Dato: 4. juni 1826
Fra: Henriette Wullf d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[fra Wulff-brevvekslingen]

Søe-cadet-Academiet den 4.Juni 1826.

Kjære, gode Andersen!

Jeg gratulerer Dem til den nye Forandring; den synes allerede at have virket godt paa Dem; thi De er munter og tilfreds, og det er to mægtige hielpere til den Kraft De behøver, Klynken og Klagen slapper Mod og Kraft og er det virksomme Menneske uværdig - den skiønne Beliggenhed, det ophøyede, Kronborg giver, og det Liv og samfærsel som en Søstad, især ved et Sund der fører til Østersøen, har noget Begeistrende, høiest behageligt for Forstand og Følelse - og jeg er vis paa, De paa den bedste Maade vil skiønne og nyde disse af Skaberen os forundte herligheder, uden Svulst og overspændt Sværmerie - thi da ville de mere skade end gavne - og lad disse Herligheder, gode Andersen! ikke forlede Dem til for mange Digte og Elegier - lær først det Meget, som behøves for at blive duelig til al god Gierning og til en god Digter ifald De skal blive det; men vov Dem ikke for tidlig paa Pegasus, den kunde slaae Dem af, og det var slemt - henvend ogsaa Deres Opmærksom[hed] paa Deres Person, her hvor De nu er vil De treffe paa mange ikke allene Dem fremmede, men udlændinge, det er altsaa som en overgang for Dem til en større Verden i Deres Fremtid, og saa vist som Sjælens, Aandens Dannelse er og bør være os det Vigtigste, saa veed De ogsaa - det lærer selv Religionen Dem - at De skal holde Siælens Bygning i Ære, vaage over, at den ikke kommer tilskade paa nogen Maade - ogsaa derfor har ieg fundet at De burde, og at Meisling burde sørge for at De kom i Dandse Lære, ikke for at lære at dandse, men for at vændes af med lit af Deres forkerte Manere med Hænder og Fødder - De veed io nok, gode Andersen! som ieg før har sagt Dem, at var De min Søn, og ieg ikke havde rettet disse smaae Feil hos Dem som Barn, saa vilde ieg giøre det, naar De blev stor, og derfor ved ieg ogsaa, De med barnlig Tilliid til min gode Mening modtager Dette og i all Stilhed, mellem os, giør Dem Umage for at rette dette. Deres Hierte er saa fortræffeligt, at ingen Moder kan ønske sin Søn det bedre; Deres Forstand er god, naar De kons vil give den en klog og sindig Retning, der vil sætte den istand til at virke paa Forretningers som paa Phantasiens Bane - men - kons med afholdenhed indtil De bliver moden dertil - ogsaa vilde ieg raade Dem, gode Andersen! at De ikke læser Deres poetiske Arbeider for, for mange, især ikke Deres Med-disiple - og De veed, det behager hellerikke Meisling - Det giør mig saa ondt at ieg ikke før har skrevet Dem til efter at have modtaget Deres Brev fra Helsingøer, men her har været saa megen Sværm af bortreisende Venner i Byen, at ieg ikke før har havt Tiid - Mine Døttre og min Svigerinde hilse Dem; ieg har næsten tænkt, at De i dag var kommet til Byen; men siden De ikke allerede er kommet, kommer De vel ikke i dag, da Klk: alt er 11 - havde De været her idag, skulde De nu have gaaet med os til Dahl og seet hans herlige Malerier - vi vente Dem med det første og glæde os Alle dertil, især Deres hengivne

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost