Dato: 27. februar 1841
Fra: Ingeborg Drewsen, f. Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

87. Fra Familien Collin. Den 27 Februar 1841.

[Fra Ingeborg Drewsen].

Min kjere kjere Ven!

Med Bedrøvelse seer jeg af Deres Brev, at Deres Humeur ej er godt, ja Gud hvor De nu savner mig, det kan jeg godt indsee, De behøver ikke at forsikkre mig derom, bare jeg dog kunde drille Dem engang imellem ret tilgavns, det kunde De have saa besynderligt godt af, Motion med Prygl faaer De heller ikke mere; men hvad vilde De ogsaa rejse for, De har nok tidt ønsket, bare jeg var hjemme i Amaliegaden hos Ingeborg, og kunde faae mig lidt Drillerie, og en Kop Kaffe. Men et Spøg, et andet Alvor, vi savne Dem inderligt alles ammen, Store og Smaae, Harald har skrevet Breve til Dem, han kan rigtignok ikke skrive; det ene var ganske morsomt, jeg havde besluttet at skrive det til Dem, men dengang laae jeg i mit Knæ, og siden har jeg ej kunnet erindre Indholdet; men jeg skal hilse Dem fra ham og spørge om De ikke snart kommer hjem. Fra alle Horne­manns har jeg saamange kjerlige Hilsener, Oncle har nylig været syg igjen, han har i denne Vinter været overordentlig svag, og de gaae i en evig Angest. Emil kommer nok hjem i Maj. - De kan ikke tro hvor denne Theatersaison er daarlig, de give ikke andet end, Kostgængeren, Moerskabstheatret, og deslige, det er kummerligt, der er saa tomt, saa det halve er nok. - Vi have ellers her havt en stor Nydelse, som De formodentlig har hørt om, nemlig Violinist François Prume, det er mageløst, jeg vilde ret ønske De havde været her at høre ham, thi De som har saamegen Smag for sligt, og som naar De finder noget smukt, Gudskeelov er enthusiastisk, De vilde ret have nydt d[et] mageløse Spil, hvor vi skulde have været hen­rykte sammen, det var saa origi[nalt,] naar vi engang imellem var af een Mening; men Prume er uforlignelig, hans Spil er saa mageløst poetisk, men det kan ikke nytte at snakke om ham naar De ikke faaer ham at høre.

De gode Kjøbenhavnere har været meget henrykte i den Anledning. Vi have dog havt noget godt paa Theatret, nemlig sidste Act af Vaccay's Romeo og Julie, udført af Jfr Lichtenstein som Julie, og Jfr Julie Fonseca som Romeo, det er dejligt, overordentlig dejligt, jeg har derved ogsaa tænkt paa Dem, da jeg troer, at det just vilde falde i Deres Smag. Vi have faaet en nye Ballet, som hedder Toreadoren, af Bournonville, den er su­perbe, der er en heel Mængde spanske Dandse deri, som virkelig ere hen­rivende, jeg var reent væk af Henrykkelse, Gud veed hvorfor De ikke bliver hjemme og seer paa de mange dejlige Ting vi have hos os; hvad Fornøjelse kan der være ved at sidde at fryse i Rom, saa maa man da hellere fryse i Kjøbenhavn. Kaffeselskabetgaaer som sædvanlig hver Formiddag, men det er noget mindre, Theodor og jeg gjør meest Løjer, Louise savne vi, som De kan begribe betydeligt, hun og hendes Mand komme ikke ofte til Kaffe, De er ogsaa borte, saa De kan jo selv see at det bedste mangler, og De er maaskee is tand til slet ikke at bryde Dem om os andre. Det var et overmaade smukt Vers, min kj ere Andersen, a t De skrev til Louise, det rørte os alle inderligt, Louise skriver Dem vist snart til; men nu kan vi ikke faa fat paa hende til at skrive i dette Brev, og De maa tage til Takke med min Ringhed. Fra Theodor skal jeg hilse Dem saa mange mange Gange, han har ikke Tid at skrive, da han læser svært Chemie, det var en Kjeldermand ! [Lev] vel min kjere gode Andersen, min ligealdrende Ven, fra Jonna skal jeg hilse, som [fra] Adolph og alle de øvrige Børn, Jonna venter med Længsel Brev fra Dem. Lad mig [nu see] at De bliver muntrere, De har dog mange som holde af Dem, tænk paa Gusta, men tænk især paa

Deres kjerlige Veninde.

[Fra Edvard Collin];

Naar jeg ikke kan faae mere Plads til at skrive paa, holder jeg i Grunden ikke af at skrive. Men da jeg har 5 Minuter at disponere over, vil jeg fortælle Dem, at jeg, efter at have nydt 2 Kopper Kaffe med Smørrebrød og Snaps i Amaliegaden nu sidder sammesteds ved Bordet i Dagligstuen med det grønne Voxdugstæppe med et Hul i Midten, hvilket Hul jeg troer er frem­kommet derved, at Mathias Boye havde for Vane at sætte sig paa Bordet og dreie sig hurtigt om paa et vist Sted, nemlig paa det Sted, hvor der nu er et Hul. - Hertz er rakket til i Fædrelandet for hans gamle Harleqvin-comoedie fra Studenterforeningen, som udkom til Nytaar; han har nu udgivet en Brochure kaldet: »polemisk Epistel til den bøotiske Criticus«, men om den er god, veed jeg ikke endnu; at Comoedien var kjedsomme­lig, det veedjeg. - Naar De faaer dette Brev, maa De da være i nederdrægtig godt Humeur over de mange Penge De nu har faaet. - Det næste, Brev bliver altsaa meget muntert. - Den i Deres Brev omtalte Correspon­dent i Fyen skulde have nogle Prygl; de fyenske Aviser levere lange Udtog af Deres Breve til ham, paa den fadeste Maade fremsatte, saa Folk naturligviis gjøre Nar deraf; hvad synes De f. Ex. om følgende Passus, som skal være taget af Deres Brev "Dronningen af Spanien ligner meget en vis Dame i Kjøbenhavn". - Det kunde De dog gjerne sige samme Correspon­dent. Naar De kommer til Sicilien, saa siig mig Deres Mening om Svovl­spørgsmaalet. - Paa dette nær har vi det Alle overmaade godt, saa vidt jeg veed. - Levvel lykkelige Menneske.

Deres

E. Collin.

[Fra Henriette Collin].

Tak for Deres Brev og den sommerlig duftende Viol. Vulle var aldeles henrykt over denne Hilsen fra hendes længselsfuld savnede Digter. - Lad mig faa et Par Ord i Edvards næste Brev[,] de vil altid modtages med

Deres

Jette C.

[Fra Jonas Collin].

Kiære Andersen!

Deres Brev af 10 d. M. fik jeg i Dag og besvarer det, efter Ordre, strax. Men da jeg frygtede for det skulde blive for kort, om end indholdsrigt nok, saa overlod jeg Pladsen til de Tilstedeværende. Naar De faaer dette haa­ber jeg De har faaet mit Brev med Creditivet paa 1979 franc, afsendt d. 6 d. M. Det kunde indtræffe i Rom den 23 eller ,24, altsaa maaskee træffe Dem inden De gik Syd paa; men for Sikkerheds Skyld skrev jeg samtidig til Bravo og bad ham at sende Dem det hvis De skulde være reist. - Da min Kone læste Deres Brev, sagde hun, "ja den Stakkel, men han er ogsaa alt for empfindtlig, det er nu engang hans Feil"[.] Hun vilde ogsaa have skrevet et Par Linier, men da hun saae De fik et heelt Læs alligevel, saa go lod hun det forblive ved en Hilsen! Deres Correspondent i Fyen er indiscret; i det mindste vilde jeg frabede mig en saadan Brug af mine Breve hvis jeg reiste og fortalte Nyheder. Justitsraad Theodor Munter er død; ligel. Kongens Cabinetssecret Etatsr. Feddersen. Vær nu munter og maneerl[ig.]

Deres faderlig hengivne

C[ollin.]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost