Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. august 1827
Fra: H.C. Andersen   Til: Ferdinand Emil Hundrup
Sprog: dansk.

Kjære Emil

Du har formodenlig faaet mit Brev med din Fader; Bogen, kunde han ei tage med, derfor sender jeg den med Hviid, med hvem Du kan sende Pengene dersom du kommer af med den. - Jeg er meget glad for mit Bekjendtskab med Digteren Heiberg og finder ham meget elskværdig; jeg var i Søndags Aften hele 2 Timer hos ham; han fortalte mig, at Bagger i Sorøe har sendt ham et langt Digt, (Navnet har jeg glemt, men det var om Absalon) det skal indrykkes med det første, 2 Linier vare der, han slet ingen Mening kunde faae i, da der absolut maa mangle Noget, og nu maa han derfor selv digte noget, som han ømmede sig ved, da det neppe blev det, som Bagger muligt vilde have. - Paa Fredag kommer mit Digt Aftenen i den flyvende Post, men uden Navn, mit Mærke er et lille h; herpaa kan du kjende mig; i Læsefrugten hedder jeg juvenis. - Men reen Mund, kjære Ven. - Min Spiseseddel, som jeg troer du fik sidst er forandret særdeles meget før Heiberg fik den, der er nogle Retter borte, andre satte til for Exemp: /

Et Hjerte fik i Vers, som ei forstaaes

Naiviteten stegt som Mortensgaaes. -

Et Hexameter gjort i Karbonade,

3 Aphorismer stødt i Marmelade.

Beuf af en Resensent med pebret Kraft,

Lidt Pressesylt af Falstaf og af Saft. -

Den lille Peder - Natas - Galgemanden

Id est, en tydsk Ragou paa Gamle Fanden.

Lidt blomstret Nye, Nordlys og Sphære Klang.

Og Reisers Høne gav da Blasen sprang.

Den hjerte Leonora og Leander,

En koldskaal god mod Elskovs Salamander.

Agnete og Undine Fiskemad,

Hver har i Munden smukt et Rosenblad.

---

Men nu lev vel og riv denne Las Papir itu naar Du har læst den, thi Pigen er ude og jeg har intet Papir ved Haanden, glem mig ei nu et langt Brev med det allerførste. - Jeg har seet det nye Stykke La Somnambule : Kjærlighedsdrømme og var ganske henrevet af Mad. Wexschalls Spil; du kan ei gjøre dig Idee om hvor herlig hun gaaer i Søvne.

Lev vel,

Skrevet i fuld Karriere.

Din Ven

Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1025-26)