Paris 20 Februar 1870
Kjære Frøken Ørsted!
Jeg kan ikke i mine Brev-Optegnelser finde naar jeg senest skrev Dem til men jeg veed at jeg har skrevet fra Nizza, jeg vil haabe at det er naaet til Dem, uagtet intet Sted i Verden har viist sig saa uordenligt med Breve som den By. Fra Frøken Bjerring fik jeg saaledes et Brev, der havde været sex Uger om at naae fra Aalborg til Nizza og to Breve, et fra Grosserer Melchior og eet fra hans Frue, ere aldeles gaaet tabt. Har De glædet mig med Brev da maa jeg ogsaa sige, det er ikke kommet til mig. Dette haaber jeg vil naae Kjøbenhavn og fortælle Dem, som De seer, at jeg er i Paris, men jeg tænker paa i næste Uge at bevæge mig hjem ad, hvorhen jeg længes og hele Tiden har længtes. Det var mig en stor Glæde at Jonas Collin, som vilde til Paris, først aflagde mig Besøg i Nizza, vi bleve der sammen fjorten Dage og reiste derpaa med hinanden til Cannes og over Marseille, Arles, Lyon og Dijon. De veed at Collin [overstr.: og jeg] har tidligere reist med mig i Spanien og Italien, da fandt jeg ham neget vanskelig at reise med, nu er han blevet ældre og jeg maa i høi Grad fremhæve hvor elskværdig, opmærksom og god han er. Der til kommer at han har Interesse for alt Godt og en heel Deel Kundskaber, jeg er glad ved at vi denne Gang ere mødtes og jeg har faaet et saa godt Indblik i ham. Jeg tror og haaber at der bliver noget dygtigt ud af ham. Af mit Brev fra Nizza, om De har faaet det, vil De have seet, hvor livligt og smukt vi feirede Julen i Pension suisse og hvorledes de fremmede Gjæster af forskjellige Nationer særligt feirede mig; Vinteren var imidlertid usædvanlig stræng, Vandet frøs til, der var flere Morgener Iisblomster paa Ruderne, dog her i Paris er nu / Vinteren anderledes traadt i Kraft. Hele Dagen maa jeg fyre i Kaminen og det er saa graat Veir at jeg maa flytte Bordet helt hen til Vinduerne for at kunne see at skrive. De 8 Februar kom Collin og jeg til Paris, netop den aften de uhyggelige Optøier begyndte, der kostede Flere Liv og Lemmer. Nu synes Alt, Gud ske Lov, at være i den ønskelige Rolighed igjen. Over Brussel og Cøln reise vi hjemad; vil nu kun ikke Snee og Kulde standse os paa Veien. Midt i Martz er Collin i Kjøbenhavn, om jeg kommer med er uvist. Gaaer ikke Dampskib over store Belt, da vælger jeg heller at blive i Fyen. Meget glæder jeg mig til at samles med Dem, Deres Moder og sødskende; gid jeg træffe Dem Alle vel; gid Foraaret snart komme! Jeg glæder mig til vore grønne Skove, glæder mig til den danske Natur og hvad min digteriske Stemning der vil bringe paa Papiret; her ude har jeg aldeles Intet skrevet. Igaar var jeg i den store Opera og hørte for første Gang Operaen "Hamlet", texten følger saa temmelig Shackspear; selv den berømte Monolog " to by or not to by," mangler ikke. Musikken er imidlertid ganske interessant og Mr Faure sang udmærket Hamlet. Mdms Nielson fremstillede Ophelia, og jeg følte mig meget grebet derved, men hvad vilde ikke Jenny Lind kunde have givet. Ophelia synger i sit Vandvid, den svendske Folkesang Nöcken polsker og lidt efter høre man fra Sø-Dybet et Chor nynne den samme Sang og lokke Ophelia ud paa Vandet for at plukke de hvide Aakander, hun driver paa Strømmen, syngende til hun synker. Lev nu glad og vel, snart haaber jeg vi sees.
Deres hengivne H.C. Andersen.
