Dato: 28. juli 1832
Fra: C. Molbech   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Censur

Festen paa Kenilworth.

Ved siden af "to Nætter" gjør denne Operatext et saare uheldigt Indtryk. Ligesaa rask som Stykkets Gang, Handlingen og Dialogen hist skride frem, ligesaa tvunget og slæbende gaaer alting her fremad. Maaden, hvorpaa Forf. har behandlet saavel dette Stykke som Bruden fra Lammermoor viser, at han er langt fra at have fortrinlige Gaver til det vanskelige Arbeide at gjøre et Skuespil af en Roman, og derfor vælger det Lettere, at bringe en dialogiseret Roman paa Scenen. Hvis jeg skal dømme efter Indtrykket, som dette nye Andersenske Product har gjort paa mig under Læsningen, vil det interessere mig fuldtsaa lidet og kjede mig nok saa meget at see opført, som bemeldte Brud. Men da denne imidlertid ikke manglede at gjøre et Slags Lykke ved Opførelsen, da Publicum tog til takke med alt det Skjødesløse, Raae og uden forarbeidende Talent Sammensatte og Sammenkludrede i hiint Syngestykke, vil jeg hverken staae Hr. ANDERSEN eller Hr. WEYSE iveien for den Lykke, de muligen ogsaa kunne gjøre med dette Smøreri, der vel heller ikke ganske mangler Motiver for en saa genial Componist, som det maaskee kan lykkes bedre endnu end Hr. BREDAHL at dække endeel af de svage Sider hos Textens Forfatter. Dersom imidlertid min Stemme maatte høres, burde det dog paitlægges Forfatteren at omarbeide den dialogiserede Deel, hvori Alt er behandlet saa sjudsket og skjødesløst som muligt, og sætte en nogenlunde ordenlig prosaisk Dialog istedetfor hans tactløse Trochæer og yderst platte og tonløse Jamber - idetmindste i flere Scener, hvor denne konstlede Opsvulmen i Dictionen, der skal bøde paa Talentets Naturlighed, hverken behøves eller engang passer.

28. Julii 1832.

MOLBECH.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost