Dato: 14. januar 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Hulda Mathilda Fich
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Januar 1859

Tak for Deres venlige Brev og den hjertelige Udtalelse af at mine Skrifter have forskaffet Dem Glæde. De ønsker at besidde min Haandskrift, jeg vil da her nedskrive Dem eet af mine Smaadigte. Mødes vi engang, da haaber jeg at De mundtligt siger mig at De har modtaget denne Skrivelse.

Ærbødigst

H.C. Andersen

Taaren.

Mit Hjerte er en Himmel graa,
Hvor Sorgerne som Kloder staae;
Saa underlig er deres Gang,
Derfor er Barmen dem for trang.
Græd kun, ja græd, saa faaer Du Ro!
Hver Taare er en Verden jo!
En Verden fuld af Sorg og Lyst,
Der ruller fra det snevre Bryst.

#

Og har Du grædt dit Øie træt,
Da bliver Du om Hjertet let,
Thi Sorgen, om den vel er stor,
I hine Taare-Verdner boer!
Og troer Du vel, at han, som gled
Seer Kribet paa det mindste Blad,
Han, som det Hele stræber til,
At han en Verden glemme vil?

H.C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard