H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Johan Ludvig Heiberg til Jonas Collin d.æ. 4. september 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 4. september 1844
Fra: Johan Ludvig Heiberg   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Høistærede Hr. Conferentsraad.

Uagtet Forfatteren af Lykkens Blomst nu har borttaget af dette Stykke hvad der maatte ansees for den værste Anstødssteen, saaledes at Stykket nu ikke længer kan siges at være meningsløst, saa forekommer dette Arbeide mig dog endnu bestandig at være complet forfeilet, baade i Almindelighed i poetisk Henseende og in specie i dramatisk. Hvad angaaer. den første Henseende, vil jeg ikke videre urgere den frappante Idee- og Tankeforvirring, som endnu bestandig hersker deri, men jeg vil blot betragte det fra det dramatiske eller theatralske Synspunkt. Om da endog den første Act til Nød kunde glide over Scenen, skjøndt til ringe Opbyggelse for et blot nogenlunde tænkende og dannet Publicum, der idelig maa føle sig stødt ved den poetiske Ideeforvirring, saa forekommer det mig dog afgjort, at den 2den Act aldrig kan admitteres. Det er jo ikke andet end en Ballet med Tilsætning af daarlige Ord.

At lade i et reciterende Skuespil en Person dandse sig ihjel (NB. synligt for Tilskuerne) er dog paa een Gang absurd, hæsligt og bitterligt. Og naar nu hertil kommer en Øjne-Udstikken og en Begravelse, og alle disse Ubehageligheder fremstilte som Billeder i en Perspectivkasse, uden al indvortes Udvikling og Motivering, saa synes mig, at man ikke kan være tvivlsom om, hvad Virkning dette vil gjøre, og at det er overflødigt at anstille Experimentet. - Jeg har talt om »daarlige Ord«, og jeg troer ogsaa, at man vil sande dette Udtryk; naar man læser Dialogen i anden Act. Det af Forfatteren anbragte Versemaal vil gjøre en høist ubehagelig Virkning; thi disse Kæmpevise-Rhythmer kunne paa ingen Maade undvære Rimet, ja blive utaalelige uden dette. Det undrer mig meget, at Forfatterens naturlige metriske Øre ikke, selv uden alt Studium, har kunnet sige ham dette og vogtet ham for et saadant Misgreb.

At jeg ikke tidligere i min Samtale med Forfatteren har meddelt ham disse Indvendinger, til hvilke endnu kunde føies mange andre, kommer deraf, at jeg ikke ønskede at sige ham flere Ubehageligheder end nødvendigt. Jeg henholdt mig derfor til den værste og fundamentaleste Anke, og lod de øvrige Indvendinger fare. Thi uagtet jeg ikke forudsaae, at han vilde kunne rette den værste Ankepost, saa var jeg dog dengang, som nu, overbeviist om, at ingensomhelst Forandring kunde gjøre dette Arbeide antageligt.

Anderledes kan jeg ikke dømme, og maa nu overlade Afgjørelsen til dem, som enten kunne faae det samme eller det modsatte Syn paa Sagen. - I Forbigaaende bemærker jeg, at Afskriften er under al Kritik. o. s. v.

Nye Bakkehuus 4. Sept. 1844.

Deres allerærbødigste

J. L. HEIBERG.

Høivelbaaarne

Hr. Conferentsraad Collin

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter