Gad’s Hill Place, Higham by Rochester, Kent
19 Juni 1857.
Kjære Fru Collin!
Naar jeg her skriver til Dem er det jo det samme som om jeg skrev til Deres Mand, og jeg kan fra Dem hver især igjen vente en Skrivelse, saa det er den klogelige Beregning af mig! Mit Brev til Ingeborg Drevsen har De vel læst, veed altsaa om min Reise her til, veed at jeg allerede igaar havde været her hos Dickens i otte Dage. Tag frem Schackspears Henrik den 4de, første Deel, 1 Act 2den Scene der vil De finde Henrik og Falstaf lystelige tale om Gads Hill og det er netop Stedet hvor jeg er, Dickens Landsted ligger paa den Plads hvor Vertshuset laae, hvorhen Schackspear har henlagt sin Falstaf-Scene, det er tæt ved den gamle Landevei mellem London og Dower, De vil paa Kortet finde Midtpunktet, mellem Gravesend og Roschester, der boe vi, temmeligt høit, med duftende Kløvermarker, blomstrende Hyld, og Libanons Cedertræer rundt om os; fra mit Vindue kan jeg see ned over Higham til Themsen hvor det vrimler med Skibe; Fru Dickens finder jeg denne Gang smuk og de to Døttre, Mary og Kate ere nydelige talentfulde Piger; den yngste ligner ganske det Portræt De har seet af Dickens; dernæst er her i Huset fire Sønner, Charles, opkaldt efter Faderen, Walter Lindrow, der om nogle Uger gaaer i indisk Tjeneste, skal være Officeer i Calcutta, derpaa komme to smaa Fyre, Henrik Fielding og Edwar Lytton Bulwer, som er fem Aar. (Den ældste Søn lidt over 20.) I Bologne gaaer tre Sønner i Skole, Francis Geoffry, Alfred Tennyson og Sidney Schmidt. De seer at alle Børnene ere opkaldte efter bekjendte Navne. Dickens selv er blevet lidt ældre i sit Udseende end sidst jeg saae ham, men ligesaa ungdommelig livlig, saa elskværdig og hjertelig. Tag ud af hans Skrifter det Hjerteligste, Livligste og meest Tiltalende, skab deraf en Mand og De har hans tro Portræt,/
ham forstod jeg strax og Alt hvad han siger er mig tydeligt, selv taler jeg nu kun Engelsk, en enkelt Gang Tydsk, med den ældste Søn, og Dickens siger at jeg ikke blot Dag for Dag, men Time for Time, taler bedre, at jeg gjør mærkelig Fremskridt; selv Tyendet kan nu forstaae mig og jeg dem, det er nu kun kjedelig at jeg [overstr.: igjen] vil hjemme i Danmark glemme det igjen. - Mandag, Tirsdag og Onsdag var jeg inde i London; den første Dag kjørte jeg med Fru Dickens, Mary og Kate ud til Krystal-Paladset til den første Händels Fest, der blev givet "Messias", og det udførtes af 2000 Mennesker; henved 12000 Tilhørere havde samlet sig og dog betaltes for hver Billet omtrent 20 Rdlr Dansk. Chorene var af en forbausende Virkning, jeg fik nerveust Taarer i Øinene. Chrystal-Paladset er en sand Alfe-Stad, med Gader og Stræder, Blomsterhaver og pompeianske Stuer; en stor Kanal af hvidt Marmor med levende røde og blaa Lothus-Blomster henrykkede mig; udenfor sprang Fontainerne jeg troer flere hundrede, Regnbuer zittrede paa Vandene, det saae ud som Undines Rige, hos [ulæseligt på grund af fold i papiret, men antagelig: den fornemste Mand ved Krystal-] Paladset spiiste vi til Middag og naaede saa Klokken 8te London hvor vi strax kjørte hen til Theatret for at see den berømte Madam Ristori i en ny italiensk (daarlig) Tragedie Camma; jeg var meget træt og tør altsaa ikke ganske dømme, som jeg følte, men jeg blev ikke varm ved Spillet før i den allersidste Scene, det var ganske fortræffeligt. Hun har et udmærket Ansigt for Scenen, men hendes Mimik, om vel ganske rigtig saa dog alfor stærk, det grændsede til Grimasse; hun var altid over Stregen. Stykket selv er et Slags "Norma-Medea", - Hos Dickens paa Landet var jeg de to første Dage sammen med en Miss Coutt, hun skal være een af Engelands rigeste Damer, hun har "umaadelig Formue" sagde Dickens og Hambro nævnede en Sum om Aaret, der klang mig som 50.000 £, nok "umaadelig", hun indbød mig at boe hos sig i London, den sidste Dag jeg var der, at jeg ikke skulde være ene i Dickens store tomme Huus og jeg var da en Dag og Nat indqvarteret /
saaledes, som ingen Første har indqvarteret mig; jeg havde Badekammer, Balkon ud til Piccadilly og den store Have; Ilden brændte i min Kamin og Tjenerne gik om "og saae stolte ud", saa at jeg henvendte mig til Miss Coutts hver Gang jeg ønskede Noget; ved Frokosten her var Admiral Napier, han sad ved Siden af mig og spurgte til Kongen og "Madam", desuden til Frøknerne Holstein. Miss Coutt kjørte mig ud til sin Have udenfor London, den var mere en kongelig, slige Drivhuse har jeg ikke før seet, og saa var i Haven selv Rodondentron høire end jeg og en Udsigt til London der var henrivende. Miss Coutt gjør uendelig meget godt, fortalte Dickens mig, hun ikke blot bygger Kirker, grunder Stiftelser men er en ædel, høist respectabel Personlighed. "Det er eet af de første Bekjendtskaber i Engeland, De har der," sagde vor Grev Reventlou-Criminil da jeg sagde ham hvor jeg boede; Hambro fortalte at Miss Coutt aldrig blev gift da hun troede om Alle at de friede for Pengene, da hun [ulæseligt pga fold] syntes hun at see ud som Folk er fleest, kun temmelig mager. Wellington, Helten, kom meget i hendes Huus og var hende en trofast Ven. – Min Roman To be or not to be, er kommet ud, men jeg har ikke seet mere end een eneste engelsk Anmældelse; den var meget god, kun at min Bog denne Gang var mere for danske og tydske Læsere, hvad Materialismen angik, end de tidligere Værker af mig. Den blev iøvrigt kaldt "religiøs philosophisk Novelle; Fru Bushby, Oversætterinden skrev mig til at de af hendes Bekjendtskaber som havde læst Bogen ansaae den for min betydeligste, og Boghandleren Bentley sagde at han ventede at den vilde have god Fremgang, uagtet det Fremmede i Indholdet; Dickens har endnu ikke læst den da han har saa uendeligt travlt med at arangere nogle Forestillinger til Indtægt for Jerrolds Enke; selv vil han læse høit sin Jule-Fortælling / der skal ogsaa gives dramatiske Forestillinger. Dickens ældste Datter siger man har et stort dramatisk Talent, Dickens, Bulwer, Tackkeray ere alle udmærkede Skuespillere. -
Gads Hill den 20de Juni.
Endelig har vi da i Dag Varme i Luften, jeg har for al den Tid jeg var her gaaet med Vinter-Frakke, i Dag er det Sommer; jeg kommer lige fra Rochester, hvorhen jeg hver anden Morgen kjøres for at blive barberet, det er 3 engelske Miil hen og tre tilbage; i Nat var her Lyn og Torden, det har regnet og Morgenen har en Luft saa frisk, saa duftende af Hø og vilde Roser at det er en Lyst, jeg er glad over ikke at have fulgt Dickens imorges til London, hvorhen han til en Forandring vilde føre mig, London er gruelig, Rummel, Tummel, Røg og Støv, man er som puttet ned i en stor arbeidende knagende dampende Maskine. Dette mit Brev lader De Deres Svigerfader læse, ligesom Ingeborg Drevsen og Fru Lind, thi De indseer nok at det bliver umueligt at skrive mere [end et] enkelt Brev hjem til hver især, men De som have særlig Interesse for mig læse jo nok de Breve som komme, seer Viggo dette, da nikker jeg til ham, Einar og Harald! – Fortæl mig om hvad godt der siges hjemme om "At være eller ikke være!" hils Louise, Jonas og Deres Broders ret hjerteligt fra mig, bring ogsaa Frøken Reimer og Hr Gerson min Hilsen. – Reisen her til har været lidt mere dyr end jeg beregnede, Ophold i Engeland overgaaer alle vore Begreber om Udgifter, godt er det at jeg er som i et Hjem, og dog [overstr.: koster] er hver Bi-Udgift dristig stor; dog jeg vil godt komme ud af det; fra Bentley skulde jeg for tilsendelsen af femten trykte Ark have 200 preussiske Daler, han har strax udebetalt mig disse, ja lidt over. Jeg faaaer ypperligt Indblik i det engelske Familie Liv, kan allerede uden Lexicon nu læse Was. Irwing. Nu Gud bevar og glæde Dem!
hils særligt Deres Mand. hjerteligst
H. C. Andersen
til Fru Henriette Collin
[På tværs:]
NB: Breve til mig her i London, sendes bedst til det danske Gesandtskab, Grev Reventlow-Criminil, Chapel Street 19, Belgrave Square London
