Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Dir. f. Univ. og de lærde Skoler
Sprog: dansk.

Efterat jeg, fremmed for al videnskabelig Dannelse, blev i en temmelig fremrykket Alder ved flere Ædlinges Bistand, hvoriblandt jeg tør nævne den værdige Etatsraad COLLIN, sat i Slagelse lærde Skole for at betræde de Studerendes Bane, har jeg efterhaanden, saavel ved mine Læreres gode Veiledning som ved egen Anstrængeise, arbeidet mig op fra Skolens lavera Klasser, hvor jeg formedelst Mangel paa Forkundskaber maatte i Aaret 1822 indsættes, op til den øverste, og er endog opmuntret ved den Udsigt at turde om en halvtredie Aar kunne blive Student. Uheldigviis indtræffer det saaledes, at min hidtil værende Rector, Hr. Doctor MEISLING, forlader Slagelse for at overtage Helsingørs Rectorat, og dette er mig saameget mere til Skade, som jeg opholder mig i hans Familie og tillige erholder af ham nogen privat Underviisning. Jeg har forespurgt mig hos Hr. Etatsraad COLLIN, hvis Godhed jeg har at takke for min lykkelige Stilling, og han billigede mit yttrede Ønske at turde følge med Rectaren, sam heller ikke har noget derimod, naar den høie Direction vilde forunde mig Tillladelse. Jeg vover derfor underdanigst at andrage, am det maatte forundes mig at overflyttes sam Gratist, der nyder fri Underviisning. Da Hensigten af mit Ønske er kun den, ved fortsat Flid og, Lærernes gade Veiledning at komme bedre frem i mine Studeringer, vover jeg at forelægge mit Andragende med inderlig Bøn om dets Opfyldelse.

Slagelse, d. 17. Maii 1826

Underdanigst

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost