Dato: 30. december 1832
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: Frederik VI
Sprog: dansk.

Cand. phil. H. C. Andersen har troet at kunde give sit Ønske om offentlig Understøttelse til en Udenlandsreise en forøget Vægt ved ældre Forfatteres fordelagtige Yttringer om hans poetiske Talent og om Gavnligheden af en Udenlandsreise i hans Stilling. Uagtet jeg er langt fra at tillægge min individuelle Mening i denne Sag nogen anbefalende Vægt, tillades det mig ved denne Leilighed at yttre min Deeltagelse for denne unge Forfatter og hans Fremtids Lykke, idet jeg i hans Arbeider erkjender de umiskjendeligste Yttringer af en poetisk Natur og en ualmindelig Gave til at fremstille Billeder og Scener af Naturen og Menneskelivet. Jeg vilde ansee det for særdeles gavnligt, hvis den Deeltagelse, hans poetiske Bestræbelser allerede har opvakt, maatte aabne ham Leilighed til, ved Kongelig allernaadigst Understøttelse, at udvide sin Synskreds ved det for en Digter saa vigtige Bekjendtskab til den sydlige Natur og Folkelivet i fremmede Lande.

B. S. Ingemann

Sorøe d 30: Decbr 1832

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost