H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Lauritz Kruse 8. april 1835

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Landsarkivet +for +Sjælland

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. april 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Lauritz Kruse
Sprog: dansk.

[Afskrift af brev befindende sig i Landsarkivet for Sjælland.

Kjøbenhavn den 8 April 1835.

Kjære Hr. Professor!

Her er da Slutningen af Improvisatoren, igaar kom Bogen ud og saa vidt jeg kan mærke, er Folk meget interesseret for den, men Ingen have endnu faaet den heelt gjennemlæst. Hvor jeg dog længes efter at høre Deres Dom. Da jeg udbad mig fem Exemplarer af Deres Oversættelse, svarede De mig, jeg kunde gjerne faae et Par Stykker til. Nu, jeg takker derfor. De indseer nok at jeg vil forære de fleste af disse bort i Tydskland til Bekjendtere. De kunde nu bevise mig en stor Tjeneste ved i stedet for at sende mig til Kjøbenhavn alle Exemplarerne, at bede Deres Boghandler i sin Bogpakke at besørge mig de enkelte Stykker til de jeg have bestemt disse til. Nemlig Digteren

Chamisso i Berlin

Castelli i Wien

Tieck i Dresden og

H. Heine i Paris.

Vil De i Exemplaret til hver af disse lægge det aabne, lille Epistel, jeg nu har ladet følge med, saa at hver af disse gode Digtere finde i Bogen løst liggende, mit skrevne Epistel. Det besørger De mig jo sikkert? See det var fire tydske Exemplarer. Det samlede beder jeg Dem sende Dr. Töpfer i Hamburg, og kundej eg saa selv faae - ja er det nu ubeskedent? - kunde jeg saa selv faae 3 tydske Exemplarer hjem til Kjøbenhavn, det vilde jeg nu saa inderlig gjerne have; da skal jeg ret være Dem taknemlig. Gid jeg nu ret maa have glæde af den! Høre at den gjør Lykke, intet kan være mere opmuntrende, mere luttrende for min Sjæl og Aand, i det Capitel ligner jeg meget min Antonio.

De kan ikke troe, hvor jeg længes efter at see Deres oversættelse. Til Paaskemessen kommer den jo vel?

Tiden nøder mig i Dag til at afbryde af ganske Hjerte Deres hengivne.

H. C. Andersen.

Vil De ikke nok see om mine tydske Breve ere galt skrevne og da rette det værste!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus