Lissabon 26 Mai 1866.
Dette lille Brev modtager Du, tænker jeg mig, i din "landlige Lyksalighed", dit hyggelige Hjem, hos din smukke, elskværdige Kone, dine Børn og Venner; begynd strax med at strøe Hilsener ud, ja kunde jeg sende disse i Blomster da vilde Du forbauses over al den Rigdom Portugal eier, og ganske forunderligt blandet er den med dansk Natur. Hyldetræer hænger sine hvide Blomster hen imod de ildfarvede Granatæbler og danner saaledes de danske Farver. Kornet groer paa Marken som var det paa en dansk Ager med de samme gule Morgenfruer og røde Papaver, men rundt om skygge de store Olietræer og hen over Gjærdet af favnhøie Aloer snoer sig som Slyngplanter de lillagrønne Passionsblomster. Er Du med? Seer Du al den Herlighed? Det danske Flag vaier udenfor og inde i Stuerne tales Dansk og Svensk, Hr O Neill og hans Sønner kunne disse Sprog som vare det Modersmaalet. Fruen i Huset er en høist begavet elskværdig Dame, der selv staaer for sin Huusholdning; vi boe paa en gammel Villa, en halv times vei udenfor Lissabon og have en Udsigt til Byen selv, til Tejo og over Alcantaradalen til den store Vandledning, og endelig i Horizonten de høie Bjerge ved Cintra, hvor Slottet kneiser oppe i Høiden og lidt forsvinder for Øinene i de hængende Skyer. Men jeg glemmer at begynde med Begyndelsen, nemlig takke Dig for dit kjære Brev, / et saadant skønner man ret paa er man langt ude i Verden. Jeg maa ogsaa fortælle Dig lidt om min Reise her til. Du veed hvor godt jeg blev modtaget i Holland men ikke mindre blev jeg det i Paris og fremfor Alle var vor hjertensgode Kronprinds elskværdig mod mig, ja han glemte ikke min "anden April" men aflagde mig da et Besøg for at lykønske mig, netop, som var det afpasset til Festdagen, kom ved den Tid Efterretning om at Keiseren af Mexico havde udnævnt mig til Commandeur af Ordenen Notre Dame de Guadaloupe, det ventede jeg mindst; stort har det vel ikke at sige, men glædeligt er det dog at vide sig venlig erindret rundt om i Verden. Jeg er ogsaa blevet overrasket ved hvor mange der kjende mit Navn i Frankerige og snart tænker jeg det vil faae en større Klang i det den bekjendte Boghandler Hetzel vil udgive i god Oversættelse, nogle flere af mine Skrifter; det var ved disse jeg allerede fandt mange Venner i Bordeaux, Du vil ved at læse Bladet La Gironde see et venligt Refarrat om mit Ophold der, som slutter med: - "Andersen a reçu a Bordeaux un chaleureaux accueil dans toutes les maisons ou il est allé, et il a partout fait appréçier les qualities de son coeur, égales au moins aux donc [brillantes rettet til:] brilliants de l'intelligence que le ciel lui a departis. Le general Daumas avait gracieusement mis sa loge du grand Theatre a sa disposition. Les Danois habitant a Bordeaux ont été flattés des regards /prodigues à leur poete national!" Her saae jeg den sidste Aften jeg var her Ristori som Medea, Du kjender denne Nutidens første tragiske Muse og forstaaer altsaa hvilken Nydelse jeg havde. I London saae jeg hende for flere Aar siden som Lady Machbeth; aldrig glemmer man Sligt. Det urolige Veir bestemte mig til at gaae over Land til Lissabon; Jernbane havde jeg [fra ændret til:] til Madrid, men herfra var det den besværligste Fart jeg endnu har prøvet; jeg reiste med Coureren Nat og Dag, anderledes lod det sig ikke indrette, da der kun gives to Pladse og disse altid ere optagne flere Dage før Afreisen, man kan saaledes intet Sted overnatte og vente Plads med næste Coureer; Mad og Drikke maa man selv føre med. Veien fører gjennem øde, mennesketomme Strækninger, over Floder og Bjerge; i vild Gallop gaaer det med 10 til 14 Muuldyr for Vognen; det er et Under at man ikke vælter og brækker Arme og Been; først ved Badajos begynder den portugisiske Jernbane og her forandrer sig hele Naturen, den smiler med grønne Marker og kraftige Træer, hvidtede Huse og gode Vertshuse, man er igjen inde i Nutiden. Søndag Morgen den 6te naaede jeg saaledes Lissabon efter at have kjørt to Dage og tre Nætter uafbrudt; jeg havde ikke troet at jeg kunde holde ud saaledes at reise, og det i 60 Timer; men træt var jeg ogsaa og da jeg fra Lissabon naaede herud paa Landstedet, sov jeg ogsaa den Dag flere Timer./
[i venstre margin:] Den Dag det franske Dampskib kom til Lissabon heisede alle de danske Skippere Danebrog i den Tanke at jeg var med. Det rørte mig meget.
[Theatret ændret til:] Theatrene har jeg endnu ikke besøgt, det er saa seent paa Natten før man da naaer herud. "Faust" og "Martha", ere de Operaer som meest tiltale. Balletten roses, men den vil jeg først see før jeg troer paa den Roes; Du har uddannet min Smag for denne Kunstart saa at jeg forlanger noget Sundt og Smagfuldt. O Neill kjender to af dine Arbeider: Napoli og Toreadoren, jeg har fortalt ham om de mange andre Du har givet os. Pontemolle vidste jeg allerede nogen Besked om forud, jeg havde naturligviis bedet Scharff sige mig hvad han kunde. Jeg glæder mig over at have en Nyhed fra Dig ivente, om Gud vil jeg igjen naaer mit Fædreland. Naar jeg taler om det Gode og Skjønne vi der har, vil Du begribe at jeg maa omtale dine digteriske Balletter, og jeg er stolt af Dig, som jeg er glad ved dit varme Venskab for mig. Det vilde nu være en stor Glæde, [overstr: for] der undtes mig om jeg endnu under mit Ophold her fik et Brev fra Dig, varmt, rigt og forfriskende som Du kan skrive det. I næste Uge seer jeg een af de meest tropiske Egne her er, jeg tager til Setubal, derfra til det deilige Cintra, hvor, som Byron synger: "Det nye Paradis findes". Skriver Du, da sendes Brevet til: Monsieur, Msr: Georges O'Neill chevalier, Consule du Danemarc a Lisbonne. Hils nu alle Kjære! mellem hilsenerne til Børnene en varm Hilsen til din flinke, smukke Edmund. Seer Du Frøknerne Price, eller Scharff da hils ogsaa fra Din Ven og Beundrer
H. C. Andersen
