Dato: 22. januar 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Christine Daugaard
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 22 Jan 1869

De har viist mig den Tillid at sende mig nogle Digte af et ungt Menneske som har arbeidet paa Deres Faders, Hr Biskop Daugaards Contoir og ønsker at høre af mig hvorvidt jeg efter hans Frembringelser at dømme troer ham kaldet til Digtekunsten. De indseer til visse, Frøken Daugaard, hvor umueligt det er at sige. Naar man er ung, har Følelse, nogen Begavelse og en Deel Læsning, da kan man i vor Tid bringe ganske smukke Vers paa Papiret, Vers hvori der er en Stemning, men De veed ligesaa godt, som jeg, / hvad der gjennem Aaringer forlanges af en sand [eller sund, læsningen er usikker] sand, virkelig Digter. Der gaaer neppe en Uge uden at jeg modtager Vers fra unge Poeter, som alle ønske at gaae "Digtningens Vei" som den unge Mand i Brevet til Dem har udtrykt sig.

Det glæder mig imidlertid denne Gang at kunne sige at jeg har læst næsten alle de tilsendte Digte med stor Fornøielse og særligt har "Stemninger" og Digtet "Danmark" tiltalt mig. Det er følt, det er friskt og selv i Udtrykkene er noget eiendommeligt; dersom man fra disse Digte tør bygge op i Fremtiden, da er han en virkelig Poet. Jeg ønsker ham / den bedste Fremgang og haaber og troer at de som kunne og have lovet at hjælpe ham frem, altid ville faae Glæde deraf i den Retning hans Begavelse fører ham i det Sande, Gode og Skjønnes Tjeneste.

Ærbødigst

H.C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard