Dato: 10. januar 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik VI
Sprog: dansk.

Eftersom flere af Landets udmærkede Mænd have vakt det haaab og den Tro hos mig, at mit Talent ikke var uværdigt til Beskyttelse, saa vover jeg her allerunderdanigst at min Tilflugt til Deres Majestæt, hvis Høimodighed med Hensyn opaa Videnskaber og Kunster er ligesaa bekjendt, som Deres fadelrige Sindelag, ikke blotmod Folket men mod den enkelte Mand.

Saavel i Hjemmet som i Udlandet have mine Arbeider vundet Erkjendelse, og det er saaledes blevet mig et dobbelt kjært Ønske at anvende al min Tid paa Udviklingen af mit Talent; men desværre kan jeg, hvisjeg blot skal leve af hvad mine Skrifter indbringe, ikke andet end være i stedesværende Ængstelse for mit Udkomme, hvilken Ængstelse meer end alt Andet virker slappende paa Kunstneren og berøver ham den Aandsfrihed, der er nødvendig til at frembringe noget Godt og Smukt. Jeg tvinges saaledes undertiden til at skrive i mindre heldige Øieblikke for at vinde Penge, og at afmaale mine Ord ikke efter deres Godhed men i Arketal for at leve, hvilket er en stor Ulykke for den der mener det ærligt med sin Kunst. Ja selv naar han anvender dette Middel, kan dog neppe nogen Digter i Danmark bestaae ved sine Skrifter alene, eftersom der blandt Halvtredsindstyve Læsere næppe findes Een der kjøber en Bog.

I Følge heraf vover jeg allerunderdanigst at ansøge Deres Majestæt om en aarlig Understøttelse, som, tilligemed det mine Skrifter indbringe mig, vilde være tilstrækkelig til at skaffe mig et vel ikke rigeligt men dog nødtøfrtigt Udkomme. Min høieste Bestræbelse skal for Resten være, bestandig at vise mig min ædle Konges Naade værdig, hvilken jeg allerde skylder saa meget - min hele høie Uddannelse - , og jeg vil bestræbe mig for at anvende mit af Gud givne Talent paa en Maade, hvormed alle veltænkende og kyndige Mænd kunne være tilfredse.

Allerunderdanigst

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost