H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 22. marts 1841

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

I Qvarantaine paa Skibet Lycurk i Piræus Bugten

den 22 Marts.

Saa vidt er jeg! Den 18de seilede jeg fra Malta; vi havde 8 spanske Munke med, en Beduin og en Perser; de to Dage vi ikke øinede Land var Havet blikstille; Officererne ombord høist elskværdige og jeg fik en saadan Stjerne hos Capitainen at han indviterede mig til sit Bord før vi skildtes ad, bad mig skrive i sin Dagbog og viiste mig al muelig Forekommenhed. Stjernenætterne vare uendelig skjønne Løverdag den 20de Anede vi Moreas Kyst; herfra fik vi Søe?Gang; ved Cap Matapan, laae paa det øde Fjeld ved Brændingen en græsk Eremit Hytte. Vi passerede Cythere, Delos, Naxos, der saae forunderlige udbrændte ud; jeg blev meget søe syg og havde en slem Nat; Søndagmorgen laae vi ud for Øen Syra i Archipelagus; jeg steeg ene i Land; det var en ussel Baad og en stærk Sne; Byen Neopoli er malerisk, men bestaaer kun af smaae Steenhuse paa een Etage. Seil ere spændte over de smalle Gader der vrimle af Græker; jeg travede ene om til Kirken til Torvet; men hvad min videre Reise angaaer da var der intet Skib til Athen og man vidste ei bestemt naar et kom, jeg maatte altsaa vente eller tage med Licurg et fransk Krigs Dampskib der kom fra Alexandrien hvor Pesten raser og endnu ei havde det endt sin Qvarantaine, denne vilde her uden Reisen blive endnu to eller tre Dage; hvad var at gjøre, jeg tog Plads og seilede først ud med mit Tøi, siden gik jeg selv ombord. Comisk var det med mine græske Roerkarle, med hvilken Skræk de flyede mig i det Øieblik jeg berørte det saakaldte for pestede Skib; seer De, Sligt kan jeg gjøre, men jeg har ei Mod, uden Grund, at veppe i en lille Baad paa Odense Kanal ! Vi seilede da det blev mørk jeg sov hele Natten og vaagnede først imorges da vi kastede Anker i Havnen ved Piræus; jeg og de andre Passagerer foretrak at holde Qvarantaine paa Skibet for den paa Landjorden og saaledes ligge vi nu her. Ingen tør nærme sig vort Skib, et langt guult Flag vaie fra den ene Mast. Breve faae vi paa Stænger. Professor Køppen , som jeg havde sendt et Brev fra Skibet roede ud i Dag og i lang Afstand havde vi en raabende Samtale. Grækerne synge smukt fra Byen i den stille Aften. Paa Syra blev vort Selskab splittet; Skibet Leonidas gik til Smyrna og Constantinopel; Beduinen til Alexandrien; en græsk Biskop til Jerusalem, nogle Munke til Libanon; jeg, fire Amerikanere og en Russer til Athen. Derfra faaer De Resten af dette mit Brev !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost