Dato: 31. maj 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling, f. Næboe
Sprog: dansk.

[der er store huller i papiret]

Flensborg 31 Mai 1860

Kjære Fru Balling

De og Deres Søster maa dog have et Par Ord fra mig før jeg flyver ind i Udlandet, dette Brev begynder jeg i Flensborg, hvor jeg kom igaar og slutter det i Rendsborg før jeg gaaer videre. Jeg kom da i Løverdags den 25de til Etatsraad Thiele havde jeg med i V[ognen] hvor jeg sad, til Roeskilde og Biskop M[arten] sen fulgte lige til Ringsted, saa [ ] Reisen gik i livlig Samtale, [ ] Veiret var og ret føleligt bl[æste] det i Sorø, hvor det var isblæsen[de] Pintsedag; den 28 havde Ingemann [Fød] selsdag; den var jo stille imod ifjor da den havde et folkeligt Præg ved Bogen han fik. Igaar Morges forlod jeg Sorø, og tog fra Korsøer med Dampskibet Diana her til Flensborg hvor Auditeur Ørsted, en Søn af H. C. Ørsted tog imod mig og alt havde bestilt Værelse i Hotellet, saa at jeg fik det bedste./

Idag er Veiret mere mildt, Solen skinner, men min Hoste er jeg ikke qvit, de kolde Dage have sat mig igjen lidt tilbage, jeg føler mig træt, men det er kun smaa Reiser, af 10 til 15 Miil paa Jernbanen, jeg agter at gjøre hele Veien til jeg føler mig stærk nok, saa det gaaer nok. Jeg er ret begjærlig efter at vide hvorledes De og Deres Søster have det. Jeg forstaaer saa godt den Eensomhed De vist føler ved [ ]den Tredie i Hjemmet, Moderen, Gjen [ ]fra de unge Dage, er løftet fra [ ]jeg husker hende saa levende, saa [ ]Deeltagende. Brev fra Dem vil jeg [ikke] sikkert kunde modtage før i München, [da]jeg bliver for kort hvert Sted, men [ ]er jeg omtrent midt i Maaneden [og] bliver der til Juni ender, vil de derfor glæde mig med en lille Skrivelse da send den til München post restante, skulde jeg være borte derfra naar Brevet indtraf vil Postvæsenet der, vide hvor Brevet gaaer videre. Skoven er nu i sin deilige Friskhed, det var den ved Sorø det er den rundt om Flensborg Fjord, og alt som jeg flyver mere sydpaa kommer den varme Sommer.

Rendsborg 1te Juni.

Ja i Dag har jeg Sommerveir! i morges foer jeg i klart Solskin, her til den gamle Fæstning, som nu er blevet en venlig aaben By, kun mod Syd løfte sig endnu Voldene, men Kornet groer, som et Fredens Tegn, nede i Voldgraven, gid at det i mange Aldere maa saaledes trives! I Freden boer Velsignelse. Jeg er hyggeligt i[nd]qvarteret, har to nysselige Stuer hos Kapitain Lønborg, der er gift med Thieles Datter. Stedet ligger inde i Byen men de have deres Træer, Blomster og Grønt tæt ved Byen i et lille Anlæg de have til Leie. Jeg tænker at blive her til Mandag morgen, saa reiser jeg over Altona lige til Celle, hvor jeg vil besøge Dronning Mathildes Grav, der var et Sted der vilde have interesseret Deres kjære Moder at see, dog nu seer hun rigere Steder! Hils Deres Søster, ligesom jeg beder Dem ogsaa at bringe min venlige ærbødige hilsen til Frøken Gram, og hvem Andre der venligt erindrer sig mig. Gid at De og Deres Søster kunde flyve lidt ud paa Landet, de tænker dog vel derpaa, de trænger ogsaa til den varme milde Luft. Og nu lev hjerteligt vel! Gid at jeg maa høre fra Dem at De, efter Omstændighederne er ved Humeur og have Helbred.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm