Dato: 3. april 1839
Fra: Johan Gunder Adler   Til: Jonas Collin d..
Sprog: dansk.

[Censur: "Mulatten" - fortsttelse af: Brev ]

Naar Kritiken ved det foreliggende Stykke med Fie kan dadle, at det ikke har nogen betydelig dramatisk Interesse, at Helten i Stykket ei aldeles passer og i Grunden ikke vkker anden Deeltagelse, end den vi fle for Enhver der lider uden egen Brde; at der i flere Charakterer og Forhold er noget forskruet - og umotiveret, at vi i Stykkets Slutning savne Beroligelse for en af Hovedpersonernes Skjebne, og at det, skjndt i en mindre Grad end i Forfatterens tidligere Arbeider, vidner om Mangel paa Smag og Tact, - saa maa den, synes mig, paa den anden Side erkjende, at Stykket har nogle interessante og veltegnede Charakterer, spndende Momenter og ret piqvante Situationer, at vi i de lyriske Partier ofte finde en snad poetisk Verve og beundre en Rigdom af nye og frappante Billeder; at Forfatteren har vidst at omgive sit Stykke med en varm sydlig Duft, og at nogle af de Steder, hvori han stder an mod Smag og Tact, letteligen kunne lade sig forandre. Naar vi derhos med Hensyn paa Forfatteren bemrke, at dette Arbeide har betydelige Fortrin for hans tidligere og vidner om et Fremskridt, der vel kunde anbefale ham til nogen Opmuntring, og endeligen, med Hensyn til Theatrets Tarv, at der allerede i Publicum har dannet sig en fordeelagtig Mening om dette Stykke, som rimelig viis vil sikkre det nogen Tids vogue, saa troer jeg, at jeg, uanseet dets virkelige Mangler, br stemme for dets Antagelse.

3. April 1839

Adler

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter