Dato: 4. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 4 April 1867

Kjære, fortræffelige Ven!

Uagtet jeg altid er forvisset om at være venligt i din Tanke, havd jeg dog ikke ventet at see Sort paa Hvidt derfor min anden April; jeg kjendte strax din Haandskrift uden paa Brevet, blev glad og læste din hjertelige Udtalelse, flere Breve fulgte med dit, eet fra den gamle Fru Læssø der nu i sit 85 Aar er blevet gjengivet Synet; hun er saa lykkelig ved efter mange Aar igjen at see Guds deilige Jord og udtaler det saa ungdommeligt velsignet i sin Hilsen til mig paa min nye LivsDag. I min Stue fandt jeg strax om Morgenen et deiligt Skrivebord af Nøddetræ fra Fru Melchior og Fru Henriques. Scharff og Eckardt sendte et prægtigt Glas Gral og en halv Snees Urtepotter og ligesaamange Bouquetter fylde min Stue [af ændret til:] med Duft; de kom fra Juliette og Sophie Price, fra Grevinde Frijs og Grevinde Holstein, Hartmanns, / Windings, Fru Puggaard & & Middagen tilbragte jeg hos Melchiors hvor en særdeles smuk Sang af P. Hansen blev sjunget; Melchior, Bille og Ploug talte særdeles velmeent og fornøieligt. Da jeg ud paa Aftenen, efter at have feiret min Fest med din Waldemar, kom hjem fandt jeg et Telegram - høit oppe fra Sverrig, hvor jeg ingen kjendte, svenske Venner drak der min Skaal og sendte mig Hilsen. Jeg havde tænkt paa i disse Dage at flyve til Paris, men min Stue er saa hyggelig, Blomsterne dufte saa hjemligt, før de visne kommer jeg ikke af sted. Her er nu også Italienerne og det er et sjældent godt Selskab. Spanieren Padilla er en udmærket Bariton, og god dramatisk Fremstiller, betydeligere end de Fleste jeg har seet og Signora Sarolta er ligesaa begavet og dertil smuk, en Figur, jeg veed intet mere betegnende Ord, end, hun er "omfavnelig", det varmer i Blodet at see hende,/ tilgiv, jeg blev sidste anden April først 22 Aar år. Udstillingen frembyder mange smukke Billeder, Blochs Osterie og Et Marias Besøg hos Elisabeth. Neumannns rullende Sø det er her Virkeligheden selv. Sonnes Nonner i Klosterhaven, men uheldig finder jeg Marstrands Portræt af Gade, det faaer jeg da Medhold i af hver der seer paa Bissens Buste af vor kjære Komponist. Jeg har en Anelse om at du tænker paa en ny Ballet, jo du gjør det bestemt og Ingen glæder sig mere end jeg til de nye Laurbær du vil fortjene, selvom du ikke faaer dem, men du faaer dem. Du maa virkelig, for min Skyld, bringe en saadan, for mig er Valkyrien den sidste; du holdt ikke dit Løfte at jeg skulde see Pontemolle; der er mig noget forunderligt i at vi har en Ballet af Bournonville som jeg ikke kjender. Jeg skriver i denne Tid en Historie: Gudfaders Billedbog eller Kjøbenhavns Liv og Levnet, / jeg troer at have fundet en ganske heldig Ramme for de fremlysende Momenter i Kjøbenhavns Historie, der slutter med at Tyvsholm der [blev ændret til: fik Axelshuus, der blev Kongeslot, og til sidst bærer Skjønhedsblomsten Thorvaldsens Musæum! Din Søn seer jeg aldrig og jeg føler saa megen Sympati for ham, der voxer hver sjælden Gang vi mødes, gid han vilde besøge mig, men du maa ikke faae ham til det. Han er smuk, det er en god Arvepart fra Moders Side, uden at jeg vil fornærme dig, han er begavet, det er fra dig, uden igjen at ville fornærme Din Frue, som jeg ogsaa fra Aandens Side skatter. Jeg har ret Lyst til komme et Par Dage ud til Eder i Sommer, men naar med ro ikke, jeg har alt aftalt Besøg paa Frijsenborg, Moltkenborg, Holsteinborg og Knuthenborg; Du seer jeg søger til hvad der kaldes Borg, jeg vil altsaa ogsaa til Fredensborg, der lyser Solskin i Kongeborg og hos Vennen Bournonville.

[Fortsat i venstre margen.]

Hils din Kone og hendes Søster,

din Ven og Beundrer Hp>

. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan56, 46-47)