Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. juli 1859
Fra: H. S. Pilegaard   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Aalborg 27 Juli 1859

Ære Medbroder i Christo

Vær kjær Du skal see alle Vanskeligheder forsvinder

Hør Du nu min Ærede Hr. Andersen jeg har et Par Ord at lege Dig paa Sinde, netop om at være Christen. Det er ingen let Sag! Du som indlæger Dig saa megen ære hos Menneskene, troer Du at Du er en Christi Discipel! Troer Du at det er Gud velbehagligt med al den Pjat og Pjank og Vrøvl, som Du saa herligen skildrer og fremstiller som om det var det høieste Gode, nogen kunde Lære! Nei Sandelig siger jeg Dig, det er at være Christi Korses Fiende, hvis Ende er Fortabelsen af det Evige Liv! Guds udnaade og Straf Følger paa Syndet, det maa Mand altid betænke. Tænk! Tænk Du bare Hvor mange Unge Mennesker liger Du ikke i Grav med dine Eventyr og Satans Sentenser, som Du praled med. Det er ikke af Gud, men af Djævlen, hbor grueligt er det ikke at være Djævlens Tjener og Mund Tolk her i denne syndige Verden! Tænk Dig bare hvormange unge og udskyldige Sjæle kaster Du ikke i Helvede med din fortærvede Tale og giftige Skrifter som Du har udspredt alle Vegne. Du er nu en Menneskefordræver, Jesus sagde Frygter ikke for dem som slaaer Legemet ihjel, De kunde ikke ihjelslaae Sjelen! Men vogt Eder for Dem som kan kaste baade Sjæl og Legeme i Helvede, see Du det er vor Frelsers egne Ord! Altsaa har og Spaaet om Dig og ladet os vidde at Du er hans Fjene, og vi skulde vogte os for Dig, og Dine fordærvede Skrifter, og alt det Pjat, og dit Hjertes Paafund! beder for Gud om at Din Synd maatte forlades Dig, som Apostlene siger til Kjettere og Guds Bespottere. Hvor mangen Yngling suger ikke Gift af dine fordærvede Skrifter, ja Du forgiver Dem for hele Deres Livs Tid, Baade her og hisset. Ja Du fører Dem paa Lidenskabens Vei og Syndens Ulyksalighed følger, ja var Gud ikke med dem Falt De vel alle i Graven! som er bleven dine Tilhængere, men Guds Kraft er større en Djævlens Roes og Ære. Men det er vel Dig bekjendt at Verdens Venskab er Guds Fjenskab, og der ganske bestemt Raabes vee over Dig i Himlen af Guds Engler. Derfor! O! Mennesker; Tænk Eder om Før i skal kaldes for Guds Dom! See Dig nu for, hvorledes det staaer sig i Dit Hjertes Bog, om Du i Virkeligheden har noget, som Du kan Glæde Dig over Betænk om Du nogen Sinde har bedet Gud! om Styrke og Bistand! til at udrette Dine Gjerninger, Har saa denne Din Bøn været og Rigtigt af det ganske Hjerte, ellers er Du faret Frem i Dit eget Hjertes Paafund.…. og det er jo ond for alle Mennesker, derfor brugt tiden og Tænk. Paa Evigheden, Tag nu dette Øieblik, ja dette Øieblik og Tænk dig om, Før du skal kaldes for Guds Dom, ja lad os skjelve for Guds store Vredes Domme og vende om før disse til os komme, det er ingen let Sag, det at Være Christen, man narer saa let sig selv, ja saa uendelig let sig selv, og Man narer sig for sin Evig Salighed og gaaer Tabt af det Evige Liv, Vogt dig for med saarende Samvittighed, til Engang vil du ... bivaagne, da vil der blive mørkt og end stor Rædsel, og forfærdelse i det indre, ja du vil maaskee Ønske dig dine Barndoms uskyldige dage Igjen, som dog aldrig kan kaldes tilbage, nu ikke en Minut kan du kalde tilbage. Det er gjort let gjort vee dig blive Beskjæmmet. For den alviden Gud! Du som Forestiller dig som Menneskeven endskjøndt du er den værste Mennske Fordærver Der nogen Sinde har været under Solen. Siden Djævelen i en Slanges Skikkelse forførte vore Første Forældre, hvor Om vi alle siden efter med med fik og Graad og jammer. Sygdom Og elendighed, som fløde vore Dage, Herre Gud. Himmelse Fader Forbarm dig over os alle arme Syndige Mennesker Som er sat i denne Jammer Daehl, Heree vær os Naadig For Jesu Christi Skyld! Herre Gud! Himmelske Fader Styrk os med din gode Aand! der kan lede os paa den Rette Vei Herre drag alle Vilfarende Sjæle til Dig. Herre lad det ord lyse for os paaveien at vi ei Falde i Graven eller Djævelsens Strikke. Herre fri Os alle Fra den Evige Fordømmelse, og før os Til den Naades kilde, at vi maa nyde en leskende Drik, For vore Sjelle, og til sist den Evige Glæde, i det himmelske Paradis! Amen" det være nu min afskes Hilsen til Dig. I det beste Ønske at du maate vende dit Hjerte til Gud. Frygt mit barn den sande Gud, ær hans Navn ær ligel hans Bud Hellig hol Din Hvile Dag, lev Forældre til Behag, Dræb ei nogen D…, stjæl Ei, vær ei Falsk i Ord, skye alt ondt som i dig Boer! Giv du mattee Lev efter tide Lære Guds Ord!

H. S. Pilegaard

Kjære Ven! jeg skiver ikke for at Dømme!

Eller fordømme dig eller nogen, til Gud! tilhøre

Alene Magten og Æren! vi har intet med

Sligt at gjøre, det er ikke vor Gjerning men

Guds Gjerning, jeg vil gjerne opmuntre Dig til:

At Tage frem det Regnebredt

og Skriv dit Livs Dage,

See til at Du kan sondre Ret

Og Tænke dig tilbage.

Hvad du har gjort de mangen Aar!

Med Digt har pragtiseret!

Tænk sikke Sjæl, ditt Gjerning staaer,

I guds Register skreven

Kommer alle til Guds Rige, dette Raaber Jesus nu!

Kommer fattige og Rige.

Ven kun Hjerte sind og… fra den stolte Verden bort.

Tiden er herefter kort, Vi har andet bestille

End med Verdens Lyst at spille

Lad os følge jesum efter

Og stræbe ham af alle Kræfter.

Tekst fra: Solveig Brunholm