, nydelige Pigebørn. I Galleriet var en voldsom Mængde Karle klædte ud som Damer. Det var ellers mærkeligt hvor det har taget af med at kaste med Confetti, iaar var det næsten kun med Blomster man kastede, men saa rigt at de aldeles fyldte Luften. Det Hele veed De ender med Mocoli, som De ogsaa kjender; men som man kun ved at see ret har Begreb om; det seer ud som Himlen ikke havde flere Stjerner end alle de Lyspunkter der bevæge sig i den uendelige Gade fra Kjælderen og til Taget, og nu denne Raaben og Jublen, det maa kunde høres i Campanien. Een af de sidste Aftener var jeg til et Middagsgilde med flere af Tydsklands berømte Archeologer; den bekjendte Berliner Prof: Gerhardt697 der har levet meget længe i Italien, vurderer særdeles min Improvisator og under holdt sig meget med mig og gav mig den sidste Dag jeg var i Rom Breve med til Neapel og Sicilien; eet af disse er til Hertugen af Serra di Falco698 der skal eie en riig Samling af Kunstværker paa sin Villa ved Palermo; Om jeg kommer der eller maaskee fra Neapel alt maa tænke paa Hjemturen veed jeg endnu ikke; i min sygelige Tilstand længtes jeg ikke efter at komme sydligere, nu vil jeg nok, da jeg er meget bedre. Igaar Morges (den 25) reiste Rothe, Holst og jeg fra Rom, vi har en original Geistlig med, som skal studere General-Bas i Neapel, livlig, morsom og naturlig. Verten til Hotel di Serni hos hvem Dronning Christina boer i Rom, samt en Dame der siger hun hører til Hertuginden af Cambridges699 Følge og nu reiser Dagen efter Prindsessen, og det med Veturin, men hun kan ei taale at kjøre baglænds og det skulde hun ellers; hun er dannet. I Dag begyndte Skyldregnen igjen; vi laae i Nat i Sumpbyen Sisterna, Sumpene have vi nu passeret, Solen bryder igjen frem og de første Palmer og Havet hilse os her i Terrazina. Lev vel ! –

Havnen ved La Valetta paa Malta den 17 Marts 1841.

Kun l4 Dage var jeg i Neapel700 ; da jeg kom der laae Vesuv og alle Bjerge rundt om med Snee; men dog var det bidende koldt, en anden sydlig vendt jeg følte mig ikke ganske rask. Ogsaa Neapel havde jeg for stort et Indtryk af og det i en bedre Tid, til at det ret kunde tiltale mig; een Dag kjørte jeg med Holst og Rothe til Herculanum, jeg leed skrækkelig af min italienske Tandpine og fulgte derfor sløvt efter de to da vi skulde fra Portici i en Dampvogn til Torre del Græco, jeg kom i denne, men de gode Herrer havde saalidt som jeg, spurgt om hvor hen Vognen gik og – derfor fløi den til Neapel igjen, hvor vi nys kom fra; det var imidlertid godt for mig, thi da jeg kom der følte jeg den Feber, som altid i Rom fulgte efter min Tandpine, men i en Grad at jeg søgte Sengen og da Verten kom, sagde han det var nødvendigt jeg strax blev aareladt, det vilde jeg ikke gjærne, og sagde: ja imorgen! – nei strax!" sagde han imorgen kan det være for silde! – jeg troede ikke jeg var saa syg, men Barberen kom, og mit Blod maatte springe; i Øieblikket svandt min brændende Tørst og jeg sov. Efter det ny Creditiv jeg har faaet kan jeg endnu blive ude over et Aar, eller i et halvt Aar og da see Grækenland og maaskee Constantinopel701 . Jeg har valgt det sidste; i dette Øieblik er jeg paa det franske Dampskib Leonidas og ligger efter at have været 48 Timer paa Søen i Maltas Havn. Ætna laae aldeles med Snee, der var koldt paa Sicilien her er en afrikansk Hede; jeg har været 10 Timer i Land, kjørt Øen rundt, hørt Folket tale deres arabiske Sprog; seet Malteserriddernes Hal med alle deres Vaaben. Alle Huse her see østerlandske ud. Imorgen Klokken 3 seile vi til Syra (i Archipelagie) der vil en god Gud sørge for at jeg finder et Skib og vi maa vælge et fra Alexandrien, der bringer mig i en 14 Dages Qvarantaine før jeg endnu kommer løs paa Land. I Guds Navn Lev vel! Eet endnu maa jeg dog tilføie ! Synet af det ildspruddende Stromboli og af Havet, har i høi Grad intreseret mig. Vandets forunderlige phosforiske Glands, det var som gik der Lyn gjennem det gjennemsigtige Hav. Venusstjernen lyste hele Natten, som Nymaanen hjemme, en bred Straale bævede over Bølgerne. En marokansk Tyrk; en smuk græsk Præst fra Libanon, Geistlige, Amerikanere, Engelændere er mit Reiseselskab; Kahyt deler jeg med en ung russisk Officer. Det er et af de franske Krigs?Dampskibe jeg er paa; jeg maa tale fransk og italiensk for at blive forstaaet. De skulde see et saadant Skib og dets militaire Disiplin. Imorgen gaaer det over Middelhavet. Lev vel !

I Qvarantaine paa Skibet Lycurk i Piræus Bugten den 22 Marts.

Saa vidt er jeg! Den 18de seilede jeg fra Malta; vi havde 8 spanske Munke med, en Beduin og en Perser; de to Dage vi ikke øinede Land var Havet blikstille; Officererne ombord høist elskværdige og jeg fik en saadan Stjerne hos Capitainen at han indviterede mig til sit Bord før vi skildtes ad, bad mig skrive i sin Dagbog og viiste mig al muelig Forekommenhed. Stjernenætterne vare uendelig skjønne Løverdag den 20de Anede vi Moreas Kyst; herfra fik vi Søe?Gang; ved Cap Matapan, laae paa det øde Fjeld ved Brændingen en græsk Eremit Hytte. Vi passerede Cythere, Delos, Naxos, der saae forunderlige udbrændte ud; jeg blev meget søe syg og havde en slem Nat; Søndagmorgen laae vi ud for Øen Syra i Archipelagus; jeg steeg ene i Land; det var en ussel Baad og en stærk Sne; Byen Neopoli er malerisk, men bestaaer kun af smaae Steenhuse paa een Etage. Seil ere spændte over de smalle Gader der vrimle af Græker; jeg travede ene om til Kirken til Torvet; men hvad min videre Reise angaaer da var der intet Skib til Athen og man vidste ei bestemt naar et kom, jeg maatte altsaa vente eller tage med Licurg et fransk Krigs Dampskib der kom fra Alexandrien hvor Pesten raser og endnu ei havde det endt sin Qvarantaine, denne vilde her uden Reisen blive endnu to eller tre Dage; hvad var at gjøre, jeg tog Plads og seilede først ud med mit Tøi, siden gik jeg selv ombord. Comisk var det med mine græske Roerkarle, med hvilken Skræk de flyede mig i det Øieblik jeg berørte det saakaldte for pestede Skib; seer De, Sligt kan jeg gjøre, men jeg har ei Mod, uden Grund, at veppe i en lille Baad paa Odense Kanal ! Vi seilede da det blev mørk jeg sov hele Natten og vaagnede først imorges da vi kastede Anker i Havnen ved Piræus; jeg og de andre Passagerer foretrak at holde Qvarantaine paa Skibet for den paa Landjorden og saaledes ligge vi nu her. Ingen tør nærme sig vort Skib, et langt guult Flag vaie fra den ene Mast. Breve faae vi paa Stænger. Professor Køppen702 , som jeg havde sendt et Brev fra Skibet roede ud i Dag og i lang Afstand havde vi en raabende Samtale. Grækerne synge smukt fra Byen i den stille Aften. Paa Syra blev vort Selskab splittet; Skibet Leonidas gik til Smyrna og Constantinopel; Beduinen til Alexandrien; en græsk Biskop til Jerusalem, nogle Munke til Libanon; jeg, fire Amerikanere og en Russer til Athen. Derfra faaer De Resten af dette mit Brev !

Athen den 25 Marts 1841.

Igaar Klokken 9 var min Qvarantaine forbi, jeg seilede til Piræus og kjørte med nogle Amerikanere af mit Selskab til Athenen; jeg havde af en Tydsker i Neapel faaet en skrækkelig Skildring af hele Grækenland, selv af Athen, men slige Folk, der var her for nogle Aar tilbage tænke ikke paa at f Ex Athen ikke kan sammenlignes med nogen anden europæisk Stad, et Par Aar for den har en uhyre virkning, Byen voxer selv mens jeg skriver dette. Mellem Piræus og Athen var for nogle Aar kun Sumpe, nu er her Agerland og en god Landevei, vi kom gjennem en Olieskov og til Athen, der synes mig lidt mindre, eller omtrent som Odense; det første Indtryk er det, at Byen i største Fart er muret op til et stort Marked og flere Gader ere verkelig ikke ulig de Telt-Gader der er paa Odensetorv St Knuds Marked, hvert Huus er en saadan aaben Boutik paa Husets Brede; Læredet naaer over Gaden; de fleste Huse ere to Etager og i alle findes Træ Gulv; to Hovedgader Hermes og Æolus Gaden skjære hinanden, jeg boer i den første i Hotel Münich, det bedste Hotel; jeg har et særdeles godt Værelse med alle Beqvemmeligheder. Tæt ved er en Cafe saa prægtig, at den ikke staar meget under den i Hamborg saa megen udskregne Pragt Caffe ved Alsteren. Vor Landsmand Architekten Hansen703 er i fuld Virksomhed den ene store Bygning reiser sig efter den anden; det nye Slot er anseelig og ligesaa Universitets Bygning; med ham og en Deel Landsmænd, samt vor ( nederlandske ) Travers Konsul704 tilbragte jeg Aftenen igaar hos Dronningens Hofpræst en Holstener, hvis Kone er fra Frederiksborg705 ; de vidste alle af tydske Aviser at jeg var i Vente og tog saa kjærligt og smukt mod mig Manden siger han har lært Dansk af Improvisatoren. Champagnen knaldede for Danmark og for mig og ud paa Natten fulgtes jeg hjem med Lys thi uden Lanterne, er det en Politie Lov, ingen om Aftenen maa vise sig paa Gaden. Opholdet er iøvrigt meget dyrt 2 Species daglig [ ] reiste jeg da 3 eller 4. Min første Udflugt bliver nok til Delphi, hvor den stakkels Müller706 paadrog sig Døden. Stor Lyst har jeg til at gaae fra Grækenland til Smyrna og derfra til Constantinopel, men om det skeer eller ei, er endnu uvist; jeg maa senere bestemme mig efter mine Finantser og efter Climatet, dels ogsaa hvor meget Grækenland holder paa mig; paa fire Dage kan jeg være herfra i Constantinopel.

Athen den 26 Marts 1841.

Igaar havde jeg en behagelig Middag hos Hofpræsten; jeg har været i Theatret her en ret stor Bygning og taalelig italiensk Opera. Hansen har skaffet mig Adgang til Acropolis saa tidt og naar jeg vil. Theseus Templet der ligger nedenfor besøgte jeg alene i Dag, det ligner Templerne i Pestum, alene disse ere af Travertiner-Steen, Theseus Templet derimod af hvidt Marmor, Basreliefferne ere særdeles godt vedligeholdt, jeg traf der Dr Ulrich707 , som gjorte mig opmærksom paa en Opdagelse han nu havde gjort, at der i Væggen udad var en christelig Indskrift paa Græsk, fra den første christne Tid; jeg vandrede derfra gjennem en Labyrinth af nyere Ruiner, eller rettere Steendynger af Huse ødelagt i sidste Krig, saa jeg knap kunde finde ud; store Hunde sad hist og her og stirrede paa mig. Skyerne hang tungt ned om Bjerget Hymetos og det tordnede, som jeg ikke har hørt det hjemme. Midt i min Gade staar en Palme, saa høi som een af vore Bøge, Grækere i deres maleriske Dragt, jage som vilde Folk paa deres Vogne forbi. Jeg spadserer alene omkring, da man ikke engang som i Italien forfølges af Omvisere og Tiggere. Maden er meget god og Vinene er fransk, den græske kan jeg endnu knap taale at lugte. Idag fik jeg en græsk ret, syltede Rosenblade, de smagte meget godt. De vare i en Art Marmelade, omtrent som Hindbær hos os. Dadler og Oranger er her nok af, dog var der flere Oranger i Neapel. Caffen er god. Da min Reiseplan ikke kan være bestemt saalænge jeg er i de orientalske Farvande, tør jeg ikke her vente noget Brev fra mine Venner; men jeg beder Dem , at De efter Modtagelsen af dette vil skrive mig til og sende Brevet til Triest, post restante; jeg vil da finde det der naar jeg kommer og skal ligge i Qvarantaine. Glæd mig dermed. Deres sidste, kjære Brev fik jeg i Neapel to Dage før min Afreise; fra Dem og Ingemann fik jeg Brev paa eengang. Hils nu Deres eiegode Moder, hvor det vilde fornøie mig at see Dem og hende boesiddende i Kjøbenhavn, vel maatte De da savne mange odenseiske Venner, meget De er voxet fast til, men det indre Liv rører sig dog bedre i en Hovedstad end i Provindserne. Hils alle Deres Søstre, hver enkelt, ogsaa Line Faaborg og Lieutenanten neden under. Bring Familien i Marslev mit atheniensiske god Dag: c: Kalimerasa! De kan tro jeg snakker en god Støvle Græsk Thomsen og hans Kone maa De endelig helse mange Gange, det glæder mig i Sandhed at høre han taler saa venligt om mig, hans lille Flora maa De ogsaa sige at jeg tænker paa hende i det fremmede Land. Men nu er allerede Brevet fyldt og her var endnu saa meget at fortælle. Tante Gusta lader De da læse dette Brev, maaskee hun da fortæller Fru Guldbrandt lidt deraf. Dette Epistel er da vist let, som kommer fra det meest bortliggende Land, De endnu har faaet Brev fra. Det er mig selv underligt at tænke at nu ligger norden for mig Tyrkiet. Knudsens, Schønheiders, Børnene ikke at forglemme, maa De sige jeg tænker paa. Hels Christian Søeborg og træffer De tilfædigviis Lunding708 hos Prindsen da hils ogsaa ham. Frøken Schleppegrel, Biskoppens, Ida Hansen! –

ja jeg kan ikke huske alle Navne, men siig til mine fynske Venner, de er hos mig i Tankerne. Lev nu glad og vel! gid jeg finde Dem rask ved Hjemkomsten.

Deres broderlig hengivne

H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus