H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Erik Lassen Oksen til H.C. Andersen 30. april 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 30. april 1873
Fra: Erik Lassen Oksen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 30te April 1873

Kjære hr. Etatsraad!

Hjertelig Tak for Deres Brev, som glædede mig overordentlig, saameget desmere som jeg efter Hr Etatsraadens Løfte førsthavde turdet haabe at høre fra Dem i Maj fra Glion. - Det glæder mig ret, at De saa godt har taalt Reisen og at Bedringen skrider saa godt fremad; man kunde jo ikke vente at Slimhosten saa hurtig skulde høre op, men jeg vil haabe, at den, naar De kommer til Glion og faar begyndt Kuren, med Guds Hjælp da ogsaa vil forsvinde. Jeg var noget bange for, at Reisen skulde anstrenge Dem efter i saa lang Tid at have været saa temmelig indespærret, og jeg længtes derfor meget efter at høre om Dem. Etatsraad Collin var saa venlig at skrive til mig, da de første Gang havde Brev fra Dem, fra Fredericia, og siden har jeg dels gjennem Melchiors og dels gjennem Collins faaet Underretning om Dem og stadig glædet mig over de gode Efterretninger. Gud give, at de fremdeles maa blive bedre og bedre, saa vi maa faa Dem rask og styrket tilbage til os. -

Her i Nyhavn er alt ved det Gamle; kun er der den Forskjel at første Sal er bleven os saa fremmed; vi have ikke mere vor kjære Etatsraad, som det har været os en stor Glæde saa jevnlig at besøge i den for Dem saa triste Vinter. Det var os en inderlig Glæde, om vi blot kunde være en Smule for Dem i denne strenge Tid, men det var jo desværre saa lidt, hvad vi kunde være for Dem. - Et er der imidlertid, som jeg er mageløs glad over, og det er at være kommen i personligt Forhold til og være kommen til at elske den Mand som Menneske, hvem jeg alt saa længe - alt fra Barn af - har elsket som Digter. - -

Jeg var igaar hos Frøken Hallager, da jeg vidste det vilde glæde hende at høre noget om hr. Etatsraaden. - Hun bor ganske hyggeligt henne i Bredgade, men jeg tror forresten ikke, at hun er synderlig glad over Forandringen, og hendes Udsigter ere jo heller ikke saa lyse, da hun nu Intet tjener og ikke har saa mange Penge at leve af. - Hun bad mig meget at hilse hr. Etatsraaden. - Thermometret er taget bort fra Lejligheden her og er hos Frøken Melchior. -

Jeg var iforgaars strax efter at have faaet Deres Brev hos Melchiors for at hilse fra Dem. De havde det godt, undtagen at Grosserer Melchior var noget forkjølet. - Der er uhyre Mange forkjølede i denne Tid paa Grund af det barske og ubehagelige Veir, vi have haft og endnu have. - Weber har været stærkt forkjølet i de sidste Dage, dog er det nu bedre. - Det seer ikke mere foraarsagtigt ud her, end da Hr. Etattsraaden reiste. Nattefrost og Sne have vi jævnlig haft, og netop i Lørdags da De skrev, at det var saa koldt i Heidelberg, og at det havde sneet, havde vi stærkt Snefald h er. Forresten forbavsede det mig, at det endogsaa saa langt mod Syd kunde sne paa denne Aarstid! - Jeg var igaar hos hr. Eckart at bringe ham Etatsraadens Hilsen og Løfte om Brev. - Imidlertid talte han om, at han alligevl idag vilde skrive til Dem til Montreux. Jeg var ogsaa hos Collins og vilde, som jeg havde lovet dem, naar jeg hørte fra Dem, fortælle hvorledes De havde det; men jeg traf Ingen hjemme. - Weber ønsker gjerne at skrive selv et Par ord og lægger det inde i mit Brev. - Jeg vil ikke være saa ubeskeden at haabe at høre mere direkte fra Hr. Etatsraaden; men gjennem Melchiors vil jeg kunne følge med Dem. - Idet jeg beder hilse Bøgh og endnu en Gang ønbsker Hr. Etatsraaden god Bedring, vil jeg endnu kun tilføje, kjære Hr. Etatsraad, de hjerteligste Hilsener fra Deres hengivne

Erik Oksen

P.S. Cand Stephensen og Student Bauditz, Seniorer i Studenterforeningen, bede mig hilse og ønske Etatsraaden god Bedring. - Agent Wied og Frue ligeledes.

Deres Erik Oksen

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen