Tilgiv kjære gode Professor! at mit Svars Forsinkelse har foruroliget Dem. Deres første kjære Brev maa vist have været glemt nogle Dage i Hotellet, thi det var gammelt da det kom hertil! – Men nu stoeler jeg da paa at De har faaet mit Brev – at De veed at vi ere hjemme og føler hvor hjertelig velkommen De er – ja meere end det, hvor usigeligt jeg glæder mig til at see Dem igjen kjære gode Andersen. Da jeg i Aftes bragte Budskabet om Ugens festlige Slutning paa denne Maade, – og tillige den Overraskelse at Papa maaskee faaer fri fra i Aften til Søndag Aften – ind til Børnene paa sidste Godnat – fremkaldte min Meddeelelse en mageløs Jubel og Elisabeth eller »lille Else« spurgte: mon han kan huske den lille Madamme? Jeg lader i Dag spørge paa Posthuset til hvilken Tid Diligencen ankommer til Nestved (jeg for moder fra Præstø) – for at vores Vogn til samme Tid holder parat for at kjøre Dem til
Deres hengivne
Holsteinborg d 29 April 1863.