Dato: 7. september 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Vedel Simonsen
Sprog: dansk.

Kjære Hr. Professor.

Da jeg paa min lille Udflugt til Fyen i denne Sommer tog mig den Frihed at besøge Dem, og meddele Dem Planen til min Roman, viiste De mig den store Artighed og Tjeneste at love, De imellem vilde sende mig nogle smaae Bidrag; ovebeviist om, at De ikke bliver vred paa mig, fordi jeg erindrer Dem paa disse, skriver jeg idag disse Linier. De indseer selv af hvor stor Vigtighed disse Meddelelser kan være for mig og derfor, tænk lidt paa mig. Siden jeg tog fra Fyen har jeg opholdt mig nede i den smukke Egn ved Tissøe, hvor jeg skrev nogle smaae Digte, af hvilke jeg har den Fornøielse at afskrive to *; bare at De kan læse dem, thi jeg skriver en elendig Klo, som De nok selv seer.

Jeg har faaet Løfte om, at maatte gjennemlæse de Breve af Christian den anden man har faaet fra Tydskland, og jeg haaber her, om ikke at finde en Guldgrube, saa dog nogle Guldkorn, hvormed jeg kan overforgylde de Pletter, man har, uretfærdigen, besudlet den store Konge med ... Til Nytaar vil jeg udgive mine Digte, og jeg glæder mig da til, i et Brev fra Dem, at høre hvorledes de alle har behaget Dem. Nu lev vel; tilgiv min Paatrængenhed,

Deres meget forbundne

Andersen.

Vil De hilse Deres hr. Fader og alle i Omgivningen, som kjende mig.

*[det er retteligt tre Digte: Graatveir, Det døende Barn og Aftenlandskab]

Tekst fra: Historikeren Vedel Simonsen til Elvedgård 1780-1858.