H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra August Bournonville til H.C. Andersen 13. november 1842

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 13. november 1842
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 13 Novbr 1842.

Riimbrev til min Ven H: C: Andersen fra hans hengivne og oprigtige August Bournonville

Digterens Træe

November-Dagens Kulde gjennemisner

En sørgelig Natur med Regn og Slud.

Det grønne Løv døer hen og Bladet visner

See Stormen hvirvler det paa Marken ud.

Det nøgne Træe staaer pegende mod Himlen

Dets Frugt er plukket af, fortærret, glemt;

Bortdragen er mod Syden Fugle-Vrimlen

Den havde Green og Qyist i Toner stemt,

Og Digteren sig føler ung om Hjertet

For ham er Vaar og Sommer svundne hen

Uskjønsomhedens Høst hans Sjd har smertet;

Men Vinteren bringer ham en ærlig Ven.


Erindringen Du Kunstens Huldgudinde!

Du ædle Moder til de Søstre ni!

Hos Dig vil Digteren en Tilflugt finde,

Og Du med Trøst og Haab vil staae ham bi

Du kjærlig vil fortælle ham hvorlunde

Den Plante han har sat i Bjergets Læ

Er spiret frem af haarde Klippegrunde

Og voxet til et stort og deiligt Træe.

Blev det ei Ygdrasil der Valhal naaede,

Flød Urdas Kildevæld ei fra dets Rod;

En ædel Slægt dets Skyggekreds betraade

Og vederqvæged sig ved Stammens Fod.


Fra Aar til Aar forskjelligt det har prunket

Snart som Cypres, som Palme, Bøg og Lind.

Det ofte stod i Sneen dybt nedsjunket

Men blomstred' frem paany ved Foraarsvind.

Der sang Antonio om Sydens Dale

Der skreven heldig Skjald saa mangt et Ark

Mulatten kom sit heede Blod at svale,

Et O: og T: stod dybt i Træets Bark.

Der stemte Spillemanden sine Strenge

Og Fuglesvermen sang Halleluja!

Om Juul vi der saae Børneglæder hænge

Og i dets Ly fik Elskeren sit Ja!


I Som'rens Heede læsked' Dine Pærer,

Nu kastes de som overmodne hen.

Ad Aare maaskee Træet Druer bærer

Og qvæge ved sin Frugt os mildt igjen.

Derfor; lad Mismod ei Dit Hjerte nage

Lad Sorgen ei aftvinge Dig et Ak!

Hvor mange troer Du, som Guds Gaver smage

Betænke sin Velgjører vel med Tak?

Vær selv ei utaknemlig mod Din Skaber!

Du har modtaget meget af hans Haand!

For Digteren sig ingen Idræt taber

Han kan ei døe, thi alt hans Værk er Aand

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter