H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til August Bournonville 15. oktober 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. oktober 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15 October 1855

Kjære Ven

For en Ugestid siden kom jeg her til Byen og fandt hos Excellensen Collin dit kjærkomne hjertelige Brev, det var ikke sendt mig til Udlandet da man i de sidste fjorten Dage altid ventede jeg kom; tak for dit trofaste Sindelag der lyser fra hele denne Skrivelse og tak for jeres Meddelelse deri; det var min Bestemmelse at have tilbragt denne Vinter i Rom, men Choleraen som greb om sig i Norditalien, og især i Florentz endnu er saa voldsom, bragte mig til at vende hjem til Danmark, skal jeg blive syg og døe, da heller i Hjemmet end i et fremmed Land, som Italien dog er og bliver; næste Aar, om Gud vil, kan jeg jo flyve derhen under andre Omstændigheder. Min Reise-Flugt denne Sommer blev saaledes et Besøg i Maxen ved Dresden, et Sted Du nu kjender af mit Livs Eventyr, dernæst 14 Dages Ophold i München, [en rettet til:] et Besøg i Wildbad, der ligger midt i Schwarzwalds Skov-Eensomhed, og hvor jeg levede sammen med Eduard Collin, der med sin Kone, som her brugte Badet, levede hyggeligt og godt, ogsaa Storhertugen af Weimar var her til min Glæde, og jeg fandt det derfor hjemligt og godt i den stille, tause Natur; Edgar Collin havde jeg indbudt at følge med mig her hen og til et Besøg i Schweitz og dette sidste nød vi ret under det deiligste Sommerveir, Bouquetten af det Hele der, var Opholdet paa Rigi, her var Solglands og Bjergluft; nede paa Vierwaldstätter Søen, ombord paa Dampskibet, hvor der var flere Danske blev Edgar Collin syg for mig, saa at vi maatte gaae i Land i Brunnen og dette gav Anledning til det Rygte i Kjøbenhavn at jeg var blevet syg, ja tilsidst hede det at jeg var død der af Cholera, Rygtet var mærkeligt udbredt, og uagtet man hos Collins stærkt betvivlede det, bleve de alle bedrøvede og forstemte; paa Hjemtouren fik jeg i Heilbrun virkelig et lille Tilfælde beslægtet med Cholerine, men det var snart overstaaet, siden var jeg hos gode Venner i Weimar, hvor jeg fik bragt istand at Hartmanns Opera "Liden Kirsten" nu om to Maaneder kommer der paa Theatret, og altsaa en Musik af ham endelig bliver kjendt i / Udlandet. Paa det hjerteligste er jeg blevet modtaget her hjemme og fra alle Folk, der have læst "Mit Livs Eventyr" modtager jeg skrifdigt og mundtligt, de venligste Taksigelser; ogsaa Du og din kjære Kreds har syntes godt om denne Bog og din Udtalelse derom i Brevet har særdeles glædet mig. Det er mig dernæst saa kjært at see den værdige, rigtige og rolige Maade, Du tager det paa, hvad Resultat der endnu har viist sig i Wien ved Indførelsen af dine Balletter; jeg er forvisset om at de bryde sig Bane, og troer at just de meest nordiske, et Folkesagn, Brudefærden i Hardanger o.s.v. vilde især klare og grundfæste din Ballet- Digtnings Betydning. Jeg har ogsaa hørt at senere, end dit Brev til mig er skrevet, har Du erholdt fortjent Glæde og Erkjendelse ved Toreadoren og Napoli, siig mig lidt herom, naar Du, som jeg haaber, snart igjen skriver mig til!, ogsaa Julliette Price vil gaae seirende ud af Kampen, hun har saa megen Ynde, er saa ægte jomfruelig, saa svævende og saa ung, det virkelige Skjønne vil og maa erkjendes; bring hende min ærbødige hjertelige Hilsen. Jeg har overalt i Tydskland hvor jeg tale om det dygtige hjemme med Rette nævnt din Ballet og saa sagt at mueligt denne ikke strax vilde forstaaes og erkjendes i Wien men forudsat at den vilde hæve sig i Folks Forstaaen, saa den fik en Omtale, som Jenny Lind vandt den, og dette er jeg forvisset om! derfor godt Mod, man maa ikke slippe sin gode Sag, saa slipper Gud heller ikke os! Hvad Du fortæller mig om din Datters Fremskriden i Sangen, hendes Stemmes Klang og den rimelige Bane der aabnes for hende, glæder mig usigeligt, jeg har før for Dig selv udtalt min Forundring over at Du ikke selv nok syntes at omtale, jeg tør ikke sige vurdere, denne Skat hun havde fra Gud! gid hun være og blive af den Betydning i Kunsten jeg ønsker og haaber hun er, hils hende meget og ligesaa min Ven Edmond, der maaskee nu læser min kun paa Tydsk. Da [ændret til, Du] i fjor reiste til Wien gav jeg Dig et Brev til Fru von. Gothe, hun var den Gang ikke der, har Du sagt mig, men nu veed jeg, af Sønnen Walter, at hun er der, besøg hende, hils hende fra mig, det er en høist elskværdig, vennehuld Dame, som Du vil synes om og som har Aand og Hjerte til at skatte Dig, som Kunstner og Menneske. Din egen elskelige, velsignede Kone maa Du lade læse dette Brev, jeg rækker hende Haanden gjennem disse Linier, med Hilsen, Tak og inderlig Deeltagelse! - Her hjemme have vi for Øieblikket fire Theatre, det ene, er et tydsk paa Vesterbroe, der har jeg ikke været, Casino morer mig ikke! den som ene og alene holder det oppe er Schmidt og han er god og dygtig, det kongelige Theater er meer og meer i Tilbagegaaen, Hoftheatret derimod har Friskhed og Fremskriden, her er næsten ogsaa altid fuldt Huus og jeg har med stor Glæde seet et Par Forestillinger der, hvori Wiehe, Hødt og Madam Nielsen især udmærkede sig og de Andre særdeles smukt understøttede. - I det kongelige Theater synes jeg at Ombygningen er meget god, men da man er blevet ved den gamle Belysning, sidder man i halv Mørke; Logernes Decorationer ere altfor overlæssede og tunge, Digternes og Componisternes Portrætter see ud som Laag paa Snuusdaaser og Fortæppet, der er en Gjengivelse af det ældre, Genier der drage et Forhæng til side, er saa uskjønt, saa fortegnet, at der er sk;mdaleust; een Genius seer ud som han var pære fuld og holder sig krampagtigt ved Gardinet, en anden synes overkjørt eller at have været under en Rulle, en tredje er komplet en Dukke, som Lemmerne sidde forkeert paa, kort sagt, alle de smaa Engle man seer rundt om i Byen paa Viintapperskildte og Tobaks Boutiquer kunde med Rette indgive Klage over at de ikke have faaet Plads inde i en Kunst-Anstalt, som Theatret er, de see dog alle menneskelige ud. - Balletten Faust saae jeg forleden, de Medvirkende gjorde deres vel, men Udstyrelsen, ja den var forfærdelig; Jomfru Eydrup der kommer som Genius ledsaget af Haabet havde et Par gamle Valkyrie-Vinger som der bestemt havde været Rotter i, de vare temmeligt opædte, den skjønne Egn der oprulles for Faust og hvor han første Gang seer Margrethe, var et Bagtæppe der meer mindede om et Schack- eller Gnav-Bret, end om et Landskab; med nogen Phantasie kunde man maaskee drive det til at det var en Egn man saae i Dynd-Regn, her optraadte Margrethe i Dunkelhed, Gud ved hvor Faust kunde opdage hendes Salighed, der stod nede i Orkestret et Lys uden Skjærm, anbragt ved Harpespilleren, det generede mig svarligt og jeg ønskede hele Tiden at det heller maatte komme op ved Bagtæppet for at jeg kunde slippe og det [overstreget: heller] kaste lidt Lys paa Margrethe. Gade var fortræffelig! /

Jeg gaaer iøvrigt ikke meget paa Comedie iaar, og tænker [overstreget: ret] at faae bestilt Noget denne Vinter; mine to smaa Stuer har jeg ret gjort mig hyggelige, jeg har kjøbt mig Gulvtæppe, faaet Væggene pyntede med gode Malerier og Tegninger, de sidste har jeg taget fra mit Album hvori jeg gjemte en Deel; Buster, Statuetter, Blomster og Grønt mangle ikke, og det er saaledes blevet meget hjemligt, jeg sidder der med Fornøielse; af nye Bøger veed jeg kun at nævne for Dig Ingemanns seneste Værk: Tankebreve fra en Afdød", det er en versificeret Skildring af Mellemtilstanden fra Døds Øieblikket til Salighed, Grund-Acchorden minder om Baggesen, men der er naturligviis en alvorligere Hovedstreng gjennem det Heles Indre. Efteraaret har nu indfundet sig, de sidste Dage vare med Slud og Kulde, Regnen skyller, Rendestenen løbe over og Gaderne bilde sig ind at de ligge ved Nilen idet de staae med feed Dynd. Eet Cholera-Tilfælde har viist sig her for en 3 Uger siden, men senere, Gud være lovet, høres her intet om samme, derimod har der i Nakskou været tre eller fire Tilfælde. I Wien tager jo Sygdommen daglig af, jeg vil haabe, at naar mit Brev kommer er den onde Gæst reent borte. Excellensen Collin og hans Døttre sender Dig, din Kone og Datter mange venlige Hilsener, Alt der i Huset er, Gud skee Tak, ved det gode gamle. - Seer Du Venner af mig i Wien da bring dem min Hilsen. Julius Price gaaer det jo godt siig ham at det glæder mig. Mit Brev er blevet noget langt, saa at Du vist maa læse det i Portioner, men Tanker, Ord og Tale løbe gjennem Pennen og før man veed det er et heelt stort Papir beskrevet, gid at Du snart vilde gjøre det samme, og at en [overstreget: glædelig] sludfuld Dag din Brevdue maatte bringe Solskin i Stuen! Lev hjertelig vel! Gud holde kjærligt sin Haand over Dig og dine, bliv frisk, glad og vel!

