Dato: 16. november 1833
Fra: Edvard Collin   Til: C. Molbech
Sprog: dansk.

Censur

16. Novbr. 1833.

Hr. Conferentsraaden har for nogle Dage siden tilskrevet mig om Hr. ANDERSENS to i forrige Saison til Theatret indleverede Vaudeviller, om hvilke De antager, at Sprogets Beskaffenhed fornemmelig har været Aarsag til, at de ikke bleve antagne. Men dette, maa jeg bemærke, var dog ingenlunde Tilfældet. Alle tre Medlemmer af Theaterdirectionen vare, efter at have læst dem, enige om at finde dem, som dramatiske Compositioner, meget svage og umodne og ikke lidet smagløse. Heller ikke troer jeg, at. Hr. Conferentsraaden selv vil andet end finde, at ogsaa disse Stykker have altfor mange Præg af den overordenlige Hast, Skjødesløshed og Ligegyldighed mod Smagens Fordringer, hvormed ANDERSEN overhovedet som Digter arbeider.

At jeg for min Deel iøvrigt nærmest har bedømt dem som dramatiske Digterværker, stemmer overeens med den Synsmaade, jeg i det Hele har for Theater-Censuren, som jo ikke alene maa see paa hvad der kan, men ogsaa paa hvad der bør anføres; ligesom det ogsaa ved denne Leilighed kommer med i Betragtning, at Stykkerne som Vaudeviller medføre en ikke ubetydelig Bekostning fra Musikens Side. Om der nu ellers kunde gjøres. noget til disse Stykkers Forbedring, tør jeg ikke afgjøre - men vil heller ei benægte det - ja holder det endog for muligt, at Forfatteren selv kunde gjøre det, ifald f. Ex. hans Reise og et flittigere alvorligere Studium maatte virke til at rense hans Smag. Men vilde han gjøre det, om han kunde det? Hvorledes fik man Stykkerne sendt til ham, og blev ikke Udfaldet endda usikkert? - At faae dem antagne i den nærværende Form, vil jo ei blive muligt, da Directionen jo ganske eenstemmigen var derimod. Jeg vil derfor foreslaae Hr. Conf. at høre Professor HEIBERGS Dom om Stykkerne, og ifald han troer, der kunde gjøres noget ved dem, da at anmode ham om at paatage sig det Arbejde, at pudse og file dem saaledes, at de kunde passere. Ifølge de ham ved hans Ansættelse paalagte Vilkaar skulde han være forpligtet til at revidere Andres indleverede Oversættelser, hvormed Directionen ikke var ganske tilfreds«, og »forfatte større og mindre Forandringer og Tilsætninger, i Prosa eIler Vers, til Stykker, hvor Directionen maatte finde dette nødvendigt«. Men Directionen kan vel neppe udstrække denne Forpligtelse til Arbeider, som den slet ikke har fundet antagelige; derimod turde det være meer end rimeligt, at Hr. Conf. kunde formaae ham hertil, i fald han er af den Mening, at Stykkerne kunde blive brugbare for Theatret. Det er Sandhed, hvad jeg mundtlig yttrede for Hr. Conf., at jeg oprigtigen ønskede, at de kunde blive det; thi saameget jeg endog har mod ANDERSEN som Digter, saa lidt har jeg, eIler kan have det mindste imod, at han opnaaer enhver Frugt af sine Arbeider, som han kan opnaae; og saa høiligen vilde det glæde mig, om jeg var i Stand til at vise Dem, som jeg agter og ærer saa høit, hvor gjerne jeg opfyldte et Ønske af Dem, deer dog aldrig vil, at jeg skulde sige eller gjøre noget mod min 0verbeviisning.

Deres o. s. v.

C. MOLBECH.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost