Wien den 6.de Februar 1856.
Høistærede Ven, kjære Andersen!
Jeg kan glæde Dig med den behagelige Efterretning, at "Napoli" Torsdagen d 31 Januar og Løverdagen d 2.den Februar, er bleven opført for fuldt Huus og modtaget med stormende Bifald. Jeg blev fremkaldt efter 2.den og 3.die Akt og har Aarsag at være fuldkommen tilfreds med Publicums hele Opfatning af Balletten. Om denne er blevet saaledes forstaaet som i Kbhvn skal jeg lade være usagt, thi Du ved at Wienerne just ikke gjerne indlade sig paa dyb Tænkning og mindst i KaernthnerthorTheater hvor "ein gemuthlicher Unsinn" synes at have opslaaet sit Herskersæde. Alting kan drives til Yderlighed - hjemme hos os indtager den nykterne sunde Fornuft en saa souverain Plads at Phantasien kun forundes ringe Spillerum. Her derimod er Fornuften næsten banlyst, men Poesien maa desværre ogsaa vige Pladsen for den rene eller rettere sagt urene Sandselighed. Uden at have knælet ned for disse Mguder har jeg dog ved forøgede Bravourdandse gjort mit Product tilgængelig for den store Masse og "Napoli" har staaet sin Prøve. Blandt de Udførende maa jeg med sand Anerkjendelse nævne Frln Pocchini der var udmærket som Teresina og i den Grad havde forstaaet at sætte sig ind i Characteren, at hun overraskede sine talrige Velyndere, med noget ganske Nyt; Vienna var ret interessant som Gennaro og Julius Price gjorde complet furore som Limonadehandleren i hvis Rolle jeg havde indflettet Gadesangerens Arie. Decorationer og Costumer havde mange heldige Momenter, men adskillige Mangler, der væsentlig hidrørte fra den onde Villie som Directeuren har vist imod mig lige siden jeg ankom hertil. Jeg vil ikke fordærve mit glædelige Brev med alle de Gjenvordigheder jeg har havt med det vanvittige Bæst Cornet, men jeg vil kun sige Dig, at en Seir, som jeg er langt mere stolt af, end selve Napoli - er den jeg her har vundet over mit heftige Sind ved at leve under Theaterforhold, der under raaere Former - er ligesaa modbydelige som ved det Heiberske Institut. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig hvor glade og beroligede Alle mine Kjære nu ere og med hvilken behagelig Følelse vi tænke paa det kommende Foraar, der skal føre os tilbage til det elskede Hjem, hvor Fred og huslig Lykke venter os paa det venlige Fredensborg. Om Charlotte kommer med er gandske uvist, thi hendes Skjæbne som Kunstnerinde staae nu paa sit afgjørende Punkt. Gud skjænke hende Lykke paa sin vanskelige - selvvalgte Bane.
Dette Carneval har været meget bevæget. Baller Lystigheder og Concerter have dannet en glimrende AfVexling og midt i alt dette "Mozartsfesten" der blev holdt meget høitidelig, foranstaltet af Stadens Borgermester og Raad, der havde tilkaldt Litzt for at dirigere Concerten, der fandt Sted d. 27 og 28 Januar og bestod aflutter udvalgte Nummere af den udødelige Mester. En Medaillon er præget i den Anledning, et Monument er der subscriberet til endskjøndt man paa ingen Maade er enig om, hvor man egentlig skal søge Mozarts Gravsted, og Litzt fik en magnifik Taktstok af Staden Wien. Denne geniale Kunstner er af flere Kredse bleven overordentlig feiret endskjøndt Mange ikke fandt ham som Componist berettiget til at foretrækkes Kapelmestre som Spohr og Lachner eller de herværende dygtige Dirigenter. Hvorom Alting er, Litzt er en herlig Fyr, og jeg fornyede med Glæde vort Bekjendtskab, han hørte med Tilfredshed min Charlotte synge, talte meget om Danmark og nævnede baade Dig, Hartmann og Gade med stor Forkjærlighed. Han talte om Liden Kirsten, der skulde gaae i Weimar, men jeg har endnu intet hørt om dens Modtagelse af det tydske Publicum - Det er en Musik, der fortjener at kjendes og forstaaes. Den maa gaae Skjærsilden igjennem først, thi det gaaer med den som med Alt fortrinligt og Nyt, den maa først knuse Routinens haarde Skal. For resten havde jeg den Glæde at være i Selskab hos De Jægers, hvor man complet sværmer for Weyses Sange, hvis Samling er Pianoets væsentligste Pryd.
Jeg maa sige ligesom Ole Bull da han skulde definere Virtuosen, at alle mine Begreber have i den Grad været concentrerede paa mit eget Jeg; at jeg ikke har kunnet samle litteraire og artistiske Bidrag, der ere værdige at fremstilles for Dig, tag derfor til takke for denne gang og giv mig lidt Henstand saa skal der komme Noget næste Gang. Bring nu min ærbødigste Hilsen til Excellenzen Collins excellente Famillie og til alle deeltagende Venner og Velyndere. Min Kone og min lille Kreds hilser af Hjertet
Din hengivne Ven
August Bournonville