din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen.

Til

Til Hr. Balletmester Bournonville.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 24-25)

Kjøbenhavn den 15 October 1855

Kjære Ven

For en Ugestid siden kom jeg her til Byen og fandt hos Excellensen Collin dit kjærkomne hjertelige Brev, det var ikke sendt mig til Udlandet da man i de sidste fjorten Dage altid ventede jeg kom; tak for dit trofaste Sindelag der lyser fra hele denne Skrivelse og tak for jeres Meddelelse deri; det var min Bestemmelse at have tilbragt denne Vinter i Rom, men Choleraen som greb om sig i Norditalien, og især i Florentz endnu er saa voldsom, bragte mig til at vende hjem til Danmark, skal jeg blive syg og døe, da heller i Hjemmet end i et fremmed Land, som Italien dog er og bliver; næste Aar, om Gud vil, kan jeg jo flyve derhen under andre Omstændigheder. Min Reise Flugt denne Sommer blev saaledes et Besøg i Maxen ved Dresden, et Sted Du nu kjender af mit Livs Eventyr, dernæst 14 Dages Ophold i München, en [rettet til: et] Besøg i Wildbad, der ligger midt i Schwarzwalds Skov-Eensomhed, og hvor jeg levede sammen med Eduard Collin, der med sin Kone, som her brugte Badet, levede hyggeligt og godt, ogsaa Storhertugen af Weimar var her til min Glæde, og jeg fandt det derfor hjemligt og godt i den stille, tause Natur; Edgar Collin havde jeg indbudt at følge med mig her hen og til et Besøg i Schweitz og dette sidste nød vi ret under det deiligste Sommerveir, Bouquetten af det Hele der, var Opholdet paa Rigi, her var Solglands og Bjergluft; nede paa Vier-waldstätter Søen, ombord paa Dampskibet, hvor der var flere Danske blev Edgar Collin syg for mig, saa at vi maatte gaae i Land i Brunnen og dette gav Anledning til det Rygte i Kjøbenhavn at jeg var blevet syg, ja tilsidst hede [sic] det at jeg var død der af Cholera, Rygtet var mærkeligt udbrudt, og uagtet man hos Collins stærkt betvivlede det, bleve de alle bedrøvede og forstemte; paa Hjemtouren fik jeg i Heilbrun virkelig et lille Tilfælde beslægtet med Cholerien [sic], men det var snart overstaaet, siden var jeg hos gode Venner i Weimar, hvor jeg fik bragt istand at Hartmanns Opera "Liden Kirsten" nu om to Maaneder kommer der paa Theatret, og altsaa en Musik af ham endelig bliver kjendt i Udlandet. Paa det hjerteligste er jeg blevet modtaget her hjemme og fra alle Folk, der have læst "Mit Livs Eventyr" modtager jeg skriftligt og mundtligt, de venligste Taksigelser; ogsaa Du og din kjære Kreds har syntes godt om denne Bog og din Udtalelse derom i Brevet har særdeles glædet mig. Det er mig dernæst saa kjært at see den værdige, rigtige og rolige Maade, Du tager det paa, hvad Resultat der endnu har viist sig i Wien ved Indførelsen af dine Balletter; jeg er forvisset om at de bryde sig Bane, og troer at just de meest nordiske, et Folkesagn, Brudefærden i Hardanger o.s.v. vilde især klare og grundfæste din Ballet- Digtnings Betydning. Jeg har ogsaa hørt at senere, end dit Brev til mig er skrevet, har Du erholdt fortjent Glæde og Erkjendelse ved Toreadoren og Napoli, siig mig lidt herom, naar Du, som jeg haaber, snart igjen skriver mig til!, ogsaa Julliette Price vil gaae seirende ud af Kampen, hun har saa megen Ynde, er saa ægte jomfruelig, saa svævende og saa ung, det virkelige Skjønne vil og maa erkjendes; bring hende min ærbødige hjertelige Hilsen. Jeg har overalt i Tydskland hvor jeg tale om det dygtige hjemme med Rette nævnt din Ballet og saa sagt at mueligt denne ikke strax vilde forstaaes og erkjendes i Wien men forudsat at den vilde hæve sig i Folks Forstaaen, saa den fik en Omtale, som Jenny Lind vandt den, og dette er jeg forvisset om! derfor godt Mod, man maa ikke slippe sin gode Sag, saa slipper Gud heller ikke os! Hvad Du fortæller mig om din Datters Fremskriden i Sangen, hendes Stemmes Klang og den rimelige Bane der aabnes for hende, glæder mig usigeligt, jeg har før for Dig selv udtalt min Forundring over at Du ikke selv nok syntes at omtale, jeg tør ikke sige vurdere, denne Skat hun havde fra Gud! gid hun være og blive af den Betydning i Kunsten jeg ønsker og haaber hun er, hils hende meget og ligesaa min Ven Edmond, der maaskee nu læser min kun paa Tydsk. Da [ændret til, Du] i fjor reiste til Wien gav jeg Dig et Brev til Fru von. Gothe, hun var den Gang ikke der, har Du sagt mig, men nu veed jeg, af Sønnen Walter, at hun er der, besøg hende, hils hende fra mig, det er en høist elskværdig, vennehuld Dame, som Du vil synes om og som har Aand og Hjerte til at skatte Dig, som Kunstner og Menneske. Din egen elskelige, velsignede Kone maa Du lade læse dette Brev, jeg rækker hende Haanden gjennem disse Linier, med Hilsen, Tak og inderlig Deeltagelse! - Her hjemme have vi for Øieblikket fire Theatre, det ene, er et tydsk paa Vesterbroe, der har jeg ikke været, Casino morer mig ikke! den som ene og alene holder det oppe er Schmidt og han er god og dygtig, det kongelige Theater er meer og meer i Tilbagegaaen, Hoftheatret derimod har Friskhed og Fremskriden, her er næsten ogsaa altid fuldt Huus og jeg har med stor Glæde seet et Par Forestillinger der, hvori Wiehe, Hødt og Madam Nielsen især udmærkede sig og de Andre særdeles smukt understøttede. - I det kongelige Theater synes jeg at Ombygningen er meget god, men da man er blevet ved den gamle Belysning, sidder man i halv Mørke; Logernes Decorationer ere altfor overlæssede og tunge, Digternes og Componisternes Portrætter see ud som Laag paa Snuusdaaser og Fortæppet, der er en Gjengivelse af det ældre, Genier der drage et Forhæng til side, er saa uskjønt, saa fortegnet, at der er skandaleust; een Genius seer ud som han var pære fuld og holder sig krampagtigt ved Gardinet, en anden synes overkjørt eller at have været under en Rulle, en tredje er komplet en Dukke, som Lemmerne sidde forkeert paa, kort sagt, alle de smaa Engle man seer rundt om i Byen paa Viintapperskildte og Tobaks Boutiquer kunde med Rette indgive Klage over at de ikke have faaet Plads inde i en Kunst-Anstalt, som Theatret er, de see dog alle menneskelige ud. - Balletten Faust saae jeg forleden, de Medvirkende gjorde deres vel, men Udstyrelsen, ja den var forfærdelig; Jomfru Eydrup der kommer som Genius ledsaget af Haabet havde et Par gamle Valkyrie-Vinger som der bestemt havde været Rotter i, de vare temmeligt opædte, den skjønne Egn der oprulles for Faust og hvor han første Gang seer Margrethe, var et Bagtæppe der meer mindede om et Schack- eller Garn-Bret, end om et Landskab; med nogen Phantasie kunde man maaskee drive det til at det var en Egn man saae i Dynd-Regn, her optraadte Margrethe i Dunkelhed, Gud ved hvor Faust kunde opdage hendes Deilighed, der stod nede i Orkestret et Lys uden Skjærm, anbragt ved Harpespilleren, det generede mig snarligt og jeg ønskede hele Tiden at det heller maatte komme op ved Bagtæppet for at jeg kunde slippe og det [overstreget: heller] kaste lidt Lys paa Margrethe. [Ludvig] Gade var fortræffelig! Jeg gaaer iøvrigt ikke meget paa Comedie iaar, og tænker [overstreget: ret] at faae bestilt noget denne Vinter; mine to smaa Stuer har jeg ret gjort mig hyggelige, jeg har kjøbt mig Gulvtæppe, faaet Væggene pyntede med gode Malerier og Tegninger, de sidste har jeg taget fra mit Album hvori jeg gjemte en Deel; Buster, Statuetter, Blomster og Grønt mangle ikke, og det er saaledes blevet meget hjemligt, jeg sidder der med Fornøielse; af nye Bøger veed jeg kun at nævne for Dig Ingemanns seneste Værk: "Tankebreve fra en Afdød", det er en versificeret Skildring af Mellemtilstanden fra Døds Øieblikket til Salighed, Grund-Acchorden minder om Baggesen, men der er naturligviis en alvorligere Hovedstreng gjennem det Heles Indre. Efteraaret har nu indfundet sig, de sidste Dage vare med Slud og Kulde, Regnen skyller, Rendestenen løbe over og Gaderne bilde sig ind at de ligge ved Nilen idet de staae med sand Dynd. Et Cholera-Tilfælde har viist sig her for en 3 Uger siden, men senere, Gud være lovet, høres her intet om samme, derimod har der i Nakskou været tre eller fire Tilfælde. I Wien tager jo Sygdommen daglig af, jeg vil haabe, at naar mit Brev kommer er den onde Gæst reent borte. Excellensen Collin og hans Døttre sender Dig, din Kone og Datter mange venlige Hilsener, alt der i Huset er, Gud skee Tak, ved det gode gamle. - Seer Du Venner af mig i Wien da bring dem min Hilsen. Julius Price gaaer det jo godt siig ham at det glæder mig. Mit Brev er blevet noget langt, saa at Du vist maa læse det i Portioner, men Tanker, Ord og Tale løbe gjennem Pennen og før man veed det er et heelt stort Papir beskrevet, gid at Du snart vilde gjøre det samme, og at en [overstreget: glædelig] sludfuld Dag din Brevdue maatte bringe Solskin i Stuen! Lev hjertelig vel! Gud holde kjærligt sin Haand over Dig og dine, bliv frisk, glad og vel!

din trofast hengivne

Ven H. C. Andersen.

Til

Hr. Balletmester Bournonville.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter